De fleste forbinder nok dagbogsskriverier med et ritual fra barndommen, men nu kan din hverdagsberetning blive en del af Danmarkshistorien. Nationalmuseet opfordrer alle til at skrive dagbog onsdag d. 6. september og sende dem ind, så folk i fremtiden kan få et indblik i påklædningen, pligterne, tankerne og tendenserne anno 2017.
I 1992 indsamlede Nationalmuseet i samarbejde med DR over 51.000 dagbøger med samme formål, og på onsdag, 25 år efter, gentages initiativet under overskriften “Del din dag”.
Ifølge seniorforsker på Nationalmuseet, Lykke Pedersen, har dagbogen en særlig styrke som vidne til samfundsudviklingen i et hverdags- og individperspektiv:
– Dagbogen kan jo det, at den udstyrer os med et ganske specifikt perspektiv på historien, og det er det perspektiv, der lever gennem det enkelte menneskes oplevelse af sit eget liv. Vi er interesseret i at bruge det enkelte liv til at sige noget om livssammenhængen og livsvilkårene som ramme om dagliglivet. Og da alle liv er meget forskellige, får vi et kalejdoskop af mange typer af liv, når vi samler en masse dagbøger ind. Vi er interesserede i de kulturforskelle, de afspejler, siger hun til Science Report
Forskning skal skildre variationen i befolkningen
Dagbøgerne fra 1992 er en af Nationalmuseets velbevarede skatte, men de har været næsten urørt i forskningssammenhænge. Det vil museet lave om på nu, hvor der samles ind igen:
– Det er meningen, at vi vil lave et større tværfagligt forskningsprojekt, hvor vi kan lægge forskellige vinkler på. Vi har blandt andet kontakt med sprogforskere på KU, der vil studere dagligsprogets forandringer og Enigma (det tidligere telemuseum), der gerne vil arbejde med medier, telefoner og hele den ændrede måde at kommunikere på. Selv arbejder vi på Nationalmuseet med hverdagslivets forandringer, siger Lykke Pedersen.
Forskerne vil sammenligne dagbøgerne fra 2017 med beretningerne fra 1992 for at se nærmere på dagbogsskribenternes livsopfattelse, hvad der har ændret sig:
-Vi vil gerne kortlægge hverdagslivets små forandringer. Det der sker lige under næsen på os, som kan være svært at fange. Det er de her dagbøger rigtig gode til, siger hun.
Vi er vant til at tænke, at kulturforskelle har noget at gøre med hvordan vi ser ud og den baggrund, vi har, men dagbøgernes individuelle og detaljerede beskrivelser af aktiviteter, tanker og udtryksformer tilbyder mange flere nuancer. Samlet set giver indlæggene et bredere billede af variationen i befolkningen, mener Lykke Pedersen og uddyber:
– Der er selvfølgelig nogle forandringer, der er meget åbenlyse – fx hvordan vi er gået fra det analoge til det digitale. Men der er mange andre typer forandringer. Arbejdsmarkedet har forandret sig, og en stor del af produktionen er flyttet ud af Danmark. Der er andre måder at forbruge på, og der er sket ændringer i den måde, velfærdssamfundet er organiseret på. Også kulturlandskabet har forandret sig. Så der er mange typer af forandringer, man kan studere efterfølgende ved at kigge i de her
dagbøger, forklarer Lykke Pedersen.
Med projektet “Del din dag”, får dagbogen en ny funktion og en modtager. De, der vælger at bidrage til projektet, skriver ikke til sig selv men til fremtiden.
Læs hvordan du deler din dagbog og deltager i projektet her.
