– De her penge var ikke bare lige noget, der dumpede ned fra himmelen, fortæller Kristian Thygesen, der er professor på DTU fysik.
Han har fået 2 mio. euro til et projekt, der går ud på at udvikle og anvende nye computersimuleringer til at forudsige materialers vekselvirkning med lys. Det kan bruges til at opdage og designe bedre materialer til f.eks. solceller.
– I dette projekt vil vi screene titusinder af materialer i computeren, finde nogle gode kandidater og derfra kan vi så gå ned i laboratoriet til vores eksperimentelle kollegaer og sige – ”prøv om I kan fremstille det her materiale”.
Mere omstændelig ansøgning end ”normalt”
Hverken for ham eller Michael Thomas-Poulsen, der er lektor på KU, og som også har modtaget et ERC grant, har det været helt ligetil at få bevillingen igennem:
– Det kræver en stor indsats at skrive en ERC ansøgning – en større indsats end at skrive en ”almindelig” forskningsansøgning, fortæller Kristian Thygesen
– Den skal være skarp på alle leder og kanter, og den videnskabelige ide skal være original og holde vand.
Når det skal være mere gennemarbejdet end ellers, skyldes det den skrappe review procedure, der er bundet til at få pengene. Ved almindelige forskningsansøgninger er der ofte en ikke-specifik-faglig gruppe af personer, der læser ansøgningen igennem. Baseret på det laver de en vurdering. Men de kender ikke nødvendigvis til detaljerne i alle forskningsfelter. Med ERC er det mere omstændeligt:
– I ERC består ansøgningen af 5 sider og en 15 siders projektbeskrivelse. De 5 sider bliver først læst af et panel bestående af 15 eksperter indenfor det relevante forskningsfelt – i mit tilfælde er det faststoffysik, fortæller Kristian Thygesen. Derud fra laver de en shortliste af alle projekterne.
Endelig skal man interviewes af panelet, hvor man bruger 10 minutter på fremlæggelse, og derefter står på mål for sit projekt…
Men det er bare første skridt. For kommer man på shortlisten, bliver de 15 sider aktuelle. De bliver nemlig bedømt af forskere med speciale indenfor ansøgningens specifikke område:
– I mit tilfælde røg den ud til 7 reviewere, som så gennemgik ansøgningen i detalje.
Endelig skal man interviewes af panelet, hvor man bruger 10 minutter på fremlæggelse, og derefter står på mål for sit projekt…
– …Og fra reviewerne kender folkene i panelet så alle detaljerne og kan sætte kniven ind der, hvor det gør allermest ondt, fortæller Kristian…
…før man endelig får sin godkendelse.
Den gode ide
Der er tre kategorier af ERC grants. Det første er ”Starting”, for folk hvis ph.d. blev afsluttet for mindre end 7 år siden. Der er ”Consolidating” for mere erfarne forskere med mere end 7 år siden afsluttet ph.d, og endelig er der ”Advanced”, hvor det er mere end 12 år siden de afsluttede deres ph.d. For både Michael og Kristian var det på et hængende hår, de fik deres grant, da det er hhv. 11 og 12 år siden de opnåede deres ph.d. Og den længere erfaring kan være en fordel, fortæller Michael:
– På den måde har man vist, hvad man kan og har et bredere CV.
Det, som er den mest unikke ting med ERC er, at det er ”high risk, high gain”. Man skal vise, at man tør kaste sig ud i noget, som er risikabelt, men hvor der potentielt er meget store gevinster
Michael Thomas-Poulsens projekt går ud på at undersøge antibiotikaresistens i termitbo. Termitterne i et bo burde blive angrebet af sygdomme, men gør det ikke, formentlig fordi de bekæmper sygdomme med selvskabt antibiotika. Det burde lede til udviklingen af resistens i sygdomsfremkaldende organismer, men det ser ikke ud til at ske. Spørgsmålet er hvorfor – det kunne jo være, vi kunne lære noget af det, så vi bedre kan bekæmpe sygdomme blandt mennesker.
– For et års tid siden gik jeg i gang med at strukturere projektet. Det, som er den mest unikke ting med ERC er, at det er ”high risk, high gain”. Man skal vise, at man tør kaste sig ud i noget, som er risikabelt, men hvor der potentielt er meget store gevinster, fortæller Michael
– Jeg har et utal af gange tænkt, at denne her ansøgning var for langt ude, og jeg kan også se, når jeg kigger ned over reviewernes kommentarer, at de mener, der er store risici. Det tror jeg er den væsentligste forskel fra andre fondsansøgninger…man skal være vovet i forhold til at foreslå noget, som andre ikke har gjort og kombinere nye og vovede metoder.
For Michael er det første gang, han søger, mens Kristian har forsøgt det 2 gange før. Det, mener han, har været en stor fordel:
– Erfaringen fra mine tidligere forsøg har lært mig, hvad der tæller i en ERC sammenhæng. Desuden skal man have en vis faglig modenhed, og have vist man kan nogle ting for at komme i betragtning – og mit CV er selvsagt bedre i dag, end da jeg søgte første gang.
Hvis han skal give gode råd til andre ansøgere, er det at overveje, om projektet virkelig kan holde:
– Den lære jeg har gjort er, at den grundlæggende ide, der skal bære projektet, er helt essentiel. Man skal have en ide, der holder rent metodemæssigt, og som er videnskabeligt original. Har man ikke den ide, er det ikke besværet værd at ansøge.
I løbet af det næste år kommer pengene, og begge forskere står foran at hyre nye folk til deres 5-årige projekter. Kristian ansætter 7 og Michael 6 ph.d.’er og postdoc’er. Og de er naturligvis glade for pengene:
– Bevillinger af denne her art kan være med til at konsolidere ens gruppe og arbejde med langtidsperspektiver, og så er det klart, at der med mange penge er gode muligheder for at lave rigtig omfangsrige og spændende ting, slutter Michael Thomas-Poulsen.
De øvrige danske modtagere af ERC consolidator grants er:
Christopher Finlay, DTU: Dynamics of Earth’s core from multi-satellite observations
Jan Haerter, KU: Cloud-cloud interaction in convective precipitation
Sebastian Hofferberth, SDU: Quantum nonlinear optics through Rydberg interaction
Stephan Sylves Keller, DTU: Pyrolytic Hierarchical Organic Electrodes for sustaiNable Electrochemical Energy Systems
Riikka Rinnan, KU: Tundra biogenic volatile emissions in the 21st century
Nathalie Wahl, KU: Loops and groups: Geodesics, moduli spaces, and infinite discrete groups via string topology and homological stability
Hans Wandall, KU: Dissection of Glycan Function by Engineered Tissue Models
Darko Zibar, DTU: Nonlinear-Distortion Free Communication over the Optical Fibre Channel
