Næsten en fjerdedel af voldtægtsforbrydere i Danmark er ikke-vestlige indvandrere. Det er til trods for, at de kun udgør 6 % af den 15-79-årige befolkning, viser ny rapport.
Rapporten som er skrevet på baggrund af voldtægtssager mellem 2010-2015 fastslår blandt andet, at offer og gerningsmand hyppigere misforstår hinanden eller opfatter situationen forskelligt i sager, hvor den dømte er af fremmed etnisk herkomst. Der er for eksempel mere ofte uenighed om, hvornår og hvordan de har mødt hinanden, hvad der er sket forud for voldtægten, og i hvilket omfang de har flirtet.
Ifølge Britta Kyvsgaard, som både er professor på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet og seniorkonsulent for rapporten, kan det skyldes kulturelle forskelle i hvordan man tolker offerets handlinger.
– Den nye rapport peger på, at der blandt dømte ikke-vestlige indvandrere kan tænkes at mangle en forståelse af spillereglerne i mødet mellem kønnene. Men vi står dog langt fra med en entydig forklaring. Rapporten er baseret på et ret spinkelt grundlag, så det er ikke på denne baggrund muligt at komme med håndfaste konklusioner om, hvad der forklarer overrepræsentationen af ikke-vestlige indvandrere, fortæller hun i en pressemeddelelse fra Justitsministeriet.
Rapporten konkluderer i øvrigt, at der ikke er nogle betydelige forskelle mellem etniske danske og ikke-danske gerningsmænd i forhold til, hvor voldtægten er foregået, hvilken relation gerningsmanden havde til offeret og brugen af vold, tvang, trusler og våben. Desuden viser rapporten, at alle gerningsmændene har betydeligt ringere sociale og økonomiske vilkår end andre borgere i samfundet, hvilket er en generel tendens for straffede.
Forsiden lige nu:

DTU-lektor om eksterne partnere: Det kan løfte forskning til nye højder
Der er ikke mange forskere tilbage, der kimser af eksterne samarbejder, mener Repræsentant for Forskningspolitisk Udvalg i DUA. Selv føler han sig tryg i de rammer, universiteterne har sat op, men bekymrer sig mere over, hvordan de kommercielle interesser fører til smallere forskning.

KU diskuterer gæsteforfatterskaber – akademisk valuta eller magtmisbrug?
Praksisudvalget havde inviteret til konference om forfatterskabstvister med et tætpakket program. Fra en bred palet af vinkler blev de omstridte gæsteforfatterskaber diskuteret som et etisk og juridisk problem i forskningsverdenen.

Queerness og kønsstudier: Forskers vej i karrieren, hvor “ingen bliver til noget af egen kraft”
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Ingen i Mons Bissenbakkers nærmeste familie havde læst på universitetet. En underviser prikkede ham på skulderen, og det har resulteret i, at han i dag er lektor i kønsforskning og leder af Center for Køn, Seksualitet og Forskellighed.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.