De første tre år af et barns liv er afgørende for, hvordan barnet klarer sig senere i livet. Derfor bør det vække eftertanke at ca. hvert ottende danske barn under 5 år har psykiske vanskeligheder i en grad, der påvirker deres trivsel og evne til at fungere i hverdagen.
Tallene vidner om et stigende behov for at sætte tidligt ind over for udsatte børn, konkluderer Egmont Fonden i en rapport fra 2016.
Med etableringen af Center for tidlig Indsats og Familieforskning (CIF) på KU, bliver der nu sat fokus på at skærpe tidlige indsatser omkring psykisk trivsel for børn i 0-6 års alderen.
Forskerne skal beskæftige sig med børnenes sociale, følelsesmæssige og kognitive udvikling, og derudover skal centeret afholde kurser, der opkvalificerer velfærdsstatens frontline-personale til at mestre forskningsbaserede screeningsmetoder. Det betyder blandt andet, at centret vil undervise psykologer, jordemødre, læger, pædagoger og sundhedsplejersker i at videreformidle forskernes viden til forældrene.
Centeret holder åbningsceremoni d. 20. september og skal ledes af småbørnsforsker og lektor i psykologi, Mette Skovgaard Væver.
Via projekter med kommuner og regioner over hele landet vil forskerne fra CIF også evaluere virkningen af tiltag, som skal sikre, at familier med særlige behov identificeres tidligst muligt og får den mest effektive hjælp.
Med tiden håber Mette Skovgaard Væver, at CIF kan blive et nationalt videnscenter, der rådgiver politikere på nationalt og lokalt niveau om forebyggende indsatser, som skal fremme forældreressourcer og små børns psykiske sundhed:
– Tidlig indsats er kommet på dagsordenen både kommunalt- og landspolitisk, men hvis det ikke bare skal blive noget, vi alle taler om og synes er en “rigtig god ide”, og som iværksættes lokalt på mange forskellige måder, må det gribes systematisk an: Ligesom vi har nationale handleplaner for behandling og forebyggelse af kræft, demens og diabetes, har vi brug for en national handleplan, som sikrer, at en tidlig indsats for børns psykiske trivsel bliver en vedvarende og effektiv del af kommunernes kerneydelse, og som forskere kan vi rådgive politikerne om, hvilke indsatser, der er mest effektive, siger hun i en pressemeddelelse fra Københavns Universitet.
Forsiden lige nu:
Fra giraffer til DNA-støvsuger: Forsker vinder pris for levende forskningskommunikation
PRISER. Lektor i biologi Kristine Bohmanns hiver årets forskningskommunikationspris hjem. Uddannelses og Forskningsministeriet lægger særligt vægt på forskerens seneste kreative påfund: En opfindelse, der suger dyrs DNA ud af luften.
Den menneskelige værdi står ved en skillevej. Derfor skal vi have et AI-mærke
AI. AI truer både de kreative branchers rettigheder, den enkeltes kritiske sans og beskyttelse af forbrugere. Derfor raser debatten om en ”Made By Human”-certificering i EU, Forbrugerrådet Tænk og brancher. Ekspert har et bud.
Anne Marie Mai: – Hun gav mig en bekræftelse af, at jeg kommer med noget, der er værd at lytte til
MIT STØRSTE FORSKERMØDE. Siden 2016 har litteraturprofessor Anne Marie Mai haft en tæt og frugtbart samarbejde med den engelske professor Rita Felski. En kvinde der på en gang insisterer på eget værd, skubber til forskningsfelt og støtter op omkring sine kollegaers karriere.
Seneste artikler:
Prisvindende forsker drømmer om stjerne-eksplosioner og større inklusion i akademia
I mandags modtog professor Irene Tamborra fra Niels Bohr Institutet den prestigefyldte Eliteforsk-pris for sin forskning i gigantiske eksplosioner fra døende stjerner. Hun drømmer om at opleve en supernova tæt på Jorden, så hun kan udtrække data fra den, og en forskningsverden, der er mere inkluderende.
Dansk professor bliver præsident for international organisation
Hun er en af de førende i Danmark, når det kommer til miljøvurderinger. Nu tager Lone Kørnøv springet internationalt, når hun som præsident for IAIA skal styrke miljøvurderingspraksis på verdensplan.
Virksomheder i opråb til politikere: Stram klimakravene til byggeriet
Over 170 virksomheder og organisationer støtter opfordring fra Reduction Roadmap. Vi skal tage afsæt i klimavidenskaben og derfor stille langt skrappere klimakrav til byggeriet.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.