Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Debat

Nysgerrighedsdrevet forskning for fremtiden

Samfundet skal investere i mere forskning, skriver CEO i Haldor Topsøe, Bjerne S. Clausen

Danmark bruger i øjeblikket ca. 1% af BNP på offentlig forskning. Skal den andel være lavere, eller skal den være højere? Og hvilken forskning skal den finansiere?

Jeg vil argumentere for, at den skal være væsentligt højere. Og jeg vil hævde, at en betragtelig del skal bruges på fri forskning drevet af nysgerrighed. Først og fremmest fordi forskning ikke skal ses som en omkostning for samfundet, men som en investering; en helt nødvendig investering i fremtiden for vores børn og de kommende generationer.

Udgifter til forskning og forsvar skal være ens
Lad mig drage en parallel til min egen virksomhed. I Haldor Topsøe anvender vi over 10% af vores årlige omsætning (virksomhedens “BNP”) på forskning, og en del af denne forskning er meget tæt på grundforskning. Det samme gør mange andre højteknologiske virksomheder i ind- og udland. Og det gør vi af den simple årsag, at vi hele tiden skal opfinde og udvikle nye produkter for at holde os konkurrencedygtige på det globale marked.

Uden den frie, nysgerrighedsdrevne forskning ville vi i dag sandsynligvis ikke have internet, mobiltelefoner, radio og TV

Der er i NATO kommet et krav om, at forsvarsudgifterne skal op på mindst 2% af BNP. Jeg vil mene, at det samme mål må gælde den offentlige forskning, som højst sandsynligt vil give en bedre return-on-investment.

Kom med mere fri forskning
Jeg vil også slå et slag for den frie forskningUden den frie, nysgerrighedsdrevne forskning ville vi i dag sandsynligvis ikke have internet, mobiltelefoner, radio og TV, lasere, elmotorer til at drive f.eks. elbiler, penicillin, røntgendiagnosticering osv. Derfor giver det god mening, at offentlig forskning i betragteligt omfang skal være fri forskning.

Der skal være plads til både den frie forskning og den strategiske forskning, men den strategiske forskning må ikke blive så snævert formuleret, at universiteterne reelt kommer til at virke som virksomhedernes udviklingsafdelinger. Universiteterne har til opgave at forske og undervise, så de kan levere dygtige kandidater til bl.a. erhvervslivet! Kandidater med den bredest mulige kompetencebaggrund. Og det giver den frie forskning de mest optimale muligheder for.

Uden den frie forskning vil vi få et vidensmæssigt og også økonomisk fattigere samfund, da vigtige opdagelser ikke vil blive gjort.

I øvrigt har videnskabshistorien klart vist, at den frie, nysgerrighedsdrevne forskning er en forudsætning for den strategiske forskning, og dermed at vi kan være i stand til at løse de mere teknologiske problemstillinger.

Uden den frie forskning vil vi få et vidensmæssigt og også økonomisk fattigere samfund, da vigtige opdagelser ikke vil blive gjort. Opdagelser i klasse med dem, der gennem tiden har ledt til ikke blot Nobelpriser, men også til succesrige virksomheder. Og husk, at også her gælder reglen om high-risk/high-gain – for selvfølgelig er der en større risiko forbundet med den frie forskning end med den strategiske. Men gevinsterne står mål med indsatsen.

Verden har brug for forskning, hvis vi vil løse de globale udfordringer. For eksempel vil udvikling af nye grønne teknologier til erstatning for teknologier baseret på fossile energiformer kræve massive investeringer i forskning. For at de kan blive konkurrencedygtige og dermed erstatte de fossile teknologier, kræves der opdagelser inden for kemi, materiale- og elektrokemi og fysik for at kunne udvikle f.eks. bedre og mere holdbare batterier, grønnere (bionedbrydelige) kemikalier og omdannelse af CO2 til noget mere nyttigt.

Tilsvarende fremskridt kan forskningen give inden for medicin, it, kommunikation og mange flere områder. Hvis vi altså investerer i vores fremtid. Og tør give plads til nysgerrigheden og den frie forskning.

 

Klummen er skrevet af Bjerne S. Clausen, CEO i Haldor Topsøe

Forsiden lige nu:

I vesten forsker vi mest i egen navle – det former vores forståelse for verden

Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne

GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.

Seneste artikler:

Robothænder med følelser

Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu. 

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.