Spillet om den kommende bevillingsreform for universiteterne er i fuld gang. Folketingets uddannelsesordførere mødes for tiden ugentligt og forhandler om den nye bevillingsreform.
Forskerforum har fået adgang til konsekvensberegningerne fra Uddannelses- og Forskningsministeriet og ifølge dem, er det ikke de store beløb der bliver rykket rundt. F.eks. er den største vinder Aarhus Universitet, som får 29 mio. kroner mere i hænderne på årsbasis, mens CBS får 7 mio. mindre og Aalborg Universitet står til at miste mest, med 29 millioner kroner mindre.
Men de beløb er ifølge ForskerForum slet ikke den egentlige historie. Det er derimod alt det offentligheden ikke får at vide.
Møderne om reformen er ifølge bladet, bevidst blevet holdt så tys-tys som muligt for at ekskludere offentligheden og universiteterne fra adgang til de politiske forhandlinger og for at gøre det lettere at få forhandlet den kommende reform på plads.
Bladet kritiserer hele forløbet og mener de dokumenter, som uddannelses- og forskningsministeriet indtil videre har frigivet er stærkt mangelfulde.
Ministeriet har blandt andet udsendt en såkaldt teknisk konsekvensberegning, der har til formål at beskrive, hvad effekten af udspillet er. Men man kan ikke læse meget ud af tallene fordi mange beregninger mangler, lyder kritikken fra ForskerForum. De mener i øvrigt, at det er et helt bevidst træk fra Uddannelses- og Forskningsminister Søren Pind:
-I den tekniske beregning udelades væsentlige faktorer, så data ikke ser alarmerende ud. Det skyldes, at væsentlige faktorer ikke indgår, skriver ForskerForum på hjemmesiden.
En del af ForskerForums kritik omhandler en bøde som universiteterne potentielt kan modtage, hvis de studerende er for lang tid om at færdiggøre studierne eller ikke får job efter uddannelse. Den mener bladet ikke er regnet korrekt ud.
Derudover beskylder bladet udspillet for at være uklart i forhold til, hvordan man vil vægte forskellige faktorer, når universiteterne om fire år skal have genfastsat deres grundtilskud.
Forsiden lige nu:

Aarhus Universitet lander banebrydende samarbejdsaftaler om arbejdskraft og iværksætteri
Aarhus Universitet har i denne uge underskrevet samarbejdsaftaler med Ikast-Brande kommune og Samsø kommune. Aftalerne skal styrke indsatserne inden for arbejdskraft, iværksætteri, klima, bæredygtighed og socialøkonomi.

Novo Nordisk Fonden uddeler 10 mio. kr. til ukrainske forskere
Novo Nordisk Fonden har givet 10 mio. kr. til stipendieprogrammer, der gør det muligt for ukrainske forskere at få ansættelse ved en forskningsinstitution i Polen eller Danmark. Foto: Novo Nordisk Fonden.

Aarhus Universitet åbner et center for plastikforskning
Verdenshavene fyldes med plastik, og det globale samfund kan ikke følge med produktionen og nedbryde den store mængde, der produceres hvert år. Det vil Aarhus Universitet og professor Daniel Otzen nu gøre noget ved.
Seneste artikler:

Kunsten at huske, vi ser på verden med forskellige briller
Tre bøger har spillet en særlig rolle for lektor og forsker, Lone Koefoed Hansen. To bøger om menneskets forhold til teknologien og en tredje, som påminder os om altid at have andres perspektiver for øje.

Finn Foton skal lære børn – og deres forældre – om naturvidenskaben
Ny børnebog skal inspirere hele familien til at snakke om kvantefysik og andre avancerede naturvidenskabelige emner.

Danmarks grønne godfather: – Når det gælder forskning, er det piskende nødvendigt, at vi får toptrimmet systemet
På centrale teknologier står vi stærkt i Danmark og potentialerne er store. Men vi skal oppe os i fremtiden, lyder det fra Anders Eldrup.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.