Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Forside

Risikofyldte europæiske bevillinger giver videnskabelige gennembrud

For 3. år i træk evaluerer det europæiske forskningsråd (ERC) sine uddelinger

Det er en langvarig diskussion. Når man deler penge ud, hvordan sikrer man så den bedste forskning?  Altså den forskning, der skaber gennembrud og som mange mener, vi skal bygge vores fremtid på. I forskerkredse hører man ofte kritik af, at det kan være svært at få penge til den vilde ide, hvor man måske ikke kan pege på et konkret og brugbart resultat af forskningen nu og her.

Et sted man kan hente penge til højrisikoforskningsprojekter er de eftertragtede ERC-grants, der ligefrem beder forskerne tænke stort i deres ansøgninger – men også have en ide, der kan holde vand. I alt er der godt 13 mia. euro til uddeling fra 2014 -2020. Nu har ERC i en ny rapport – den 3. i rækken – undersøgt om der kommer noget ud af de mange, risikovillige penge.

Og det gør der.

Videnskabelige gennembrud

Rapporten viser, at 19% af de projekter, der blev støttet gav et videnskabeligt gennembrud, mens 60% af de 223 undersøgte forskningsprojekter gav et stort videnskabeligt fremskridt. Kun 1% af projekterne gav ikke nogen særlig ny viden.

Evalueringerne fra de foregående år (2015 og 2016) har vist større videnskabeligt impact, når det gælder deciderede videnskabelige gennembrud end 2017-rapporten.

Og spørger man til, hvad der definerer et videnskabeligt gennembrud frem for ”blot” et stort videnskabeligt fremskridt, bygger det på en kvalitativ evaluering fra rådets medlemmer.

Hvad rådsmedlemmerne synes

For at lave undersøgelsen kvalitativt og ikke bygge den på bibliometriske målinger, som mange andre gør, bad folkene bag undersøgelsen 76 rådsmedlemmer lave en vurdering af tilfældigt valgte projekter. De skulle svare på en række spørgsmål i stil med: ”Har forskningsprojektet udviklet nye reseachmetoder eller instrumenter?” og ”Ud over den videnskabelige impact, kunne projektet have andre typer af impact udover videnskabelig, fx på økonomi, samfund eller politik i fremtiden?”.

Dermed fremkom tallene som ligger til grund for rapporten, om end folkene bag nu løbende tager metoden op til revision. Det forventes i øvrigt, at der uddeles godt 7000 ERC grants, som vil have effekt for mindst 42000 forskere direkte. Indtil videre har 5 ERC grants resulteret i Nobel priser.

Forsiden lige nu:

– Alle ved det, men ingen siger det højt

Forskeres vidnesbyrd om kritisabel rekruttering og tavhedskultur udstiller en forkert præmis, huller i praksis og behov for mere støtte til opdelte karriereveje, mener organisationer.

CBS og kapitalfond vil nytænke kapitaltung grøn industri

CBS og Nordic Alpha Partners indgår partnerskab, der gennem forskning og praksis skal udvikle det finansielle økosystem og styrke danske HardTech-virksomheder. Det skal sikre dansk føring i milliardindustri.

Dansk professors forskning passede ikke til Harvard University

Philippe Grandjean, professor i miljømedicin ved SDU, stopper sit mangeårige virke som adjungeret professor på Harvard University. Det sker angiveligt, fordi Harvard University ønsker at distancere sig fra hans forskning i fluorid.

Seneste artikler:

Nyt center skal styrke den forsvarsteknologiske udvikling i Danmark

De danske universiteter har sammen med fem godkendte serviceinstitutter dannet Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC). Centret forankres på Aalborg Universitet, og ambitionen er at styrke udviklingen af nye teknologier og øge samarbejdet mellem industrien, Forsvaret og universiteterne.

Urtidsforsker modtager årslegat på 5 mio. kroner

Donald Canfield, professor i økologi og forskningsleder på Biologisk Institut, Syddansk Universitet, modtager Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning 2023 på 5 mio. kroner.

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.