Selv om dansk life science har et højt niveau, findes der stadig mange ideer og resultater, der kan bringes i spil, hvis bare de får en hjælpende hånd, det mener Novo Nordisk Fonden.
Ud fra den betragtning kaster Fonden nu knap 400 mio. kr efter etableringen af “Bioinnovation Institute”, der over de næste 10 år skal stille udviklingsfaciliteter, erfaring og risikovillig kapital til rådighed.
-Formålet er at støtte innovative iværksættere og talentfulde forskere i videreudviklingen af forskningsprojekter til nye løsninger, der har et potentiale til at bekæmpe sygdomme, forbedre sundhed eller bevare naturens ressourcer til gavn for den enkelte og for samfundet,” siger Sten Scheibye, bestyrelsesformand i Novo Nordisk Fonden ifølge en pressemeddelelse.
Planerne med at stifte instituttet er ikke ligefrem noget fonden har skabt hen over natten, fortæller Steffen Lüders, Head of Communication and Stakeholder Relations i Novo Nordisk Fonden til sciencereport
-Planerne har været undervejs i over to år. I processen har vores udviklingsteam haft en dialog med en lang række af de vigtigste interessenter, som er involveret i innovation og life science i Danmark, og vi har besøgt en række af de mest betydningsfulde initiativer af samme slags i udlandet for at lære af andres erfaringer.
Alle er velkomne
Det er et bredt spektrum af mennesker, der vil blive velkommen på instituttet. Således kan danske forskere og iværksættere fra både universiteter, hospitaler og virksomheder – ligeså vel som også internationale forskere – få adgang.
– Vi håber at kunne markere Danmark som et stærkt nordeuropæisk kraftcenter for modning af life science-forskning og start-ups, så investorer fra ind- og udland vil se dansk life science som et attraktivt område at investere i. Derved kan løsningerne blive til gavn for alle og på sigt skabe nye virksomheder og arbejdspladser,” siger Sten Scheibye.
Man er i øjeblikket i gang med at ansætte en ledelse, og når instituttet åbner i løbet af 2018, vil man begynde at indsluse forskere, fortæller Steffen Lüders til Science Report. Dermed bliver der også mulighed for forskere for at finde støtte.
-Man skal (som forsker, red.) tage en dialog med centeret, når det er etableret i løbet af 2018. Vi vil afholde informationsmøder om mulighederne i BII i begyndelse af det nye år, og vi forventer, at de første modtagere af vores ”Proof of concept” er på plads inden udgangen af 2018.
I første omgang vil instituttet have fokus på at teste lovende projekter i et accelerationsforløb, hvor de gode forskningsideer videreudvikles, og der udarbejdes udviklingsplaner. Desuden vil de understøtte projekter, hvor der allerede er lavet et start-up selskab. Hjælpen bliver blandt andet i form af finansiering, juridisk rådgivning og adgang til ekspertnetværk.
I løbet af et par år vil instituttet øge fokus på at tiltrække forskere fra universiteter og hospitaler for at skabe tværfaglig forskning og udvikling af ideer, samt støtte start-ups der er så veletablerede, at de allerede har hentet eksterne penge hjem.
Forsiden lige nu:

Aarhus Universitet lander banebrydende samarbejdsaftaler om arbejdskraft og iværksætteri
Aarhus Universitet har i netop underskrevet samarbejdsaftaler med Ikast-Brande kommune og Samsø kommune. Aftalerne skal styrke indsatserne inden for arbejdskraft, iværksætteri, klima, bæredygtighed og socialøkonomi.

Forskningstrio og industrimastodonter indgår nyt partnerskab i kampen mod plastspild
Det nye partnerskab Cirkulær Industriplast (CIP) samler industriens virksomheder og videnspartnere om for at skabe en ny platform for plastgenanvendelse og øge genanvendelsen af industriplast med 20 procent inden 2025.

Novo Nordisk Fonden uddeler 10 mio. kr. til ukrainske forskere
Novo Nordisk Fonden har givet 10 mio. kr. til stipendieprogrammer, der gør det muligt for ukrainske forskere at få ansættelse ved en forskningsinstitution i Polen eller Danmark.
Seneste artikler:

Kunsten at huske, vi ser på verden med forskellige briller
Tre bøger har spillet en særlig rolle for lektor og forsker, Lone Koefoed Hansen. To bøger om menneskets forhold til teknologien og en tredje, som påminder os om altid at have andres perspektiver for øje.

Finn Foton skal lære børn – og deres forældre – om naturvidenskaben
Ny børnebog skal inspirere hele familien til at snakke om kvantefysik og andre avancerede naturvidenskabelige emner.

Danmarks grønne godfather: – Når det gælder forskning, er det piskende nødvendigt, at vi får toptrimmet systemet
På centrale teknologier står vi stærkt i Danmark og potentialerne er store. Men vi skal oppe os i fremtiden, lyder det fra Anders Eldrup.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.