Denne artikel er genpubliceret og er oprindelig udkommet d. 9. august 2018
– Forskning er jo mind-blowing på så mange måder!
Den oprigtige begejstring er ikke til at tage fejl af, når Mette Fjord Sørensen fortæller om sin mangeårige interesse for dét område, hun nu står i spidsen for hos Dansk Industri.
– Jeg føler mig virkelig privilegeret over at få lov til at arbejde med det. Forskning kan jo give svaret på stort set alt i denne verden. Og det er helt vildt fedt at beskæftige sig med, fortsætter hun.
Mette Fjord Sørensen har kun siddet i stolen godt 2 måneder. Men selvom kontoret er nyt, er området ét, hun har beskæftiget sig med i mange år.
Derfor har DI’s nytiltrådte chef for forskning, videregående uddannelser og mangfoldighed også store ambitioner.
Adspurgt, hvad der bliver hendes vigtigste opgave i chefstolen, lyder det kort og klart;
– Vi skal have meget mere forskning.
Det kræver først og fremmest, at vi laver en langsigtet og målrettet strategi for, hvad vi vil rent forskningsmæssigt i Danmark.
– Da Anders Fogh Rasmussen lavede Globaliseringspuljen var det fordi, han fik et wake-up call. Og det er nok dét der wake-up call, vi har brug igen, i forhold til; hvad er det, vi vil satse på i Danmark, mener Mette Fjord Sørensen.
Strategiske basismidler
På sigt er en del af missionen, at det offentlige forskningsbudget skal løftes til 1,5 procent af BNP. En større pose penge gør det dog ikke alene, og derfor handler det i lige så høj grad om at investere pengene klogt.
– Det vil sige langt mere målrettet, så vi både får understøttet forskningsinstitutionerne og upcoming forskningsområder. Og så der bliver skabt større synergi mellem den viden, der bliver skabt ude i danske virksomheder og på universiteterne, siger Mette Fjord Sørensen.
Ét helt konkret ønske er, at universiteternes basisbevillinger får et mere strategisk fokus i forhold til, hvordan de uddeles.
– Man kunne lave nogle strategiske basismidler, hvor man siger; her understøtter vi tematikker eller områder, der rummer muligheder både for erhvervslivet og universiteterne.
Mette Fjord Sørensen mener ikke, at den nuværende pose basismidler nødvendigvis skal fordeles anderledes. Det er bare ikke alle områder, der også skal have de strategiske basismidler.
– Det skulle være nogle ekstra penge udover universitetets basismidler. Hvis man løfter de offentlige forskningsinvesteringer, er der jo heldigvis nogle penge at tage af der, påpeger hun.
Sammenhæng i fødekæden
– Når vi taler om at målrette forskningsinvestering, bliver vi nogle gange skudt i skoen, at vi ikke kan vide, hvad der sker om 20 år. Nej, men vi kan jo se, at hvis vi kobler Danmarks erhvervsmæssige styrkepositioner med vores forskningsmæssige, så har vi faktisk et match made in heaven, siger hun i den forlængelse.
Derfor skal vi blive bedre til at turde udvælge og satse på områder, hvor vi har nogle klare styrkepositioner – både erhvervs- og forskningsmæssigt. Det gælder især digitalisering, fødevarer og energiområdet, og det voksende life science-marked, fremhæver Mette Fjord Sørensen.
Vi skal have en folkebevægelse for forskning. Og vi skal blive langt bedre til at kommunikere, hvad er det for en værdi, det skaber.
Synergien mellem erhverv, vækst og forskning fylder i det hele taget meget for DI’s forskningschef. Derfor ser hun det også som en vigtig opgave at få gjort op med den opfattelse, at der er et modsætningsforhold mellem akademisk og industriel forskning.
– Vi har fået sat en modsætning op mellem excellent og relevant forskning. Men excellent forskning kan godt være super relevant, og relevant forskning kan godt være excellent, som hun beskriver det.
Derfor skal vi i højere grad se de to som hinandens forudsætninger for at kunne skabe noget nyt – hvad end det er viden eller et produkt.
Opfattelsen begrænser sig nemlig heller ikke til selve forskningen. Den gælder også for de to store, offentlige fonde – Danmarks Frie Forskningsfond og Innovationsfonden – der synes at have hver sin rolle.
– Danmarks Frie Forskningsfond er til den frie grundforskning, imens Innovationsfonden støtter mere anvendt forskning. Så vi skal blive bedre til at sige; sådan er det vel ikke nødvendigvis, mener Mette Fjord Sørensen.
Hun vil derfor arbejde for, at der kommer større samspil mellem alle dele af fødekæden.
– For hvis vi netop tænker på det som én fødekæde mellem Danmarks Frie Forskningsfond, Innovationsfonden, virksomhederne og universiteterne, får vi også i højere grad skabt nogle vidensbroer, siger DI-chefen.
Derfor bør det prioriteres højere, at man i tilstrækkelig grad får fulgt dét talent, der understøttes inden for DFF, over til Innovationsfonden, så forskningen kommer videre ud i virksomhederne.
Ultimativt skulle fødekæden også gerne nå helt ud i den almindelige danskers hverdag, så vi får skabt en bevidsthed om, hvad det er for nogle produkter, og hvad det er for en viden, der kommer ud af forskning.
– Vi skal have en folkebevægelse for forskning. Og vi skal blive langt bedre til at kommunikere, hvad er det for en værdi, det skaber. Ikke kun i kroner og ører, men også den viden, som er fuldstændig uundværlig for os, fortæller Mette Fjord Sørensen og tilføjer i samme åndedrag;
– Min personlige mission er netop at begejstre andre mennesker med, hvad forskning kan. Fordi jeg synes, vi mangler at vise, at hvis vi ikke havde forskning, så havde vi bare ikke de løsninger, vi har i dag.
Blå Bog
Mette Fjord Sørensen tiltrådte stillingen i DI den 1. juni 2018. Hun kom fra en stilling som Policy Lead hos Novo Nordisk, og har tidligere været uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv. Mette Fjord Sørensen har også tidligere været ansat som konsulent i DI, hvor hun beskæftigede sig med forskning og videregående uddannelser.
Hun er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet i 2006.
