Danmark bruger i øjeblikket ca. 1% af BNP på offentlig forskning. Skal den andel være lavere, eller skal den være højere? Og hvilken forskning skal den finansiere?
Jeg vil argumentere for, at den skal være væsentligt højere. Og jeg vil hævde, at en betragtelig del skal bruges på fri forskning drevet af nysgerrighed. Først og fremmest fordi forskning ikke skal ses som en omkostning for samfundet, men som en investering; en helt nødvendig investering i fremtiden for vores børn og de kommende generationer.
Udgifter til forskning og forsvar skal være ens
Lad mig drage en parallel til min egen virksomhed. I Haldor Topsøe anvender vi over 10% af vores årlige omsætning (virksomhedens “BNP”) på forskning, og en del af denne forskning er meget tæt på grundforskning. Det samme gør mange andre højteknologiske virksomheder i ind- og udland. Og det gør vi af den simple årsag, at vi hele tiden skal opfinde og udvikle nye produkter for at holde os konkurrencedygtige på det globale marked.
Uden den frie, nysgerrighedsdrevne forskning ville vi i dag sandsynligvis ikke have internet, mobiltelefoner, radio og TV
Der er i NATO kommet et krav om, at forsvarsudgifterne skal op på mindst 2% af BNP. Jeg vil mene, at det samme mål må gælde den offentlige forskning, som højst sandsynligt vil give en bedre return-on-investment.
Kom med mere fri forskning
Jeg vil også slå et slag for den frie forskning. Uden den frie, nysgerrighedsdrevne forskning ville vi i dag sandsynligvis ikke have internet, mobiltelefoner, radio og TV, lasere, elmotorer til at drive f.eks. elbiler, penicillin, røntgendiagnosticering osv. Derfor giver det god mening, at offentlig forskning i betragteligt omfang skal være fri forskning.
Der skal være plads til både den frie forskning og den strategiske forskning, men den strategiske forskning må ikke blive så snævert formuleret, at universiteterne reelt kommer til at virke som virksomhedernes udviklingsafdelinger. Universiteterne har til opgave at forske og undervise, så de kan levere dygtige kandidater til bl.a. erhvervslivet! Kandidater med den bredest mulige kompetencebaggrund. Og det giver den frie forskning de mest optimale muligheder for.
Uden den frie forskning vil vi få et vidensmæssigt og også økonomisk fattigere samfund, da vigtige opdagelser ikke vil blive gjort.
I øvrigt har videnskabshistorien klart vist, at den frie, nysgerrighedsdrevne forskning er en forudsætning for den strategiske forskning, og dermed at vi kan være i stand til at løse de mere teknologiske problemstillinger.
Uden den frie forskning vil vi få et vidensmæssigt og også økonomisk fattigere samfund, da vigtige opdagelser ikke vil blive gjort. Opdagelser i klasse med dem, der gennem tiden har ledt til ikke blot Nobelpriser, men også til succesrige virksomheder. Og husk, at også her gælder reglen om high-risk/high-gain – for selvfølgelig er der en større risiko forbundet med den frie forskning end med den strategiske. Men gevinsterne står mål med indsatsen.
Verden har brug for forskning, hvis vi vil løse de globale udfordringer. For eksempel vil udvikling af nye grønne teknologier til erstatning for teknologier baseret på fossile energiformer kræve massive investeringer i forskning. For at de kan blive konkurrencedygtige og dermed erstatte de fossile teknologier, kræves der opdagelser inden for kemi, materiale- og elektrokemi og fysik for at kunne udvikle f.eks. bedre og mere holdbare batterier, grønnere (bionedbrydelige) kemikalier og omdannelse af CO2 til noget mere nyttigt.
Tilsvarende fremskridt kan forskningen give inden for medicin, it, kommunikation og mange flere områder. Hvis vi altså investerer i vores fremtid. Og tør give plads til nysgerrigheden og den frie forskning.
Klummen er skrevet af Bjerne S. Clausen, CEO i Haldor Topsøe
Forsiden lige nu:
Knæk koden til sundhedsdata og sæt patentmaskinerne i gang
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Novo Nordisk Fonden peger på fire områder, som skal sikre vilkårene for life science økosystemet og den danske førerposition.
Pionerforskere vinder verdens største hjerneforskningspris for molekylære afsløringer
Tre internationale pionerforskere vinder The Barin Prize 2023 for at have afsløret de molekylære mekanismer bag hjernens udvikling og plasticitet. Det understreger basalforskningens store betydning, fremhæver Lundbeckfondens forskningsdirektør og sidste års danske prisvinder.
IDA: Medlemskabet af det europæiske forsvar skal give forskningen den ekstra milliard
Danmark er blevet en del af Det Europæiske Forsvarsagentur, og det bør kaste en milliard ekstra kroner af til dansk forskning i det kommende forsvarsforlig, mener IDA.
Seneste artikler:
Urtidsforsker modtager årslegat på 5 mio. kroner
Donald Canfield, professor i økologi og forskningsleder på Biologisk Institut, Syddansk Universitet, modtager Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning 2023 på 5 mio. kroner.
Robotter kan sætte fart på den bæredygtige omstilling i tre nøglesektorer
Robotteknologien buldrer frem og viser sig at være et bæredygtigt trumfkort i alle brancher. Fødevareproduktion og landbrug, affaldshåndtering og energi har særligt stort potentiale, som Teknologisk Institut guider os igennem.
Tænketank bag guide: OK til klimakreditter, men brug dem rigtigt
Tænketanken Frej peger på faldgruber og giver gode råd til ansvarlig brug af de omdiskuterede klimakreditter.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
