Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Forside

Løst ansatte forskere organiserer sig

Både på KU og AU organiserer de løst ansatte akademikere sig nu for at få tryggere rammer

Med godt 3.000 medarbejdere er midlertidigt ansatte den største gruppe forskningsansatte på Københavns Universitet i forhold til de cirka 2.000 fastansatte lektorer og professor. Men de midlertidigt ansatte savner tryghed i ansættelsen.

Det har fået løst ansatte på Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet til at oprette en ny forening, der skal sikre tryggere rammer. Ideen breder sig nu til Aarhus.

– Når du specialiserer dig til en akademisk karriere, skal du arbejde meget målrettet og snævert inden for et fagområde. Det betyder, at din kompetence er meget svær at omsætte til et andet regi, mener Dan Hirslund, der er tillidsrepræsentant i foreningen. Han er selv postdoc på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på KU.

Medlemmerne i den nystiftede forening er først og fremmest postdoc’er, men døren er åben for videnskabelige assistenter, ph.d.-studerende og eksterne lektorer.

– Inkubationstiden for akademikeres karrierer er generelt meget lang, men den er blevet væsentligt forlænget ved, at man holder folk hen. De vil måske være i slutningen af 30’erne eller endnu ældre, før det går op for dem, at den her vej er en potentiel blindgyde, pointerer Dan Hirslund.

Derfor er det en hjælp at organisere sig.

Manglede fordybning
Tidligere i år udtalte formanden for Akademikernes Centralorganisation, Lars Qvistgaard, at tendensen med flere løsansatte er kommet for at blive.

– Der er skabt en stor gruppe af folk, som hænger løst fat i et system uden nogen mulighed for at finde en plads på et arbejdsmarked, som bevæger sig hurtigere og hurtigere. Dels giver det meget usikkerhed, og man føler, at man bliver nødt til at lave rigtigt meget. Det skaber manglende fordybelse i forskningen, siger han.

Fagforeningerne er blevet marginaliseret i højere og højere grad. Derfor har de haft svært ved at sætte sig på arbejdsmarkedspolitikken.

Dan Hirslund mener heller ikke, at fagforeningerne har varetaget den opgave, som foreningen nu tager på sig.

– Fagforeningerne er blevet marginaliseret i højere og højere grad. Derfor har de haft svært ved at sætte sig på arbejdsmarkedspolitikken. De har ikke haft nogen strategi for at adressere de midlertidigt ansatte, slet ikke postdoc’er. Vi vil da helt klart gerne hjælpe fagforeningerne med at definere en politik, siger han og fortsætter:

– På den korte bane håber vi, at der bliver skabt lignende på andre universiteter og fakulteter, så det bliver en bred national bevægelse, og at vi på den måde kan blive partnere i de samtaler, der er omkring overenskomster, fastslår Dan Hirslund.

Forening på vej i Aarhus
Ideen om en national bevægelse er så småt ved at brede sig. På Aarhus Universitet er en ny forening ved at blive stablet på benene. Den hedder AU Junior Researcher Association og holder stiftende generalforsamling torsdag den 9. november.

Formålet med foreningen er at give gruppen en stemme og skabe et godt arbejdsmiljø

– Vi føler, at der er et stort behov for at italesætte den her udvikling. Antallet af postdoc’er og midlertidigt ansatte er vokset på Aarhus Universitet. Formålet med foreningen er at give gruppen en stemme og skabe et godt arbejdsmiljø, siger initiativtageren til foreningen, Alejandra Zaragoza Scherman. Hun er seniorforsker på Center for Selvbiografisk Hukommelsesforskning (CON AMORE) på Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.

Bindinger for antallet
Der er omkring 1600 midlertidigt ansatte videnskabelige medarbejdere på Aarhus Universitet. Initiativtagerne til foreningen har endnu ikke taget stilling til, om fagforeningerne skal inddrages på et tidspunkt.

– Jeg er sikker på, at hvis vi på et tidspunkt har brug for fagforeningernes hjælp, så vil vi gøre det. Det vil også være en opgave for en forening som den her at informere om, hvad en fagforening i det hele taget er. Jeg kommer selv fra Mexico og blev først selv meldt ind i Dansk Magisterforening for et par uger siden. Så for mange postdoc’er fra andre lande skal de også ind i, hvad en dansk fagforening kan gøre for en, siger Alejandra Zaragoza Scherman.

Dan Hirslund ser perspektiver i, at der kommer flere organiseringer rundt om i landet.

– Det kan skabe nogle permanente løsninger på postdoc-problematikken. Man kunne for eksempel afsætte en pose penge til tenure-track karriereforløb for postdoc’ere eller lave nogle bindinger for, hvor mange postdoc’er man vil tillade at have ansat i forhold til den faste stab af VIP’er. Der er mange muligheder, det kræver primært velvilje og så en lille pose penge, slutter Dan Hirslund.

Infoboks
Hvad er tenure track: Tenure track er stillinger på adjunktniveau (adjunkt/post doc/forsker) med mulighed for overgang, uden stillingsopslag, til en fast stilling på lektorniveau (lektor/seniorforsker).

Forsiden lige nu:

Derfor blev Niels Bohr Instituttet NATO’s nye kvantecenter

Niels Bohr Instituttet bliver NATO’s nye kvantecenter, og det skaber enorme perspektiver for udviklingen af dansk kvanteforskning og for Danmark som forskningsnation. Vi har spurgt lederen af Niels Bohr Instituttet, hvordan det lykkedes at skaffe centret til Danmark.

Seneste artikler:

Robothænder med følelser

Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu. 

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.