Man kan have mange holdninger til ranglister, primært fordi det er meget svært at gøre op, hvad der skaber et godt universitet. Nogle ranglister lægger stor vægt på forskning og patenter, mens andre undersøgelser vægter undervisning og internationale samarbejder højt. Times Higher Education er blandt de mest prestigefyldte internationale ranglister, og optager kun forskningsorienterede universiteter.
I den nyeste måling er der lagt vægt på undervisning, (fx antallet af studenter pr. underviser), forskning (fx antallet af citationer), vidensoverførsel (fx i fht. Industrisamarbejder) og internationalt udsyn (fx procentdelen af internationale studerende).
På listen er Aarhus Universitet faldet 11 pladser tilbage, mens KU er hoppet 11 pladser frem siden sidste år. Største skridt fremad er taget af Roskilde Universitet, der er hoppet fra en plads mellem de 500-600 bedste til i år at befinde sig mellem de 400-500 bedste. Det glæder naturligvis Prorektor Peter Kjær fra Roskilde Universitet
– Vi ser placeringen som en klar understregning af, at RUC er et universitet på internationalt niveau. Selv om Times Higher Education-listen kun er en af flere måder at måle kvalitet på, så er det en måling, der giver genlyd både herhjemme og internationalt, siger han i en pressemeddelelse.
Også CBS og DTU har en mindre fremgang, mens SDU og Aalborg Universitet ligger uændret. Set over en bred kam har de danske universiteter forbedret deres placering siden 2011, hvor de første ranglister fra Times Higher Education blev lavet.
Helt øverst på årets liste ligger for første gang de to britiske topuniversiteter Cambridge og Oxford, mens Caltech, Stanford, MIT og Harvard ligger på pladserne efter.
Forsiden lige nu:

Politikerne har lyttet: Pengepulje skal sikre arbejdskraft til life science
Uddannelses- og Forskningsministeriet åbner pulje til udvikling af life science-uddannelser og kompetenceudvikling. Det er første svar på branchens opråb om politisk handling.

Øget fokus og nye mål skal løfte “overset perle”
Danmark bruger 640 millioner kroner om året på ni internationale forskningsfaciliteter. Med en ny rapport udarbejdet af Uddannelses- og Forskningsministeriet og National Udvalg for Forskningsinfrastruktur vil Danmark med fire overordnede temaer have endnu mere gavn og udbytte af faciliteterne og samarbejdet.

AI og kunstigt væv kan overvåge vores sundhed og sætte turbo på behandling indefra
FREMTIDENS AI. Forskningsfeltet cyberorganik integrerer AI med bioimplantater, avancerede proteser og hjerneteknologi . Det åbner nye døre og dilemmaer for forskere og sundhedsvæsnet, mener DTU-professor Alireza Dolatshahi-Pirouz.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.