De fleste forbinder nok dagbogsskriverier med et ritual fra barndommen, men nu kan din hverdagsberetning blive en del af Danmarkshistorien. Nationalmuseet opfordrer alle til at skrive dagbog onsdag d. 6. september og sende dem ind, så folk i fremtiden kan få et indblik i påklædningen, pligterne, tankerne og tendenserne anno 2017.
I 1992 indsamlede Nationalmuseet i samarbejde med DR over 51.000 dagbøger med samme formål, og på onsdag, 25 år efter, gentages initiativet under overskriften “Del din dag”.
Ifølge seniorforsker på Nationalmuseet, Lykke Pedersen, har dagbogen en særlig styrke som vidne til samfundsudviklingen i et hverdags- og individperspektiv:
– Dagbogen kan jo det, at den udstyrer os med et ganske specifikt perspektiv på historien, og det er det perspektiv, der lever gennem det enkelte menneskes oplevelse af sit eget liv. Vi er interesseret i at bruge det enkelte liv til at sige noget om livssammenhængen og livsvilkårene som ramme om dagliglivet. Og da alle liv er meget forskellige, får vi et kalejdoskop af mange typer af liv, når vi samler en masse dagbøger ind. Vi er interesserede i de kulturforskelle, de afspejler, siger hun til Science Report
Forskning skal skildre variationen i befolkningen
Dagbøgerne fra 1992 er en af Nationalmuseets velbevarede skatte, men de har været næsten urørt i forskningssammenhænge. Det vil museet lave om på nu, hvor der samles ind igen:
– Det er meningen, at vi vil lave et større tværfagligt forskningsprojekt, hvor vi kan lægge forskellige vinkler på. Vi har blandt andet kontakt med sprogforskere på KU, der vil studere dagligsprogets forandringer og Enigma (det tidligere telemuseum), der gerne vil arbejde med medier, telefoner og hele den ændrede måde at kommunikere på. Selv arbejder vi på Nationalmuseet med hverdagslivets forandringer, siger Lykke Pedersen.
Forskerne vil sammenligne dagbøgerne fra 2017 med beretningerne fra 1992 for at se nærmere på dagbogsskribenternes livsopfattelse, hvad der har ændret sig:
-Vi vil gerne kortlægge hverdagslivets små forandringer. Det der sker lige under næsen på os, som kan være svært at fange. Det er de her dagbøger rigtig gode til, siger hun.
Vi er vant til at tænke, at kulturforskelle har noget at gøre med hvordan vi ser ud og den baggrund, vi har, men dagbøgernes individuelle og detaljerede beskrivelser af aktiviteter, tanker og udtryksformer tilbyder mange flere nuancer. Samlet set giver indlæggene et bredere billede af variationen i befolkningen, mener Lykke Pedersen og uddyber:
– Der er selvfølgelig nogle forandringer, der er meget åbenlyse – fx hvordan vi er gået fra det analoge til det digitale. Men der er mange andre typer forandringer. Arbejdsmarkedet har forandret sig, og en stor del af produktionen er flyttet ud af Danmark. Der er andre måder at forbruge på, og der er sket ændringer i den måde, velfærdssamfundet er organiseret på. Også kulturlandskabet har forandret sig. Så der er mange typer af forandringer, man kan studere efterfølgende ved at kigge i de her
dagbøger, forklarer Lykke Pedersen.
Med projektet “Del din dag”, får dagbogen en ny funktion og en modtager. De, der vælger at bidrage til projektet, skriver ikke til sig selv men til fremtiden.
Læs hvordan du deler din dagbog og deltager i projektet her.
Forsiden lige nu:

Aarhus Universitet lander banebrydende samarbejdsaftaler om arbejdskraft og iværksætteri
Aarhus Universitet har i netop underskrevet samarbejdsaftaler med Ikast-Brande kommune og Samsø kommune. Aftalerne skal styrke indsatserne inden for arbejdskraft, iværksætteri, klima, bæredygtighed og socialøkonomi.

Forskningstrio og industrimastodonter indgår nyt partnerskab i kampen mod plastspild
Det nye partnerskab Cirkulær Industriplast (CIP) samler industriens virksomheder og videnspartnere om for at skabe en ny platform for plastgenanvendelse og øge genanvendelsen af industriplast med 20 procent inden 2025.

Novo Nordisk Fonden uddeler 10 mio. kr. til ukrainske forskere
Novo Nordisk Fonden har givet 10 mio. kr. til stipendieprogrammer, der gør det muligt for ukrainske forskere at få ansættelse ved en forskningsinstitution i Polen eller Danmark.
Seneste artikler:

Kunsten at huske, vi ser på verden med forskellige briller
Tre bøger har spillet en særlig rolle for lektor og forsker, Lone Koefoed Hansen. To bøger om menneskets forhold til teknologien og en tredje, som påminder os om altid at have andres perspektiver for øje.

Finn Foton skal lære børn – og deres forældre – om naturvidenskaben
Ny børnebog skal inspirere hele familien til at snakke om kvantefysik og andre avancerede naturvidenskabelige emner.

Danmarks grønne godfather: – Når det gælder forskning, er det piskende nødvendigt, at vi får toptrimmet systemet
På centrale teknologier står vi stærkt i Danmark og potentialerne er store. Men vi skal oppe os i fremtiden, lyder det fra Anders Eldrup.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
