I en tid hvor der tales om global opvarmning og grønne teknologier som aldrig før, har der paradoksalt nok været en reduktion i midlerne til energiforskningen i Danmark siden 2010, hvilket har affødt meget kritik fra forskningsside.
De næste måneder fastlægges de næste 10 års energipolitik i et nyt energiudspil, og det store spørgsmål er naturligvis, hvad det kommer til at indeholde. Derfor afholdt DTU mandag en energi- og forskningspolitisk konference med deltagere fra forskningsverdenen, den politiske verden og private virksomheder.
Ønskerne
I en tid hvor de færre midler har resulteret i færre forskningsprojekter, er der risiko for, at vi mister den førerposition, vi har globalt, fortæller Katrine Krogh Andersen, der er forskningsdekan på DTU til Sciencereport:
-Vi bliver svagere på området, samtidig med at andre lande bruger flere penge, og så får vi ikke udviklet teknologierne, og dermed ligger vi ikke i front på sigt, på samme måde som vi hidtil har gjort.
Det er en bekymring ikke kun folk fra forskningsverdenen bær. Anders Vedel, der er executive vice president i Vestas, giver udtryk for samme holdning overfor den reduktionen i forskningsmidlerne til energiforskning:
-Det bekymrer os, når der bliver skåret ned på støtten til forskning. Risikoen er, at flere af forskningsprojekterne og udviklingsmulighederne flytter til udlandet. Det betyder fx at vi i Vestas har indgået projekter med tyske universiteter, fordi mulighederne her er bedre.
Det nye forlig er dermed også en væsentlig trædesten til at sikre fremtidens danske førerposition. Helt konkret har forskningsdekan Katrine Krogh Andersen 3 ønsker til forliget:
-Flere penge til energiforskningen, se på tværs af hele fødekæden fra den grundlæggende forskning helt hen til noget, der er i tæt samarbejde med erhvervslivet, og det sidste er bedre muligheder for at teste. Altså ”Living labs” hvor der bliver mulighed for at lave demonstrationsprojekter og teste dem i virkeligheden.
Med de ønsker ligger hun godt på linje med Anders Vedel fra Vestas:
Det kan jeg kun ekko – vi ser gerne, vi vender tilbage til ”energi”millarden fra 2010. Samtidig ønsker vi os en større sammenhæng i forskningen.
Udsigterne
Så der er klare ønsker om fx flere penge både fra forskningsside og erhvervsside da Energi- , Forsynings- og Klimaminster – og ansvarlig for forliget – Lars Chr. Lilleholdt går på talerstolen. De færreste forventer sig næppe store konkrete løfter, mens forhandlingerne foregår, og den indstilling viser sig at være rigtig:
-Jeg har store ambitioner, energiudspillet skal fastholde landet som et grønt foregangsland, et lavemissionsland, hvor vi er uafhængige af fossile brændsler i 2050… Et konkret fremtidigt bevillingsniveau kan jeg dog ikke sige noget om endnu, det må vi aftente i energiudspillet. Men jeg vil pointere at staten ikke kan løfte opgaven med at finansiere ny energiteknologi alene – også fonde og private virksomheder må prioritere området.
Alligevel lyder det til, der kan vise sig gode ting i det fremtidige energiudspil. Energikommissionen har tidligere peget på, at der kan skabes bedre sammenhæng for udvikling af ny energiteknologi:
-Jeg synes, det er en interessant ide, at have en fælles strategiretning og skabe bedre sammenhæng og fokus på værdikæden for udvikling af nye energiteknologi, siger ministeren.
En anden anbefaling fra energikommissionen er, at fokusere mere på test i den virkelige verden og med ministerens udmelding om at ”test af nye teknologier er noget jeg er meget opmærksom på fremadrettet”, tyder meget på at netop tests af teknologier bliver inkluderet i aftalen.
I mere overordnede termer slår ministeren på at Danmark skal være grønnere i fremtiden, at Danmark skal fastholde styrken indenfor udvikling af nye løsninger, og fastholdelse af den plan der er lagt om at fordoble eksporten af energiløsninger i 2030:
-Danmark står stærk i udlandet, det skal vi blive ved med, siger han, og slutter med at en slags svar på spørgsmålet hvornår udspillet kommer:
-…ej, det må jeg hellere lade være med at komme med en dato på…
