Makerspaces er, som navnet antyder, et rum hvor ting bliver til. Det er et rum, som kan være fyldt med alt fra 3D-printere og laserskærer til piperensere og post-its. Her kan man afprøve sine ideer i virkeligheden.
På det amerikanske prestige-universitet MIT er disse rum en naturlig forlængelse af auditorierne, hvor de studerende jævnligt mødes for at brainstorme og bygge prototyper. Gennem prototyperne lærer de studerende at løse problemer på en måde, der be- eller afkræfter deres ideer og dermed hurtigere driver projektet fremad.
I en rapport fra det danske innovationscenter i Silicon Valley lyder opfordringen derfor på at oprette tværfaglige makerspaces på de danske universiteter. Gennem eksempler fra tre elite universiteter i Amerika beskrives det, hvordan makerspaces kan være gavnlige for både uddannelse og forskning hvis de integreres på tværs af fagligheder.
Muligheden for at kunne producere prototyper gennem for eksempel VR simuleringer eller 3D-printere vil effektivisere forskningen, da prototyper hjælper diskussionen og udviklingen, der foregår i samarbejdet mellem faglighederne, hurtigere på vej.
FabLab RUC har åbnet dørene for alle
Makerspaces er allerede er en integreret del af mange IT-uddannelser i Danmark, og også på Roskilde Universitet har de et tværfagligt laboratorium for alle. Det er åbent for både studerende på Roskilde Universitet og borgere og virksomheder i samfundet.
Her arbejder de studerende for eksempel med deres semesterprojekter side om side med startup virksomheder og forskere. Og det gør de studerende bedre, siger lederen af FabLab RUC Nicolas Padfield:
– Det højner standarden af projekterne. Det løfter de studerende, at de ikke kun er omgivet af skoleprojekter, hvor der ofte er begrænsninger. I FabLab sprænger de rammerne, og de må gerne bygge større.
FabLab RUC blev oprettet for 10 år siden i forbindelse med oprettelsen af Humanistisk-Teknologisk Bachelor, og det var i begyndelsen kun for de bachelorstuderende. I takt med at både bacheloruddannelsen og brugen af FabLab RUC blev mere populær, åbnede de dørene op for alle i samfundet. Og det er blandingen af forskellige mennesker der gør, at FabLab er ved at drunke i sin egen succes, som Nicolas Padfield beskriver det.
– Det giver mening at åbne dørene og blande faggrupperne, for de digitale fakbrikationsmuligheder er i rivende udvikling. Alle skal have det. Andre universiteter er startet lidt mere forsigtigt, hvor de studerende skal lave ansøgninger for at bruge det. Men Fablab RUC er de eneste, der har adgang for alle.
Jonas Hermansen er cheffysiker på Herlev Hospital, og han har flere gange benyttet sig af FabLaB RUC både privat og professionelt. Han har blandt andet lavet prototyper af forskellige indsatser til reagensglas og scannere til påfyldning af radioaktive væsker.
– Afstanden fra ide til produkt er relativ kort, og der er et godt samarbejdet med de andre. Du får hjælp, og du hjælper andre. Det er det, man går ind til, når man bruger et fablab.
Han har tidligere brugt Copenhagen fablab i Valby, men han foretrækker FabLab RUC, da de er bemandet af professionelle nørder, som han kalder dem.
– De kan enormt mange ting, og man kan stille dem faglige spørgmål, som de kan svare på. Det højner niveauet gevaldigt og sænker ventetiderne.
FabLab RUC finansieres af Roskilde Universitet og kan frit bruges af de studerende, mens udefrakommende selv skal medbringe materialer.
Du kan finde rapporten fra det danske innovationscenter i Silicon Valley her.
Forsiden lige nu:

Eksperterne har talt: Det skal vi med kunstig intelligens
FREMTIDENS AI. Debatserien om kunstig intelligens har nået sin ende. Vi tager en rundtur i svarene på, hvad vi egentlig skal med kunstig intelligens – og hvordan vi gør det bedst.

Politikerne har lyttet: Pengepulje skal sikre arbejdskraft til life science
Uddannelses- og Forskningsministeriet åbner pulje til udvikling af life science-uddannelser og kompetenceudvikling. Det er første svar på branchens opråb om politisk handling.

Øget fokus og nye mål skal løfte “overset perle”
Danmark bruger 640 millioner kroner om året på ni internationale forskningsfaciliteter. Med en ny rapport udarbejdet af Uddannelses- og Forskningsministeriet og National Udvalg for Forskningsinfrastruktur vil Danmark med fire overordnede temaer have endnu mere gavn og udbytte af faciliteterne og samarbejdet.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.