Sådan bliver forskning til opfindelser

Danmark skal blive bedre til at udnytte det råstof forskningen er. Det er der mange, der mener.

For eksempel kunne vi for to uger siden fortælle hvordan Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR)på konferencen ‘Innovation i Verdensklasse’ efterspurgte, at Danmark i højere grad omsætter forskning til innovation.

Men måske er svaret enklere end man skulle tro. Hos Opfinderrådgivningen på Teknologisk Institut vurderer de, at dansk forskning har et enormt potentiale for at skabe ideer og opfindelser. Det er bare alt for sjældent, det sker.

Men hvorfor kommer der ikke flere opfindelser ud af dansk forskning?

Grunden skal blandt andet findes i den danske kultur, mener Kasper Birkeholm Munk, der er teamleder i Opfinderrådgivningen:

– Mens vedholdenhed og perfektionisme er udgangspunktet for den gode forskning, så viser al nyere innovationspraksis, at vi rent faktisk skal turde at være mindre perfektionistiske. Vi skal turde tidligt i ideprocessen at dele, involvere udefrakommende og ikke mindst at eksperimentere mere for at skabe de store opfindelser, siger Kasper Birkeholm Munk.

Lad dine ideer møde virkeligheden
Han har tre gode råd til forskere, der gerne vil blive bedre til at realisere ideer og opfindelser:

• Del din ide tidligt.
• Fokuser på, hvilke problemer du løser ude i virkeligheden.
• Opsøg sparring hos andre forskningsgrene og fagspecialer.

At lufte vilde ideer, der måske også involverer andre fag end ens eget, kan godt være en udfordring:

– Den praksis harmonerer ikke med frygten for at ende i en kombination af tættekam og skydetelt, hvis man skulle komme for skade at åbne op for sine ideer uden at have 100% styr på alle sammenhænge. At den akademiske kultur i tilgift er konkurrencebetonet, kan gøre det endnu sværere at skabe en åben kultur, hvor tidlige ideer tillidsfuldt spredes og deles, siger Kasper Birkeholm Munk.

Tænk på det som en nødvendig læringsproces, der er med til at forme din ide, så den passer optimalt til det marked og de brugere, som du vil løse noget for

Hvis man springer ud i det, er mulighederne for at få sparring på sin ideer gode, mener han:

– Tænk på det som en nødvendig læringsproces, der er med til at forme din ide, så den passer optimalt til det marked og de brugere, som du vil løse noget for. Dine gode ideer bliver bedre, og de dårlige bliver hurtigt opdaget, så du kan droppe dem og komme i gang med at validere din næste ide, siger han.

Lyt til andre kompetencer
Kasper Birkeholm foreslår også, at forskere lader sig inspirere af kollegaerne inden for helt andre fagområder:

– Selvom din ide er kompleks og handler om et problem, der opstår om femten og tyve år, så skal du stadig søge sparring. Især fra andre fagspecialer. Jo mere du involverer andres fagligheder, jo større chancer har du for at opdage helt nye løsninger. Opfindelser opstår ikke fra den ene dag til anden, det er en kombination af nye indsigter. Det er ikke godt for en ide at være lukket inde, siger han.

I forhold til at søge internationalt netværk så er der langt bedre muligheder end for 20 år siden, og der kan man også få sparring på sin ide:

Opfindelser opstår ikke fra den ene dag til anden, det er en kombination af nye indsigter. Det er ikke godt for en ide at være lukket inde

– Der er en underskov af gratis konferencer og seminarer, der er utrolig meget tilgængelig digital viden og netværk, så der skal man lade sig eksponere for nye synspunkter og opsøge andre relevante faglige fælleskaber, der kan medvirke til at udvikle ens ide, siger han.