Når man følger med i medierne, får man ofte den opfattelse at meget, meget begrænset alkoholindtag er godt og afholdenhed bedst.
Men sådan er det muligvis ikke.
-Vi ved, at indtag af større mængder ethanol over længere tid påvirker centralnervesystemet negativt. Men i dette studie har vi for første gang vist, at små mængder alkohol faktisk kan gavne hjernens helbredstilstand, fordi det øger hjernens evne til at fjerne affaldsstoffer.” siger professor Maiken Nedergaard, Center for Translational Neuromedicine ved Københavns Universitet til ku.dk.
Men mængden er naturligvis afgørende. Der er ingen tvivl om, at store mængder alkohol er skadelig, hvilket forsøget også viste, for de mus der havde stort alkohol indtag. Musene i forsøget fik enten slet ingen, en lille, mellem eller stor dosis alkohol. Og når vi taler stor, så er det stor. Musene i den gruppe blev injiceret med alkohol i 21% styrke og i et volumen svarende til hele 21 genstande. Ikke overraskende blev deres kognitive og motoriske færdigheder forringet, ligesom der opstod øget inflammation i deres hjerne.
Det overraskende opstod hos musene med et indtag, der svarede til ca. 2,5 genstand om dagen. De fik hverken påvirket deres motoriske eller kognitive færdigheder. Til gengæld fandt forskerne mindre inflammation end hos kontrolgruppen. Den positive effekt på hjernen gjaldt både på den korte bane og efter 30 dage.
Dermed taler studiet i samme retning som en hel del anden forskning, der har påvist alkohols gavnlige egenskaber – fx i relation til demens, hjerte-karsygdomme og flere typer af kræft.
En forklaring på den sunde alkohol
Studiet, som udkom i Scientific Report, nøjes ikke med at konstatere fundet, men giver også en forklaring.
For nogle år siden fandt Maiken Nedergaard m. fl. ud af, at cerebrospinalvæske bliver pumpet ind mellem hjernecellerne blandt andet under søvn. Den væske virker som en slags rensning og skyller blandt andet affaldsstoffer som Beta-amyloid, der er sat i forbindelse med demenssygdomme, væk. Systemet kaldes det glyfatiske system og er altså en slags ”vask” af hjernen.
Det er præcis det system, der ser ud til at blive stimuleret af alkoholen:
-Vores data om alkohols påvirkning af det glymfatiske system ser ud til at stemme overens med, hvad vi ved om alkohol og dødelighed. Små mængder alkohol har en positiv effekt, mens umådeholden indtag af alkohol er skadeligt for helbredet,” siger Maiken Nedergaard. ”Studier har vist, at et lille til begrænset indtag af alkohol er forbundet med mindre risiko for demens, mens alkohol i store mængder over flere år resulterer i øget risiko for forringede kognitive færdigheder. Dette studie kan være med til at forklare hvorfor. Især synes små mængder af alkohol at forbedre hjernens helbredstilstand generelt.
Systemet der renser hjernen bliver simpelthen bedre til at pumpe cerebrospinalvæske ind i hjernen og skylle affaldsstoffer fra hjernens metabolisme med ud.
Men før man finder den hjemmegjorte snaps frem og lader flaskeklirren finde vej ud i stuens lyse rum, så konkluderer den videnskabelige artikel, at:
“Naturally, this study performed in mice should not be viewed as a recommendation for alcohol consumption guidelines in humans”.
Men meget tyder på, at alkohol i små doser kan være sundhedsfremmende.
Forsiden lige nu:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Poker og kapløb: Nobelvinder afslører enkel hemmelighed til succes
Nobelpristager og kræftforsker William G. Kaelin Jr. deler ud af erfaringer fra det internationale forskningsmiljø og giver råd til, hvordan forskere kan brænde igennem kapløb og konflikter for at opnå en plads i verdenseliten og på nobelprispodiet.

Fond hædrer fire for banebrydende forskning og behandling
Bagger-Sørensen Fondens fire priser gik i år til en professor, en klinisk forsker, en læge og en fodterapeut.
Seneste artikler:

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.

Serge Belongie: Leder et af de førende centre for kunstig intelligens og blev tiltrukket af den danske work-life balance
DERFOR VALGTE JEG DANMARK: Serge Belongie har været med til at udvikle et værktøj, som lærer en computer at identificere fuglearter. Nu er han bosat i Danmark, hvor han leder et pionercenter for forskning i kunstig intelligens.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.