De første tre år af et barns liv er afgørende for, hvordan barnet klarer sig senere i livet. Derfor bør det vække eftertanke at ca. hvert ottende danske barn under 5 år har psykiske vanskeligheder i en grad, der påvirker deres trivsel og evne til at fungere i hverdagen.
Tallene vidner om et stigende behov for at sætte tidligt ind over for udsatte børn, konkluderer Egmont Fonden i en rapport fra 2016.
Med etableringen af Center for tidlig Indsats og Familieforskning (CIF) på KU, bliver der nu sat fokus på at skærpe tidlige indsatser omkring psykisk trivsel for børn i 0-6 års alderen.
Forskerne skal beskæftige sig med børnenes sociale, følelsesmæssige og kognitive udvikling, og derudover skal centeret afholde kurser, der opkvalificerer velfærdsstatens frontline-personale til at mestre forskningsbaserede screeningsmetoder. Det betyder blandt andet, at centret vil undervise psykologer, jordemødre, læger, pædagoger og sundhedsplejersker i at videreformidle forskernes viden til forældrene.
Centeret holder åbningsceremoni d. 20. september og skal ledes af småbørnsforsker og lektor i psykologi, Mette Skovgaard Væver.
Via projekter med kommuner og regioner over hele landet vil forskerne fra CIF også evaluere virkningen af tiltag, som skal sikre, at familier med særlige behov identificeres tidligst muligt og får den mest effektive hjælp.
Med tiden håber Mette Skovgaard Væver, at CIF kan blive et nationalt videnscenter, der rådgiver politikere på nationalt og lokalt niveau om forebyggende indsatser, som skal fremme forældreressourcer og små børns psykiske sundhed:
– Tidlig indsats er kommet på dagsordenen både kommunalt- og landspolitisk, men hvis det ikke bare skal blive noget, vi alle taler om og synes er en “rigtig god ide”, og som iværksættes lokalt på mange forskellige måder, må det gribes systematisk an: Ligesom vi har nationale handleplaner for behandling og forebyggelse af kræft, demens og diabetes, har vi brug for en national handleplan, som sikrer, at en tidlig indsats for børns psykiske trivsel bliver en vedvarende og effektiv del af kommunernes kerneydelse, og som forskere kan vi rådgive politikerne om, hvilke indsatser, der er mest effektive, siger hun i en pressemeddelelse fra Københavns Universitet.
Forsiden lige nu:

Forskerne er taberne, når fuptidsskrifter går på rov
En voksende underskov af såkaldte fagfællebedømte fuptidsskrifter truer forskningskvalitet og risikerer at knuse forskeres karrierer. Men der er råd at hente for at undvige de brodne kar.

Derfor blev Niels Bohr Instituttet NATO’s nye kvantecenter
Niels Bohr Instituttet bliver NATO’s nye kvantecenter, og det skaber enorme perspektiver for udviklingen af dansk kvanteforskning og for Danmark som forskningsnation. Vi har spurgt lederen af Niels Bohr Instituttet, hvordan det lykkedes at skaffe centret til Danmark.

Blå proteiner kan rense indre farvande og levere mere bæredygtig mad
Der er særdeles gunstige betingelser for at dyrke tang og muslinger i de danske fjorde, fremhæver professor Jens Kjerulf Petersen, DTU Aqua. Muslingeproduktionen har potentiale til 20-30 gange den nuværende størrelse.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.