De studerende på landets universiteter skal hurtigere igennem studierne og hurtigere i arbejde. Mantraet er kendt fra tidligere, men også med udspillet til en ny bevillingsreform, som 4. maj blev offentliggjort af Undervisnings- og Forskningsministeriet, er det de gammelkendte kriterier, der tæller, hvis universiteterne vil have det fulde uddannelsestilskud.
Hos RUC, som traditionelt har uddannet mange humanister, og har høj ledighed blandt dimittenderne, ser man med en vis skepsis på den seneste reform.
– Vi kan bare konstatere, at RUCs kandidater har en højere dimittendledighed end de øvrige universiteter. Vi bliver i et eller andet omfang ramt. Det er der ingen tvivl om, siger direktør for RUC, Peter Lauritzen. Han mener, at det er uigennemskueligt, hvad reformen kommer til at betyde på sigt, men er kritisk overfor et eventuelt mindre tilskud og overlappet til de tidligere reformer på området.
De problematiske ti procent
Med bevillingsreformen har Uddannelses- og Forskningsministeriet ændret på den måde, hvorpå staten tildeler penge til universiteterne. Ligesom med dimensioneringsreformen og remdriftsreformen giver bevillingsreformen universiteterne incitament til at få studerende hurtigere gennem uddannelsen og ud i job.
… i værste fald kan komme til at koste universitetet i Roskilde millioner.
Hidtil har universiteterne fået støtte efter gennemførte eksamener og færdiggjorte uddannelser. Men med det nye forslag til bevillingsreformen bliver 20 procent af uddannelsestilskuddet givet som et grundtilskud, mens 70 procent bliver givet som et aktivitetstilskud – tilskuddet følger de studerendes aktivitet, hvilket er meget lig de hidtidige reformer. Det er de sidste 10 procent i det nye bevillingssystem, der kan komme til at gøre ondt i forhold til det gamle system.
De sidste ti procent bliver nemlig fordelt efter, om de studerende klarer sig igennem på normeret tid, og om de efterfølgende kommer i job – fordelingen er her fem procent på hvert af de to krav.
– Det er de sidste ti procent, som vi alle står og kigger på og overvejer, hvad de kommer til at betyde for os, siger Peter Lauritzen, som mener, at reformen i værste fald kan komme til at koste universitetet i Roskilde millioner.
Kan koste millioner
De fem procent fra beskæftigelsen udregnes, ifølge udspillet, på baggrund af, hvor stor en del af de studerende, som er i job 12 til 23 måneder efter afslutningen af studierne.
En rapport fra 2015 udarbejdet af DAMWAD for RUC viser, at cirka 24 procent af de studerende i 2011 efter et år fortsat var ledige, mens tallet to år efter færdiggørelsen var faldet til cirka 15 procent. Dimittendledigheden på landsplan blandt nyuddannede et til to år efter færdiggørelsen af studiet balancerede, ifølge Tal om Danske Universiteter 2013, omkring og lidt under 15 procent.
Peter Lauritzen forklarer, at RUC i 2016 fik 346 millioner kroner i uddannelsestilskud, hvoraf fem procent udgør 17,3 millioner kroner.
Selvom ministeriet slår fast, at universitetet det første år kun kan blive trukket en procent, risikerer reformen altså at koste RUC millioner, hvilket kan betyde flere besparelser.
– Vi har prøvet spareøvelser nogle gange, og det skal vi nok også komme igennem igen. Vi har ved den økonomiske tilpasning, vi er i gang med, lagt vægt på først at spare på bygninger, dernæst på administration og til sidst på kerneydelserne uddannelse og forskning. Hvis det bliver nødvendigt at spare mere, vil vi se, hvad vi kan gøre denne gang, siger han.
Lad tidligere reformer virke
Peter Lauritzen understreger, at universitetet selvfølgeligt arbejder med at få de studerende igennem uddannelsen på normeret tid, samt efterfølgende at få dem i job. Det arbejde begyndte allerede i forbindelse med de to foregående reformer – og resultatet af det arbejde er endnu ikke slået helt igennem.
…bevillingsreformens krav om gennemførselstid og beskæftigelse rammer de samme punkter, som de to tidligere reformers formål.
– Det tager nogle år, før man ser effekterne af de tidligere reformer, så vi har ikke set de fulde effekter af dem endnu. Man bør kun have et redskab til et mål ad gangen og give dimensioneringsreformen og fremdriftsreformen tid til at virke, siger Peter Lauritzen.
– Hvis man nu lægger et gennemførselselement og et beskæftigelseselement ind i finansieringen, bør man afskaffe fremdriftsreformen og dimensioneringen, siger han.
Han peger på, at bevillingsreformens krav om gennemførselstid og beskæftigelse rammer de samme punkter, som de to tidligere reformers formål. Dimensioneringsreformen gik ud på, at skære i pladserne på de uddannelser – specielt de humanistiske – hvor dimittenderne efterfølgende har svært ved at komme i job. Ligeledes gik Fremdriftsreformen ud på at få de studerende hurtigere gennem studiet.
Har gjort mere end pålagt
Blandt andet har RUC allerede nu skåret 180 studiepladser på de humanistiske og samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser, hvor man ved, at der er høj ledighed blandt kandidaterne.
– Her er vi allerede foran det, regeringen dengang pålagde os. Effekterne af dette er lange, og de slår ikke igennem før 2021, siger Peter Lauritzen.
Derfor rammer den nye reform også nogle områder, hvor universiteterne allerede arbejder hårdt for at forbedre sig. Og hos RUC vil de endnu engang forsøge at stramme op:
– Vi bliver presset af reformen, fordi der pludseligt bliver hurtig kontant afregning, hvis ikke det lykkes. Så vi kommer til at kigge endnu mere på, hvordan vi sikrer, at vores kandidater kommer hurtigere i beskæftigelse. Det er noget, vi er optaget af i forvejen, siger Peter Lauritzen og forklarer, at de hos RUC endnu ikke er helt sikre på, hvilke tiltag bevillingsreformen vil medføre.
