Bonusordningen har været kritiseret og diskuteret lige siden, den trådte i kraft i 2009 med formålet om at motivere studerende til at starte hurtigere på uddannelserne. Nu kan tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet måske endeligt hive tæppet væk under ordningen, der ifølge opgørelsen ikke har virket, som den skulle, skriver Politiken.
Karakterbonussen, der giver studerende lov at gange deres karaktergennemsnit med 1,08, blev indført som en belønning til dem, der påbegynder en videregående uddannelse inden for to år efter gymnasiet. Inden reglen satte ind i 2009, søgte 71% af de studerende ind i løbet af de første to år, og i dag ligger tallet på 70% og er næsten uændret.
Allerede i juli sidste år skrev Politiko, at flere politiske partier, universitetsrektorer og gymnasielærere krævede ordningen afskaffet, men det blev afvist af den daværende uddannelsesminister, Ulla Tørnæs (V), der mente, at det var nødvendigt at øge incitamentet, for at få de unge til at søge ind tidligere. Et incitament, som ikke synes afspejlet i de seneste tal.
Professor Peter Allerup fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet vurderer, at belønningen ikke har ændret de studerendes individuelle tidshorisont:
– De politiske intentioner har ikke virket. Der er altså stadigvæk en del mennesker, som af forskellige grunde lige vælger at tænke sig om, selv om der hænger gulerødder for næsen af dem, siger han.
En af de mest udskældte sideeffekter af karakterbonussen er, at universiteternes adgangskvotienter bliver ekstremt høje og risikerer at udelukke fagligt dygtige studerende, der har været længere om at starte eller vælge studie.
Også i erhverslivet er man utilfreds med, at de hurtige ansøgere bliver forfordelt.
– Det er skævvredet at belønne hastighed frem for flid og faglighed. Hvorfor skal de hurtige have en forlomme ved at kunne gange op, mens de, der tager lidt længere tid om at komme i gang, sættes bagest i køen?, siger Mette Fjord Sørensen, uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv.
Uddannelses- og Forskningsminister Søren Pind har ikke ønsket at udtale sig om sagen til Politiken, men uddannelsesordfører Jacob Engel-Schmidt hævder, at Venstre er villige til at se bonusordningen efter i sømmene.
Forsiden lige nu:

Ny magtudredning skal undersøge demokratiets kapløb med tiden
Professor i statskundskab Michael Bang Petersen er forskningsleder af en ny magtudredning, som skal undersøge demokratiets tilstand og videnskabens rolle i et samfund udfordret af tid og teknologi. Det er første gang i 20 år.

Ny alliance skal veksle viden til biodiversitet i erhvervslivet
Lyttebøfferne er slået ud i det såkaldte “Biodiversitetspartnerskab”. Miljøministeriet, organisationer og forskere skal det næste år samle anbefalinger til danske virksomheder indsatser for at beskytte verdens natur.

Novo Nordisk Fondens fem nye forskningsgrupper arbejder med innovativ CO2-fangst
Novo Nordisk Fonden går ind i nye, uudforskede områder og støtter fem nye CO₂-projekter. Projekterne skal skabe innovativ, tværfaglig forskning inden for områder, der supplerer centrets eksisterende forskning i CO₂-fangst.
Seneste artikler:

‘Det danske forskningsmirakel’ skranter – tiden er inde til en ny universitetslov
Universitetsloven og strukturen for dansk forskning kan være en vigtig faktor for nedgangen i ‘det danske forskningsmirakel’, vurderer professor og overlæge Jens Frederik Rehfeldt.

KU kalder regering: Vi har akut brug for jeres life science-strategi
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Vores sundhedsdata mangler muskler, forskningsinfrastrukturen halter, og der er rift om talenterne. KU giver tre forslag til løsninger.

Lemvigh-Müller går i kødet på scope 3 med Science Based Targets
Lemvigh-Müller slår hul på udfordringen med særligt scope 3 udledninger. Videnskabeligt baserede standarder og datasystematik er afgørende for at hæve den bæredygtige barre, mener bæredygtighedschef Pernille Kiær.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
