Værdien af forskning er andet end de tal, forskeren skriver på en faktura eller værdien af et patent. En ny rapport viser, at forskning har mange andre samfundsmæssige gevinster, som kan være svære at sætte beløb på, men som ikke gør forskningen mindre relevant.
– Forskning bidrager til en smartere offentlig sektor, giver en mere oplyst samfundsdebat, giver uddannelse, udvikler indhold til kulturinstitutioner, fører til ny teknologi, som både kommer det private marked til gode, men også patientforeninger, NGOer og offentlige institutioner, siger David Budtz Pedersen, der er professor på Aalborg universitet, og leder flere projekter der handler om forsknings gennemslagskraft.
Han fortæller, at de afledte effekter af forskningen er interessante, fordi de giver et mere fyldestgørende billede af de offentlige og private forskningsinvesteringer. Det kan være forskere, der tjener staten som rådgivere, eller der i kraft af deres ekspertise udvikler læringsforløb til private virksomheder.
Synliggør forskningsmilliarder
Staten uddeler hvert år forskningsmidler for cirka en procent af bruttonationalproduktet eller 21,5 milliarder i 2017, heraf uddeler Det Frie Forskningsråd cirka en milliard kroner. Derfor arbejder rådet, ifølge David Budtz Pedersen, løbende med at forklare og synliggøre, hvad samfundet får for pengene, og har taget initiativ til rapporten.
I dag bliver værdien af forskningsfinansieringen opgjort i antallet af publikationer, patenter, licenser og samarbejdsaftaler med erhvervslivet. Men rapporten udpeger andre værdier, forskningen giver til samfundet – og som de forskningsfinansierende råd bør kigge på, når de uddeler penge.
Et konkret eksempel, som David Budtz Pedersen peger på, er lærebøger. Danske forskere bliver ikke, som deres engelske kolleger, for eksempel krediteret for undervisningsmaterialer til gymnasierne.
Nyt syn på forskningens værdi på vej
Der er allerede en ny tendens på vej, hvor vi som samfund kigger bredere på, hvordan vi opgør gennemslagskraften af forskningen, mener David Budtz Pedersen. Han mener, at vi er ved at træde ind i en ny forskningspolitisk fase.
– I efterkrigstidens var det sådan, at hvis bare samfundet hældte penge ned i toppen af videnspyramiden, så flød de ud i forskningsverdenen og videre til samfundet ad uforudsigelige veje. Så regnede man med, at den viden man producerede, langsomt ville blive interessant for aftagere uden for universiteterne. I 2000’erne fik vi den berømte ”fra-forskning-til-faktura-politik”, som blandt andet var drevet af OECD, hvor forskningen skulle bidrage eksplicit til vækst og arbejdspladser, forklarer professoren om udviklingen.
Vi bør kigge på udenlandske erfaringer
For at opbygge en ny forståelse af forskningens impact trækker rapporten IMPACT – Redskaber og metoder til måling af forskningens gennemslagskraft blandt andet på udenlandske erfaringer, hvor forskningsråd og -fonde i Storbritannien og USA har eksperimenteret med bredere vurderinger af forskningens betydning for samfundet.
Blandt andet det engelske impact-system, Research Excellence Framework. Her registrerer forskere løbende uformelle kontakter med virksomheder, medier eller andre aktører uden for universitetet. Aktiviteterne er med til at sprede forskernes ekspertiser på mere uformelle måder, men skaber samtidig værdi og opbygger viden hos modtagerne. Dermed har britiske forskningsmiljøer opbygget en impact-kultur, som løbende vurderes i kraft af casestudier og andre kvalitative vurderinger.
– Det handler i høj grad om, hvad det er vi ønsker at få ud af forskningssystemet. Hvis vi ønsker at få rigtig mange publikationer ud, og vi gerne vil have at forskerne specialiserer sig og primært formidler deres viden til kolleger i udlandet, så er det klart, at det system vi har i dag, virker befordrende, siger David Budtz Pedersen.
– men, hvis man gerne vil belønne forskernes samarbejder med erhvervslivet og det omgivende samfund, eller anerkende, når de agerer eksperter og kilder i medierne, så skal man have fokus på nogle andre indikatorer, siger han og nævner det engelske system. Her vil registreringen af de indirekte kontakter både være med til at samle erfaringer, samt vise, hvilke veje viden flyder ud i samfundet.
Kan skabe bedre forskning
David Budtz Pedersen mener, at de forskningsfinansierende institutioner kan tage lederskab ved at eksperimentere med andre typer af merit og anerkendelse og ved at synliggøre de mange veje, som forskningen spreder sig gennem. Man kan for eksempel uddele forskningsmidler ved at vurdere en kombination af publikationer og videnssamarbejde i stedet for kun at lægge vægten på artikler henvendt til det videnskabelige samfund. Og forskningen kan blive sundere, hvis man ændrer synet på, hvad værdien af forskning er.
– De forskere, der forsøger at krybe ned fra elfenbenstårnet og ud i samfundet kan bidrage med afgørende viden til at løse kollektive problemer. Men det har typisk lavere videnskabelig prestige. Det tror jeg, at der med tiden skal laves om på. Man opdager nogle gange, at samarbejde med ikke-akademiske miljøer, fører til nye spændende forskningsspørgsmål og er med til at skubbe rammerne både for teori og praksis – med gevinster for samfundets sundhed, sikkerhed, stabilitet og bæredygtighed
