Den 1. september begynder over 7.000 studerende på Københavns Universitet og bliver en del af en af Nordens største forsknings- og uddannelsesinstitutioner med godt 40.000 studerende og over 5.000 forskere.
Københavns Universitet er også et af de ældste universiteter i Nordeuropa med sin grundlæggelse i 1479. Men da universitetet startede, var billedet et helt andet:
– I middelalderen var Københavns Universitet et meget lille universitet og havde næppe mere end 5-6 lærere og omkring 50 studerende. Teologi var det dominerende fag, som det også var det på andre universiteter, da uddannelsesvæsenet hørte under kirken på det her tidspunkt, forklarer lektor i universitets- og videnskabshistorie, Morten Fink-Jensen, fra SAXO-instituttet ved Københavns Universitet.
Så den danske konge, Christian d. I, havde forud for oprettelsen af sit universitet i København måtte indhente pavens godkendelse, da pavestolen stod som garant for de europæiske universitetslæreres og -studerendes privilegier på tværs af datidens landegrænser.
Den pavelige godkendelse indeholdt retten til at etablere et universitet med alle de dengang kendte fakulteter: det teologiske fakultet, det juridiske fakultet, det medicinske fakultet og det filosofiske fakultet. Men undervisningen i samtlige fag skete naturligvis indenfor en religiøs forståelsesramme.
Kongen får en ny rolle
Med den lutherske reformations endelige indførelse i Danmark i 1537 kom der imidlertid en ny tid for Københavns Universitet:
– Reformationen betød, at kirken og dermed også universitetet underlægges kongemagten. Så det blev kongens pligt at sørge for, at disse institutioner kunne trives og bakkede op om statens lutherske grundlag. På Københavns Universitet skulle al forskning og undervisning altså tjene dette formål og være til Guds ære, som det hed, fortsætter Morten Fink-Jensen.
Ved en højtidelighed i Vor Frue Kirke i København d. 9. september 1537 med deltagelse af kong Christian III, rigsrådet og Københavns øvrighed blev universitetet formelt genoprettet, og professor Christian Thorkelsen Morsing indsat som rektor.
Rektor og dekanerne fra de fire fakulteter svor herefter kongen troskab. Hvor det før reformationen havde været paven, der varetog universitetets grundlæggende privilegier, var det nu den lutherske konge i skikkelse af Christian d. III.
– Reformationen betød altså, at Københavns Universitet ikke længere hørte under paven, men under den danske konge. Det voksede også markant i størrelse, da man på universitetet fik ansvaret for uddannelse af de mange lutherske præster, som kongen nu fik brug for, og mænd til den verdslige regering. Så antallet af studerende kom fra de oprindelige godt 50 op på flere hundrede, siger Morten Fink-Jensen.
Kongen har brug for uddannede til sin administration
I 1539 udsendte kongen en universitetsfundats forfattet primært af teologer med professor Johann Bugenhagen i spidsen. Bugenhagen var professor i teologi ved universitetet i Wittenberg og kollega til Martin Luther, så fundatsen for Københavns Universitet fik samme rammer som i Wittenberg og byggede på et kristent videnskabssyn.
Fundatsen værner om en vis akademisk frihed, men videnskaberne er skabt af Gud og skal naturligvis anvendes med den hensigt at understøtte den rette kristne lære; altså den lutherske.
På det genetablerede universitet fortsatte man med de oprindelige fire fakulteter, der blev tildelt et bestemt antal professorater: tre professorer i teologi heraf også Sjællands biskop, en professor i jura, to i medicin og ni professorater i filosofi fordelt på latin, retorik, dialektik (logik), græsk, fysik, matematik, hebraisk og musik.
Flere af fagene på filosofi udgjorde ’redskabsfag’ og indfriede den humanistiske tanke om at læse tekster på originalsprog. Med reformationen og fundatsen af 1539 fik Københavns Universitet 15 professorater og en mangedobling af studerende, hvilket også satte sit præg byen med det livlige latinerkvarter.
Eget fængsel
Universitetet havde egen jurisdiktion med rektor som øverste myndighed og etablerede bl.a. et eget fængsel til studerende, der lavede ballade i gaderne.
De akademiske borgere var også omfattet af personskattefrihed, så universitetets kældermester kunne sælge afgiftsfri øl og vin til lærere og studerende. En påskønnet ordning, der givet afstedkom mere gang i gaden og nætter bag tremmer.
I århundrederne efter skete der en gradvis forandring af universitetet som følge af Oplysningstiden.
– I løbet af 1800-tallet tager det moderne universitet form blandt andet med idealet om forskningsbaseret undervisning. Det er også i dette århundrede, at teologien bliver overhalet af de andre fakulteter målt på antal studerende. Det er i første omgang uddannelsen af jurister til embedsværket, der tager fart, og med oprettelsen af Det Matematisk-Naturvidenskabelige Fakultet i 1850 øges fokus på de tekniske og naturvidenskabelige studier, forklarer Morten Fink-Jensen.
Det stigende antal fag, undervisere og studerende betød med årene også udvidelse af de fysiske rammer til de 6 fakulteter, 4 campusområder, 10 museer og forskningshaver, som Københavns Universitet omfatter i dag.
