Da sundhedsministeren for nylig ændrede den såkaldte apotekerlov, var det for at give forskere fra universiteter og patientforeninger bedre vilkår ved at give dem udvidet adgang til data om danskernes brug af medicin. Men ikke alle fik bedre vilkår. I de tre offentlige forskningscentre KORA (Det Nationale Center for Kommuners og Regioners Analyse), SFI (Det Nationale Center for Velfærd) og NFA (Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø) fik de tværtimod dårligere vilkår end tidligere. Det skriver Videnskab.dk
De tre centre blev nemlig vurderet til ikke at have den nødvendige erfaring med at håndtere personfølsomme data, og blev derfor ekskluderet fra den nye udvidede adgang til patientdata. Det vækker undren hos KORA, hvor de efter eget udsagn har “flere årtiers erfaring” med at håndtere data:
– Vi tager håndteringen af disse personfølsomme data meget alvorligt, og vi har sikkerhedsprocedurer for håndtering af data af denne slags, så jeg forstår slet ikke denne vurdering, siger direktør i KORA og professor i sundhedsøkonomi Mickael Bech til Videnskab.dk
Også på SFI er der utilfredshed med den nye lov. Professor emeritus Mogens Hansen, mærker allerede konsekvenserne:
– Retningslinjerne har umuliggjort en type forskning, jeg har bedrevet i årtier, og som afslører problematiske samfundsforhold. Jeg har blandt andet måttet begrænse et større projekt om handikappede, skriver han til Videnskab.dk.
Sundhedsministeriet henviser i sine svar til betænkningen bag det oprindelige lovforslag og ønsker ikke at uddybe yderligere.
Læs hele artiklen på Videnskab.dk
Forsiden lige nu:

Skal industrien bestemme den grønne forskning?
I SPORENE PÅ MAGTEN. Forskning har fået en hovedrolle i den grønne omstilling af samfundet. Vi undersøger, hvem og hvad der dirigerer dagsordenen.

Sprogforskers karrieresti er belagt med både hverdagssprog og trusler
DERFOR BLEV JEG FORSKER: “Jeg ved, hvor du bor” er ikke en trussel i sig selv, men har alligevel en ildevarslende lyd. Tanya Karoli Christensen har specialiseret sig i den slags ytringer og fortæller i dag, hvorfor hun blev forsker.

OL-kemi, Science-hold og grønne løsninger: Ørsted Medaljen hylder unik underviser og rollemodel
STEM-fagene og en grøn fremtid skal være for alle. Det formår lektor, Novo-rådgiver og gymnasielærer i kemi Nicolai Bogø Stabell med unik undervisning, der både når universitetshøjder og samtidig lader talentet overvinde forhindringer hos udfordrede elever. Derfor modtager han H.C. Ørsted Medaljen i bronze.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.