Hvad skal man egentligt gøre for at få fingrene i forskningsmidler? Konkurrencen om midlerne bliver større, og forskere bruger mere og mere tid på at søge midlerne.
Professor på Biologisk Institut ved Syddansk Universitet, Marianne Holmer, er god til at søge midler. Hun vurderer, at hendes succesrate ligger på omkring 50 procent, og hun giver her en række råd til, hvordan forskere bliver dygtige til at søge fondsmidler.
– Det vigtigste er at have et overbevisende projekt. Man skal have en fantastisk idé, som man kan sælge til fondene, forklarer Marianne Holmer.
Hun har selv skrevet mange gode ansøgninger. Blandt de bedste nævner hun en, som hun og hendes nordiske kolleger skrev.
Projektet handlede om havgræsser i de skandinaviske farvande, og skulle sammenligne tilstanden af planterne i de forskellige lande. Ansøgningen blev en succes, og Marianne Holmer mener, at en række faktorer var skyld i dette – faktorer, som andre forskere kan overveje, når de skriver ansøgninger.
…vi samlede alle de, der arbejder med forskellige aspekter af havgræs i norden, og så søgte vi i organisationen Nordforsk
– Vi havde en god idé, da det er forskelligt, hvad man fokuserer på, når man forsker i havgræs i de skandinaviske lande. Så vi samlede alle de, der arbejder med forskellige aspekter af havgræs i norden, og så søgte vi i organisationen Nordforsk, som er specialiseret i forskning på tværs af de nordiske lande, forklarer hun.
Marianne Holmer forklarer, at det, der sikrede pengene, var den gode idé, at have nordens førende forskere indenfor området med og valget af den specifikke fond.
Ikke for mange små detaljer i ansøgningen
Ansøgningen er selvsagt vigtig. Marianne Holmer forklarer, at ansøgningen skal overbevise de, der sidder med midlerne om, at projektet er værd at bruge penge på.
– Det sværeste er faktisk at skrive ansøgningen overbevisende. Forskere har en tendens til at grave sig ned i små detaljer, hvor de, der skal bedømme ansøgningen, ofte er bredere fagligt funderet, forklarer hun.
Ansøgningen skal også vise, at forskeren er i stand til at udføre den forskning, som pengene bliver søgt til. Her handler det om forskerens baggrund, tidligere udgivelser og impact af disse. Men også evnen til at være projektleder og til at uddanne den næste generation af forskere har betydning.
Det er vigtigt at publicere sammen med internationale anerkendte forskere og blive inviteret til at holde gæsteforelæsninger i udlandet
– Man skal vise, hvor god man er som forsker, siger Marianne Holmer, og hvis man vil søge elitemidler, så skal der endnu mere til.
– Så skal man også vise, at man er international ved at have stort internationalt netværk og opnå international anerkendelse. Det er vigtigt at publicere sammen med internationale anerkendte forskere og blive inviteret til at holde gæsteforelæsninger i udlandet, samarbejde med internationale universiteter og holde oplæg på konferencer, forklarer Marianne Holmer.
Begynd tidligt
CV’et betyder meget, når fondene vurderer ansøgninger, derfor handler det om at fylde forskningsrelevante og akademiske præstationer på CV’et, så snart det er muligt.
– Allerede i begyndelsen af uddannelsen kan man lægge grundstenene til et godt CV. På naturvidenskab har vi et førsteårsprojekt, hvor de studerende arbejder sammen med forskeren. Her begynder forskerne at spotte de dygtige studerende og begynder at bruge dem som studentermedhjælpere. Næste mulighed er ved bachelor eller specialeprojekter, hvor man kan skrive en artikel og sørge for at formidle projektet ved at holde foredrag eller præsentere en poster. Det er alt sammen med til at bygge det gode CV op, siger Marianne Holmer.
Hun nævner, at forskere med de gode CV’er har mulighed for at søge grundforskningsmidler. Men der er også mulighed for forskere, som ikke har jordens bedste CV, eller som måske er kommet ind i forskningsverdenen ad omveje.
Forskere uden vilde CV’er har også en chance
Ikke alle forskere er eliteforskere, og af forskellige årsager kan en forsker have et mere almindeligt CV med udgivelser i middel tidsskrifter.
…det er en god idé at blive en del af en forskningsgruppe, hvor man får ro til at udvikle sig som forsker og få sit navn på videnskabelige artikler
– Der er mange typer fonde. Der er mange muligheder for at søge strategisk og specialiseret. For eksempel i emner, der er oppe i tiden, som mikroplastik, siger Marianne Holmer.
Forskere, som har engageret sig i arbejdet mod mikroplastik og måske endda har vist gennemslagskraft i medierne, har en chance for at benytte erfaringerne til at søge forskningsprojekter.
– På den måde behøver du ikke nødvendigvis at være eliteforsker for at få et projekt igennem, forklarer hun.
Derudover nævner hun, at det er en god idé at blive en del af en forskningsgruppe, hvor man får ro til at udvikle sig som forsker og få sit navn på videnskabelige artikler. Her er det oftest andre, der sikrer midlerne, mens man selv får opbygget et CV, hvor forskeren med tiden selv kan bygge et bæredygtigt CV op.
