Danmark skal blive bedre til at udnytte det råstof forskningen er. Det er der mange, der mener.
For eksempel kunne vi for to uger siden fortælle hvordan Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR)på konferencen ‘Innovation i Verdensklasse’ efterspurgte, at Danmark i højere grad omsætter forskning til innovation.
Men måske er svaret enklere end man skulle tro. Hos Opfinderrådgivningen på Teknologisk Institut vurderer de, at dansk forskning har et enormt potentiale for at skabe ideer og opfindelser. Det er bare alt for sjældent, det sker.
Men hvorfor kommer der ikke flere opfindelser ud af dansk forskning?
Grunden skal blandt andet findes i den danske kultur, mener Kasper Birkeholm Munk, der er teamleder i Opfinderrådgivningen:
– Mens vedholdenhed og perfektionisme er udgangspunktet for den gode forskning, så viser al nyere innovationspraksis, at vi rent faktisk skal turde at være mindre perfektionistiske. Vi skal turde tidligt i ideprocessen at dele, involvere udefrakommende og ikke mindst at eksperimentere mere for at skabe de store opfindelser, siger Kasper Birkeholm Munk.
Lad dine ideer møde virkeligheden
Han har tre gode råd til forskere, der gerne vil blive bedre til at realisere ideer og opfindelser:
- Del din ide tidligt.
- Fokuser på, hvilke problemer du løser ude i virkeligheden.
- Opsøg sparring hos andre forskningsgrene og fagspecialer.
At lufte vilde ideer, der måske også involverer andre fag end ens eget, kan godt være en udfordring:
– Den praksis harmonerer ikke med frygten for at ende i en kombination af tættekam og skydetelt, hvis man skulle komme for skade at åbne op for sine ideer uden at have 100% styr på alle sammenhænge. At den akademiske kultur i tilgift er konkurrencebetonet, kan gøre det endnu sværere at skabe en åben kultur, hvor tidlige ideer tillidsfuldt spredes og deles, siger Kasper Birkeholm Munk.
Tænk på det som en nødvendig læringsproces, der er med til at forme din ide, så den passer optimalt til det marked og de brugere, som du vil løse noget for
Hvis man springer ud i det, er mulighederne for at få sparring på sin ideer gode, mener han:
– Tænk på det som en nødvendig læringsproces, der er med til at forme din ide, så den passer optimalt til det marked og de brugere, som du vil løse noget for. Dine gode ideer bliver bedre, og de dårlige bliver hurtigt opdaget, så du kan droppe dem og komme i gang med at validere din næste ide, siger han.
Lyt til andre kompetencer
Kasper Birkeholm foreslår også, at forskere lader sig inspirere af kollegaerne inden for helt andre fagområder:
– Selvom din ide er kompleks og handler om et problem, der opstår om femten og tyve år, så skal du stadig søge sparring. Især fra andre fagspecialer. Jo mere du involverer andres fagligheder, jo større chancer har du for at opdage helt nye løsninger. Opfindelser opstår ikke fra den ene dag til anden, det er en kombination af nye indsigter. Det er ikke godt for en ide at være lukket inde, siger han.
I forhold til at søge internationalt netværk så er der langt bedre muligheder end for 20 år siden, og der kan man også få sparring på sin ide:
Opfindelser opstår ikke fra den ene dag til anden, det er en kombination af nye indsigter. Det er ikke godt for en ide at være lukket inde
– Der er en underskov af gratis konferencer og seminarer, der er utrolig meget tilgængelig digital viden og netværk, så der skal man lade sig eksponere for nye synspunkter og opsøge andre relevante faglige fælleskaber, der kan medvirke til at udvikle ens ide, siger han.
Opfind.nu er finansieret af Styrelsen for Forskning og Videregående Uddannelse, og rådgivningen er gratis.
Forsiden lige nu:

Ekspert i forskningsfrihed om Danish Crown-sag: – Lignende kunne sagtens ske i dag
I 2022 kom Danske Universiteter med en grundig udarbejdet vejledning til regler for eksterne samarbejder. Men så længe at universiteterne fortsat er så afhængige af ekstern finansiering, er det svært for alvor at gardere sig mod lignende sager som det kritiserede samarbejde mellem Aarhus Universitet og Danish Crown, lyder det fra professor emeritus ved KU…

DTU er det bedste tekniske universitet i Europa
DTU har nået sin mission: De bliver anerkendt som talentfabrik og rugekasse for innovativ forskning og industrisamarbejder, der gavner samfundet. Derfor får de førstepladsen som det bedste tekniske universitet i Europa på den nye rangliste, EngiRank.

I top 10: Danmark river bevillinger hjem fra Det Europæiske Forskningsråd
Hver femte danske ansøger får bevilling fra Det Europæiske Forskningsråd. Med støtte til 14 danske forskere, lander Danmark i top ti over højest antal bevillinger.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.