Fremtiden bliver båret af blandt andet viden og nysgerrighed – gerne indenfor naturvidenskab og teknologi. Med det i tankerne har Novo Nordisk Fonden oprettet de nye priser:
– Fonden har et samfundsmål, der går på at bidrage til at skabe et uddannelsessystem i verdensklasse og også støtte udviklingen af det vidensbaserede samfund. Vi har et ønske om at styrke børns og unges kreativitet og viden indenfor naturvidenskab og teknologi, så endnu flere bliver inspireret og får en interesse for naturvidenskaben. Med de nye priser håber vi, at det vil betyde en øget opmærksomhed omkring det, samtidig med at vi ønsker at anerkende pædagoger og lærere, der yder en ekstraordinær indsats – derfor har vi oprettet priserne, fortæller Christian Mostrup Scheel, der er pressechef i Novo Nordisk Fonden
Priser supplerer hidtidige
Fonden opretter to helt nye priser – blandt andet en pædagogpris, mens den hidtidige Naturfagslærerpris erstattes af to nye grundskolepriser, og Gymnasielærerprisen styrkes og udvides til at dække flere fag. Dermed opnår de en større sammenhæng, fortæller Christian Mostrup Scheel:
-Hidtil har de priser vi har haft, dækket udvalgte fag i grundskolen og gymnasiet. Med de nye priser dækker vi alle de naturvidenskabelige fag, og samtidig understøtter vi hele uddannelseskæden – også på tværs af fagene
De nye priser vil ligesom de tidligere blive uddelt til engagerede fagpersoner, der leverer inspirerende naturfaglig undervisning eller pædagogisk arbejde på højt fagligt niveau. Med de nye priser er der i alt 5 forskellige:
–Novo Nordisk Fondens Naturtematiske Pædagogpris til pædagoger, der i daginstitutioner arbejder med natur og naturfænomener.
–Novo Nordisk Fondens Natur- og Teknologilærerpris til grundskolelærere i faget natur/teknologi i indskoling og mellemtrin.
–Novo Nordisk Fondens Naturfagslærerpris til grundskolelærere i fagene biologi, fysik/kemi, geografi og matematik i udskoling.
–Novo Nordisk Fondens Naturvidenskabelige Gymnasielærerpris til undervisere i biologi, kemi, bioteknologi, fysik, natur/geografi og matematik på ungdomsuddannelserne.
–Novo Nordisk Fondens Pris til Naturfagsundervisere på Læreruddannelsen rettet mod undervisere i undervisningsfagene natur/teknologi, biologi, fysik/kemi, geografi og matematik.
Bygger på erfaring
De nye priser bliver oprettet på baggrund af den erfaring, Fonden har høstet med deres hidtidige priser:
-Vi ved priserne vækker glæde ude i miljøerne, og jeg synes, vi har set nogle rigtig gode eksempler på, hvordan pengene er blevet brugt ud i miljøerne. Og det er naturligvis nogle investeringer, vi følger, fortæller Christian Mostrup Scheel – blandt andet med henvisning til Rødkilde gymnasium
På Rødkilde gymnasium vandt Christian Gothard Rix gymnasielærerprisen i 2015. Her har både prisen og de 200.000 kroner der følger med, medvirket til en mere virkelighedsnær tilgang til videnskabelige problemstillinger, med karakter af grundforskning:
-Vi har indkøbt en avanceret PCR-maskine, der gør, at vi ikke bare kan undersøge prøver for konkrete DNA-sekvenser. Vi kan også præcist måle, hvor meget af den konkrete DNA sekvens, der er i prøven. Det betyder blandt andet, at vi kan søge efter ørreder i den lokale å uden rent faktisk at fange ørrederne. Vi kan i stedet nøjes med blot at måle på vandet,” forklarer biologilærer Christian Gothard Rix.
Man kan indstille kandidater frem til d. 31/1 her og priserne bliver uddelt i forbindelse med Big Bang konference i den 5.-6. april i Odense.
Forsiden lige nu:

49 skæve forskningsideer får økonomisk støtte af fond
Villum Fonden Experiment-program har uddelt bevillinger til i alt 49 skæve forskningsprojekter for en samlet værdi af 97 millioner kroner.

Lundbeckfonden giver millioner til forsker: Vil finde kuren på hidtil uhelbredelig sygdom
RNA-forsker Ulf Andersson Vang Ørom har gjort en banebrydende opdagelse i mus i jagten på en kur til Huntingtons sygdom. Nu fortsætter arbejdet i menneskehjernevæv.

Sådan tiltrækker du forskningskonferencer
De færreste forskere ved, hvordan man tiltrækker konferencer, selvom de betyder meget for både værtsforskerens karriere og universiteters evne til at hente udenlandske topforskere.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
