Det er en langvarig diskussion. Når man deler penge ud, hvordan sikrer man så den bedste forskning? Altså den forskning, der skaber gennembrud og som mange mener, vi skal bygge vores fremtid på. I forskerkredse hører man ofte kritik af, at det kan være svært at få penge til den vilde ide, hvor man måske ikke kan pege på et konkret og brugbart resultat af forskningen nu og her.
Et sted man kan hente penge til højrisikoforskningsprojekter er de eftertragtede ERC-grants, der ligefrem beder forskerne tænke stort i deres ansøgninger – men også have en ide, der kan holde vand. I alt er der godt 13 mia. euro til uddeling fra 2014 -2020. Nu har ERC i en ny rapport – den 3. i rækken – undersøgt om der kommer noget ud af de mange, risikovillige penge.
Og det gør der.
Videnskabelige gennembrud
Rapporten viser, at 19% af de projekter, der blev støttet gav et videnskabeligt gennembrud, mens 60% af de 223 undersøgte forskningsprojekter gav et stort videnskabeligt fremskridt. Kun 1% af projekterne gav ikke nogen særlig ny viden.
Evalueringerne fra de foregående år (2015 og 2016) har vist større videnskabeligt impact, når det gælder deciderede videnskabelige gennembrud end 2017-rapporten.
Og spørger man til, hvad der definerer et videnskabeligt gennembrud frem for ”blot” et stort videnskabeligt fremskridt, bygger det på en kvalitativ evaluering fra rådets medlemmer.
Hvad rådsmedlemmerne synes
For at lave undersøgelsen kvalitativt og ikke bygge den på bibliometriske målinger, som mange andre gør, bad folkene bag undersøgelsen 76 rådsmedlemmer lave en vurdering af tilfældigt valgte projekter. De skulle svare på en række spørgsmål i stil med: ”Har forskningsprojektet udviklet nye reseachmetoder eller instrumenter?” og ”Ud over den videnskabelige impact, kunne projektet have andre typer af impact udover videnskabelig, fx på økonomi, samfund eller politik i fremtiden?”.
Dermed fremkom tallene som ligger til grund for rapporten, om end folkene bag nu løbende tager metoden op til revision. Det forventes i øvrigt, at der uddeles godt 7000 ERC grants, som vil have effekt for mindst 42000 forskere direkte. Indtil videre har 5 ERC grants resulteret i Nobel priser.
Forsiden lige nu:

Nedlægning af engelsksprogede uddannelser rammer STEM-optagelser
Optaget på engelsksprogede STEM-uddannelser er faldet med 46 %. Flere interessenter mener, at regeringens beslutning om at nedlægge et stort antal engelsksprogede uddannelser skal genovervejes.

Ny teknologi finder de skjulte lag i antikke tekster
Digitalisering og ny teknologi skaber nye muligheder for antikforskningen, og nu har SDU modtaget en bevilling på 20 mio. kr. fra EU til at forske i antikke teksters skjulte lag.

Verdens ældste forskningsstation genåbner: Forskere strømmer til for enestående klimaforskning
Arktisk Station er et forskningsknudepunkt, der tilbyder en unik datatidsrejse gennem 100 års klimaforandringer. Nu er stationen genåbnet med ny kapacitet til at huse forskere fra hele verden, der dykker ned i løsninger på klimadommedagsprofetier, fortæller stationens ledere.
Seneste artikler:

Kunsten at huske, vi ser på verden med forskellige briller
Tre bøger har spillet en særlig rolle for lektor og forsker, Lone Koefoed Hansen. To bøger om menneskets forhold til teknologien og en tredje, som påminder os om altid at have andres perspektiver for øje.

Finn Foton skal lære børn – og deres forældre – om naturvidenskaben
Ny børnebog skal inspirere hele familien til at snakke om kvantefysik og andre avancerede naturvidenskabelige emner.

Danmarks grønne godfather: – Når det gælder forskning, er det piskende nødvendigt, at vi får toptrimmet systemet
På centrale teknologier står vi stærkt i Danmark og potentialerne er store. Men vi skal oppe os i fremtiden, lyder det fra Anders Eldrup.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.