For knapt en måned siden gik tech-verdenen mere eller mindre i selvspind over, at en kunstig intelligens (AI) fra google kunne bestille tid hos frisøren, uden at personen der modtog bestillingen anede, at det ikke var et levende menneske, hun talte med. På trods af den noget overophedede hype omkring googles AI, er der ingen tvivl om, at teknologien kommer til at spille en stor rolle i fremtidens samfund. Knap så sikkert er det, hvilken rolle Danmark og Norden skal spille indenfor AI…ikke en, der er stor nok, synes en række nordiske forskere, der i fællesskab har skrevet til de nordiske politikere for at puffe lidt til det politiske lag.
Målet med brevet som i Danmark er sendt til blandt andre Lars Løkke og Tommy Ahlers, er ifølge Lars Kai Hansen, der er professor og sektionsleder på DTU COMPUTE, ikke bare om at få flere penge til forskningen. For ifølge ham er der ret stor enighed fra både industri og politisk hold om, at de er nødvendige. I stedet handler det om fælles fodslag:
-Det handler ikke bare om at få penge på bordet. Det handler om vi får samlet kræfterne, og at det politiske lag går ind og sikrer, at vi i Norden tager del i AI-udviklingen og fx får et Europæisk center til regionen, så Norden får indflydelse.
Men det handler også om at tiltrække de bedste talenter:
-Det handler om at sige, der skal grundforskning til, så vi kan tiltrække de virkelige supertalenter til Norden, og hvis vi bare gør, som vi hidtil har gjort, med at smøre det hele tyndt ud over fx nogle applikationsting, så bliver de virkelige talenter hyret af virksomhederne.
Og så er der god grund til at inddrage Norden. Som det hedder i brevet til politikerne:
-Der er stort potentiale for machine learning og intelligente systemer i de nordiske lande: De nordiske lande er nogle af de mest digitaliserede i verden. Den nordiske offentlighed, regeringerne og forretningsverdenen favner digitale services og internet.
Det skal være nu
Når opråbet kommer netop nu, er det med vedberådet hu. Løfter man blikket og kigger mod varmere himmelstrøg syd for grænsen, går det i øjeblikket hurtigt. Flere europæiske lande syd for grænsen har sat alle sejl til at for at inkorporere og udvikle AI:
-Hele EU er kommet med udtalelser om, at der skal investeres massivt i AI, navnlig Frankrig og Tyskland er gået meget hårdt frem.
Men for godt 1 måned siden kom den gode ide, der giver anledning til at til at råbe op, mener Lars Kai Hansen:
-Udtalelserne fra EU har inspireret en del af vores europæiske kollegaer til at forsøge at putte indhold i de mange fine ord. Der er særligt et af tiltagene, som vi synes, ser lovende ud, nemlig det der hedder ELLIS. Det er den rigtige ide, og de helt rigtige mennesker.
Ideen er at forsøge at lave et uafhængigt forskningscenter, i stil med dem vi kender fra CERN eller EMBL. Især EMBL-tanken, hvor der er distribueret centre ud over Europa, som har fokus på excellent forskning, har vagt genklang. På den måde vil man kunne tiltrække en masse talent og sikre AIs plads i hele Europa.
-Det er en rigtig god ide. I Norden skal vi ikke sidde på hænderne – vi skal ud og investere, så vi får alle goderne af at være i et stort fællesskab. I øjeblikket er det de store firmaer, der har musklerne til at lave AI så det virker, og de satser massivt på forskning. Men vi skal også have grundforskning i offentlig regi, så Norden stadig er attraktiv for nordiske firmaer og andre firmaer fra hele verden.
Ideen om de europæiske centre skal ses som en modvægt til den amerikanske dominans og stort fokus fra Kina på AI-området, hvor der generelt er flere penge til forskningen. Målet med ELLIS er at skabe fremtidens arbejdspladser indenfor AI i Europa.
Det åbne brev kan læses i sin helhed: http://nordic-support-for-ellis.eu/
Forsiden lige nu:
Knæk koden til sundhedsdata og sæt patentmaskinerne i gang
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Novo Nordisk Fonden peger på fire områder, som skal sikre vilkårene for life science økosystemet og den danske førerposition.
Pionerforskere vinder verdens største hjerneforskningspris for molekylære afsløringer
Tre internationale pionerforskere vinder The Barin Prize 2023 for at have afsløret de molekylære mekanismer bag hjernens udvikling og plasticitet. Det understreger basalforskningens store betydning, fremhæver Lundbeckfondens forskningsdirektør og sidste års danske prisvinder.
IDA: Medlemskabet af det europæiske forsvar skal give forskningen den ekstra milliard
Danmark er blevet en del af Det Europæiske Forsvarsagentur, og det bør kaste en milliard ekstra kroner af til dansk forskning i det kommende forsvarsforlig, mener IDA.
Seneste artikler:
Urtidsforsker modtager årslegat på 5 mio. kroner
Donald Canfield, professor i økologi og forskningsleder på Biologisk Institut, Syddansk Universitet, modtager Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning 2023 på 5 mio. kroner.
Robotter kan sætte fart på den bæredygtige omstilling i tre nøglesektorer
Robotteknologien buldrer frem og viser sig at være et bæredygtigt trumfkort i alle brancher. Fødevareproduktion og landbrug, affaldshåndtering og energi har særligt stort potentiale, som Teknologisk Institut guider os igennem.
Tænketank bag guide: OK til klimakreditter, men brug dem rigtigt
Tænketanken Frej peger på faldgruber og giver gode råd til ansvarlig brug af de omdiskuterede klimakreditter.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
