Danmark bruger i øjeblikket ca. 1% af BNP på offentlig forskning. Skal den andel være lavere, eller skal den være højere? Og hvilken forskning skal den finansiere?
Jeg vil argumentere for, at den skal være væsentligt højere. Og jeg vil hævde, at en betragtelig del skal bruges på fri forskning drevet af nysgerrighed. Først og fremmest fordi forskning ikke skal ses som en omkostning for samfundet, men som en investering; en helt nødvendig investering i fremtiden for vores børn og de kommende generationer.
Udgifter til forskning og forsvar skal være ens
Lad mig drage en parallel til min egen virksomhed. I Haldor Topsøe anvender vi over 10% af vores årlige omsætning (virksomhedens “BNP”) på forskning, og en del af denne forskning er meget tæt på grundforskning. Det samme gør mange andre højteknologiske virksomheder i ind- og udland. Og det gør vi af den simple årsag, at vi hele tiden skal opfinde og udvikle nye produkter for at holde os konkurrencedygtige på det globale marked.
Uden den frie, nysgerrighedsdrevne forskning ville vi i dag sandsynligvis ikke have internet, mobiltelefoner, radio og TV
Der er i NATO kommet et krav om, at forsvarsudgifterne skal op på mindst 2% af BNP. Jeg vil mene, at det samme mål må gælde den offentlige forskning, som højst sandsynligt vil give en bedre return-on-investment.
Kom med mere fri forskning
Jeg vil også slå et slag for den frie forskning. Uden den frie, nysgerrighedsdrevne forskning ville vi i dag sandsynligvis ikke have internet, mobiltelefoner, radio og TV, lasere, elmotorer til at drive f.eks. elbiler, penicillin, røntgendiagnosticering osv. Derfor giver det god mening, at offentlig forskning i betragteligt omfang skal være fri forskning.
Der skal være plads til både den frie forskning og den strategiske forskning, men den strategiske forskning må ikke blive så snævert formuleret, at universiteterne reelt kommer til at virke som virksomhedernes udviklingsafdelinger. Universiteterne har til opgave at forske og undervise, så de kan levere dygtige kandidater til bl.a. erhvervslivet! Kandidater med den bredest mulige kompetencebaggrund. Og det giver den frie forskning de mest optimale muligheder for.
Uden den frie forskning vil vi få et vidensmæssigt og også økonomisk fattigere samfund, da vigtige opdagelser ikke vil blive gjort.
I øvrigt har videnskabshistorien klart vist, at den frie, nysgerrighedsdrevne forskning er en forudsætning for den strategiske forskning, og dermed at vi kan være i stand til at løse de mere teknologiske problemstillinger.
Uden den frie forskning vil vi få et vidensmæssigt og også økonomisk fattigere samfund, da vigtige opdagelser ikke vil blive gjort. Opdagelser i klasse med dem, der gennem tiden har ledt til ikke blot Nobelpriser, men også til succesrige virksomheder. Og husk, at også her gælder reglen om high-risk/high-gain – for selvfølgelig er der en større risiko forbundet med den frie forskning end med den strategiske. Men gevinsterne står mål med indsatsen.
Verden har brug for forskning, hvis vi vil løse de globale udfordringer. For eksempel vil udvikling af nye grønne teknologier til erstatning for teknologier baseret på fossile energiformer kræve massive investeringer i forskning. For at de kan blive konkurrencedygtige og dermed erstatte de fossile teknologier, kræves der opdagelser inden for kemi, materiale- og elektrokemi og fysik for at kunne udvikle f.eks. bedre og mere holdbare batterier, grønnere (bionedbrydelige) kemikalier og omdannelse af CO2 til noget mere nyttigt.
Tilsvarende fremskridt kan forskningen give inden for medicin, it, kommunikation og mange flere områder. Hvis vi altså investerer i vores fremtid. Og tør give plads til nysgerrigheden og den frie forskning.
Klummen er skrevet af Bjerne S. Clausen, CEO i Haldor Topsøe
