Hvert 4. år laver Statens Institut for Folkesundhed (SDU) en stor befolkningsundersøgelse, og for første gang siden undersøgelserne begyndte i 1987, havde forskerne i den seneste undersøgelse (2013) 8 spørgsmål med om musik. Sammen med spørgsmål om ”Hvilken slags kødpålæg du oftest spiser” og ”Om man kan gå 400 meter uden hvile”, blev der spurgt om ”Hvor ofte går du til live‐koncerter” og ”Om man var udøvende amatør eller professionel musiker?
Dermed fik forskerne – professor i musikterapi ved Aalborg universitet Lars Ole Bonde og Ola Ekholm, seniorrådgiver ved Statens Institut for Folkesundhed – et godt indblik i hvilken sammenhæng, der er mellem musik og sundhed. En ganske tydelig sammenhæng, viser det sig:
-Der er en klar positiv sammenhæng mellem at spille eller synge dagligt og så at opleve sit helbred som godt. Den samme sammenhæng er der, for folk der går til live-koncerter, fortæller Lars Ole Bonde.
Der er især for kvinder en positiv effekt, mens den for mænd er lidt mindre. Og dykker man lidt ned i tallene, så viser det sig, at de absolut sundeste er amatørmusikerne:
-De er sundere end både dem, der er professionelle musikere og dem, der slet ikke er udøvende. Men det er en sundhedseffekt, der ikke ses hos amatører, som er stoppet med at spille musik.
Dermed kan man om amatørmusikerne sige, at musikudøvelse er forbundet med en oplevelse af at være sund, selv om det generelt er svært at sige noget om kausaliteten ud fra undersøgelsen. Altså om folk der går til koncerter er sundere, fordi de går til koncert, eller om de går til koncert, fordi de generelt har en sund livsstil:
-Det jo ikke er en årsags-virkningsundersøgelse, som kræver at man følger den samme gruppe over lang tid, men derimod en tværsnitsundersøgelse, som kun viser et snapshot af, hvordan det er her og nu. Men der er et klart og tydeligt mønster: musikalsk engagement har en klar sammenhæng med godt selvoplevet helbred – uanset om du er udøvende eller ej.
Den opfattelse understøttes i øvrigt også af andre fund fra undersøgelsen der viser, at danskerne generelt har en opfattelse af at musik kan påvirke helbredet i positiv retning, og fx godt halvdelen af os bruger musik til at regulere vores humør og stemning med.
Hvorfor skulle musik virke helsebringende?
Men når den danske undersøgelse ikke er stærk i kausalitet, så er det jo godt man kan kigge længere ud i verden. Lars Ole Bonde henviser til en bredere undersøgelse med op mod 50.000 mennesker over mange år fra Norge (Trøndelag), som bliver publiceret til foråret:
-Her er det muligt at fortælle noget om årsagssammenhænge. I undersøgelsen finder de norske forskere en markant kønsforskel i effekten af aktiv musikengagement. I forhold til kvinder er det sådan, at aktiv deltagelse i kulturelle aktiviteter er forbundet med en bedre livskvalitet over lang tid, mens de kulturelt aktive mænd lever længere end mænd, der ikke er kulturelt aktive.
I den norske undersøgelse viser det sig også, at det sundhedsfremmende ved musik måske i virkeligheden handler om at gøre noget meningsfuldt sammen med andre, fortæller Lars Ole:
-Musikken er ikke en speciel mirakelkur; andre kunstarter se ud til at kunne det samme. Det gælder bare om du skal gøre noget, som du er optaget af og engageret i. Og så skal du gøre det sammen med andre. Og gøre det regelmæssigt. Det skal være en del af din livsstil.
Dermed kan det for så vidt også være vandreture, rollespil eller koncertoplevelser. Hvorimod billedkunst ikke ser ud til at have samme effekt:
…Fordi det er sværere at dele oplevelser med billedkunst med andre, giver det ikke samme effekt.
Del af en trend
At kunst og kultur skulle være helsebringende er ingen nyhed, fortæller Stine Lindahl Jacobsen, som er lektor og forskningsleder på musikterapiuddannelsen ved Institut for Kommunikation og Psykologi på AAU til aau.dk, i forbindelse med en netop afholdt konference om kulturs effekt på sundhed:
– Rundt om i verden har man gjort erfaringer med kunst og kultur som helbredende faktor, og også herhjemme sker der noget – både i det sociale omsorgsarbejde, i sundhedsplejen, på hospitaler, i helbredelse og rehabilitering af syge, hos patientforeninger mv, men vi skal videre, når det gælder at anvende kultur i sundhedens tjeneste.
Dermed taler den danske undersøgelse også godt ind i den opfattelse af kunst og kultur som helbredende faktor, der er ved at brede sig. Et ønske som Lars Ole Bonde deler. Han har på baggrund af resultaterne formuleret nogle ideer til, hvordan man fremadrettet kan arbejde med sundhedsfremmende musikaktiviteter i den brede befolkning. Forslagene går blandt andre på:
- Når aktive amatørmusikere har en signifikant bedre sundhedsadfærd end de øvrige grupper, bør der satses på at udvikle musiktilbud som kan engagere og fastholde borgerne over længere tid.
- Undersøgelsen viser at den musikalske aktivitet daler med alderen. Der bør derfor satses på at udvikle og implementere enkle aktiviteter og programmer (med sang, dans, bevægelse som vigtige elementer) for borgere over 60 år, med et repertoire der afpasses efter alder og præferencer. Dette kan foregå i samarbejde med kulturhuse og aktivitetscentre.
Forsiden lige nu:
Knæk koden til sundhedsdata og sæt patentmaskinerne i gang
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Novo Nordisk Fonden peger på fire områder, som skal sikre vilkårene for life science økosystemet og den danske førerposition.
Pionerforskere vinder verdens største hjerneforskningspris for molekylære afsløringer
Tre internationale pionerforskere vinder The Barin Prize 2023 for at have afsløret de molekylære mekanismer bag hjernens udvikling og plasticitet. Det understreger basalforskningens store betydning, fremhæver Lundbeckfondens forskningsdirektør og sidste års danske prisvinder.
IDA: Medlemskabet af det europæiske forsvar skal give forskningen den ekstra milliard
Danmark er blevet en del af Det Europæiske Forsvarsagentur, og det bør kaste en milliard ekstra kroner af til dansk forskning i det kommende forsvarsforlig, mener IDA.
Seneste artikler:
Urtidsforsker modtager årslegat på 5 mio. kroner
Donald Canfield, professor i økologi og forskningsleder på Biologisk Institut, Syddansk Universitet, modtager Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning 2023 på 5 mio. kroner.
Robotter kan sætte fart på den bæredygtige omstilling i tre nøglesektorer
Robotteknologien buldrer frem og viser sig at være et bæredygtigt trumfkort i alle brancher. Fødevareproduktion og landbrug, affaldshåndtering og energi har særligt stort potentiale, som Teknologisk Institut guider os igennem.
Tænketank bag guide: OK til klimakreditter, men brug dem rigtigt
Tænketanken Frej peger på faldgruber og giver gode råd til ansvarlig brug af de omdiskuterede klimakreditter.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
