Når pengene til de videregående uddannelser fremover skal fordeles, skal der ikke blot tages højde for antallet af studerende, der består eksamenerne, som det er tilfældet i dag. Fremover skal næsten en tredjedel af de 13 mia. kroner som årligt gives til uddannelserne, nemlig fordeles efter et helt nyt system. Det foreslår forskningsminister Søren Pind.
– Med det her udspil gør vi op med det lidt ensidige fokus, der har været på kvantitet – at få så mange studerende igennem som muligt. I stedet motiverer vi uddannelsesinstitutionerne til at have mere fokus på kvaliteten i uddannelserne og til at få de studerende i arbejde efter endt uddannelse, siger uddannelses- og forskningsminister Søren Pind ifølge ufm.dk.
Først og fremmest skal der oprettes et kvalitets- og resultattilskud på 10 procent af midlerne. Halvdelen af dette tilskud bliver tilbageholdt, hvis de studerende i gennemsnit er mere end 3 måneder forsinkede. Den anden halvdel bliver gjort op alt efter, hvor mange studerende som har fast arbejde to år efter at have afsluttet studierne. Derudover oprettes der et fast grundtilskud på 20 procent – et tilskud der dog skal justeres efter fire år på baggrund af en samlet kvalitetsvurdering.
Reformen som vedrører 270.000 studerende, har ifølge Søren Pind først og fremmest til formål at gøre op med usunde incitamenter i at øge optaget for at få flere penge ind.
”Det er godt med en sund kappestrid, men der mangler nogle andre parametre. Dem prøver vi at putte ind nu”, siger han til Politiken.
Dernæst skal det nye bevillingssystem reducere antallet af uddannelsestakster til 10 fra de nuværende 49 og på den måde gøre systemet mere overskueligt.
– Med reformen skaber vi et enklere system med færre takster, vi understøtter et Danmark i bedre balance ved at øremærke penge til uddannelsessteder uden for de store byer, og så er der mest af alt et fokus på at få skabt tiltag og incitamenter, der øger kvaliteten, forklarer Pind til ufm.dk.
Forslaget har hurtigt genereret en del kritik for ikke at være vidtrækkende nok. Danske Studerendes Fællesråd kalder eksempelvis udspillet for uambitiøst og Dansk Magisterforening advarer mod at måle uddannelser på beskæftigelse, ifølge altinget.dk. Også internetmediet Føljeton beskylder udspillet for ikke at leve op til sine mål og kalder forslaget for ’en ny bureaukratisk opfindelse’. Flere uddannelsesordfører efterlyser et større fokus på uddannelsernes kvalitet.
Der er dog stadig svært at spå om, hvordan det nye bevillingssystem reelt kommer til at se ud. De politiske forhandlinger om en aftale begynder i anden uge af maj, og det er håbet, at et nyt system kan træde i kraft i 2019.
Forsiden lige nu:

Pionerforskere vinder verdenstørste hjerneforskningspris for molekylære afsløringer
Tre internationale pionerforskere vinder The Barin Prize 2023 for at have afsløret de molekylære mekanismer bag hjernens udvikling og plasticitet. Det understreger basalforskningens store betydning, fremhæver Lundbeckfondens forskningsdirektør og sidste års danske prisvinder.

IDA: Medlemskabet af det europæiske forsvar skal give forskningen den ekstra milliard
Danmark er blevet en del af Det Europæiske Forsvarsagentur, og det bør kaste en milliard ekstra kroner af til dansk forskning i det kommende forsvarsforlig, mener IDA.

’Det danske forskningsmirakel’ er på tilbagetog
Forskningskonference og ny rapport har taget temperaturen på dansk forsknings internationale gennemslagskraft. Konklusionen er entydig: Temperaturen falder.
Seneste artikler:

Når køn bliver en (lille) forskningsfordel
Er det en fordel at være kvindelig forsker i mandsdominerede moskemiljøer? Ja, det kan det være, og måske har kvindelige forskere også mere blik for køn i deres forskning, antyder islamforsker Lene Kühle i dette indlæg.

Kvasir Technologies sætter kurs mod kommercielt gennembrud med støtte fra EU
Hos Kvasir Technologies i Søborg har CEO Joachim Bachman Nielsen svært ved at få armene ned for tiden. Hans virksomhed har for nylig modtaget en bevilling på godt 20 mio. kr. fra Horizon Europe. Det giver ro til at opskalere og professionalisere virksomheden.

Nyt center skal styrke den forsvarsteknologiske udvikling i Danmark
De danske universiteter har sammen med fem godkendte serviceinstitutter dannet Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC). Centret forankres på Aalborg Universitet, og ambitionen er at styrke udviklingen af nye teknologier og øge samarbejdet mellem industrien, Forsvaret og universiteterne.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.