Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Forside

Skatteregler spænder ben for dansk biotek forskning

Skatteregler kan være skyld i, at forskning inden for life science flyttes til udlandet

”Life Science skal have gode rammer for produktion i Danmark med forskning og udvikling som fundament,” skrev regeringens vækstteam for life science, da de kom ud med deres anbefalinger i marts. Vækstteamet lagde vægt på, at life science bidrager markant til skatteindtægterne i Danmark. Men netop skat har også vist sig at være en hindring for biotekselskabers forskning herhjemme.

– Jeg kan ikke rigtig se, hvorfor man bliver ved med at holde fast i den lov. Den er unødvendig og rammer biotekvirksomheder hårdt, siger Martin Bonde. Han er formand for Dansk Biotek og adm. dir. for Vaccibody.

Martin Bonde henviser til en lov, der blev vedtaget under den forrige regering, som sætter begrænsninger for det underskud, virksomheder kan trække fra i deres overskud. Hvis beløbet er over knap 8 mio. kan virksomhederne kun reducere overskuddet med 60% af resten.

Loven blev vedtaget for at undgå, at multinationale selskaber lægger et stort underskud i Danmark.

Life science virksomheder er forskningsbaserede med en lang indløbstid. I andre former for virksomheder er der typisk kortere tid fra idé til produkt. Et softwareprodukt tager måske 12 måneder at udvikle, mens det kan tage 12 år og massive investeringer til forskning og udvikling at lave et lægemiddel.

Dårligere vilkår end i andre lande
Symphogen er et biotekselskab, der arbejder på at udvikle et middel mod kræft. Siden starten i 2000 har selskabet oparbejdet et underskud på knap 1,8 mia. kr.

– Hvis du gennem 10 år har oparbejdet et underskud på 1 mia. og så en dag indgår en partneraftale, hvor du får 500 mio. kr., så står du i den vanvittige situation, at du ikke har mulighed for at fratrække de udgifter, du har brugt til udviklingen fuldt ud, siger Martin Olin, CEO for Symphogen.

Du har en situation, hvor du betaler skat, uden at du samlet set har et overskud.

Han kan godt forstå baggrunden for, at loven blev vedtaget:

– Det er helt legitimt, at man vil undgå skattespekulation. Men her står vi i en situation, hvor vi har afholdt store væsentlige udgifter og har begrænset mulighed for at trække dem fra. Så stiller man altså selskaberne i en meget ringere situation end i landene omkring os. Du har en situation, hvor du betaler skat, uden at du samlet set har et overskud.

Forskning ryger til udlandet
Flere lande, ikke mindst Kina, Sydkorea og Japan, satser i højere og højere grad på forskning. Der er derfor et kapløb i gang på verdensplan om at være blandt de førende vidensklynger.

En analyse lavet af KPMG viser, at skatteforhold inden for life science er en væsentlig faktor, i forhold til hvor de private virksomheder lægger deres forskning og udvikling.

Siden 2010 er et biotekselskab ikke gået på børsen herhjemme.

Hvem vil placere et selskab her i landet, når der ikke er mulighed for at fremføre de store forskningsinvesteringer

– Det er en negativ situation for innovationsmiljøet i Danmark. Hvem vil placere et selskab her i landet, når der ikke er mulighed for at fremføre de store forskningsinvesteringer, der bliver lagt i at udvikle et produkt eller en platform?, spørger Martin Olin fra Symphogen retorisk.

Hvis biotekselskabernes forskning skal blive i landet, skal rammerne for produktionen derfor blive bedre.

– Det er ikke kun den her lov alene, der gør, at virksomheder etablerer sig i f.eks. Sverige. Men rammerne for dansk biotek skal forbedres. Derfor er det en rigtig god idé at se på de anbefalinger, som regeringens vækstteam for life science fremlagde her i marts, siger Martin Bonde fra Dansk Biotek.

Det foreslår regeringens vækstteam for life science:

  • Det skal være attraktivt for virksomhederne at drive forsknings- og udviklingsaktiviteter i Danmark, da det har en positiv effekt på, hvor life science virksomheder vælger at placere deres produktion.
  • Der skal sikres gode rammer for, at virksomheder fortsat har adgang til kvalificeret arbejdskraft inden for life science – herunder uddannelse, efteruddannelse og opkvalificeringstilbud.
  • Det er vigtigt fortsat at have fokus på forenkling af regelsæt og sagsbehandlingsprocesser vedrørende life science.
  • Der bør sikres stærkere forskningsmiljøer på universiteterne, der kan bidrage til udvikling af innovative produktionsprocesser, hvilket på sigt vil kunne reducere produktionsomkostningerne i Danmark og dermed øge konkurrenceevnen.
Det betyder underskudsfremførsel:
Underskudsfremførsel/carry forward indebærer, at virksomheder kan fremføre (modregne) tidligere års underskud i beregningen af skattegrundlaget i senere perioder.

Forsiden lige nu:

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.