Jo jo, vejret er på vej til rotterne, og det bliver mørkt, nærmest før det blev lyst. Antallet af undskyldninger for ikke at få løbetøjet på og i stedet pleje det blødbakkede kropslandskab på sofaen, er ligeså talrige som regndråberne mod ruden.
Men på arbejde skal man dog.
Og hvis man nu tager cyklen på arbejde, viser ny forskning, at vi kan vaske den dårlige samvittighed væk. Hvis man har et BMI mellem 25-25. Og hvis man cykler mindst 25-30 minutter hver vej.
– Det her er godt nyt til de mange overvægtige mennesker, der måske ikke har tid eller lyst til at gå i et træningscenter, fordi de efter arbejde også skal hente børn og lave mad. Vores resultat viser, at det er muligt at kombinere sin transport til og fra arbejde med effektiv motion, siger professor og institutleder Bente Stallknecht på ku.dk
Næsten ligeså effektiv som hård motion
130 overvægtige deltog i forsøget, hvor de blev fordelt tilfældigt i 4 grupper. To grupper skulle dyrke fritidsmotion 5 gange om ugen. Den ene gruppe ved moderat intensitet i 55 minutter, den anden gruppe ved hård intensitet i 35 minutter.
Desuden skulle en gruppe cykle til og fra arbejde – ca. 14 km hver vej, og endelig skulle en gruppe bare leve videre, som de plejede. Deltagerne var på forhånd udvalgt, ikke alene ud fra vægt, men også ud fra bl.a. et generelt lavt aktivitetsniveau og muskelmængde.
Undervejs blev energiforbruget målt og deltagerne i alle grupper blev vejet efter 3 måneder, og igen da forsøget sluttede efter 6 måneder.
Her blev det tydeligt, at cykling til og fra arbejde var næsten ligeså godt som hård fritidsmotion. Cyklisterne tabte i gennemsnit 4,2 kg, mens højintensitetsgruppen tabte 4,5. Dem der dyrkede motion ved moderat intensitet tabte blot 2,6 kg.
– Alle motionsformerne er bedre end kontrolgruppen, men høj træningsintensitet er rent statistisk bedre en moderat træningsintensitet. Og cykling til og fra arbejde er mindst ligeså effektivt til at reducere fedtmasse som træning i fritiden, siger Jonas Salling Quist, videnskabelig assistent på Biomedicinsk Institut, der var ph.d.-studerende på projektet og forfatter til studiet, til ku.dk
Selv om vægttab er en væsentlig indikator for sundhed, kunne det kunne være interessant, hvis forskerne også havde målt på andre værdier end bare vægt – hvad med livskvalitet, eller biomarkører for en sundere krop?
Under alle omstændigheder er studiet perspektivrigt, ikke mindst fordi meget forskning tyder på, at vægttab kun er varigt, hvis det følges af en livsstilsændring. En nem livsstilsændring er at cykel til og fra arbejde, og nu er der ovenikøbet videnskabeligt belæg for, at man taber sig effektivt af det.
Så mangler vi bare, at cykelturen bliver indregnet i arbejdstiden, så er der ikke flere undskyldninger tilbage.
Forsiden lige nu:

Styrelse overvejer at trække støtte fra forskningsinstitutions klimaværktøj
Offentlig støtte til udvikling af et værktøj til livscyklusvurdering (LCA) af byggerier kan være i strid med EU’s statsstøtteregler. Uden støtte er det tvivlsomt, om værktøjet kan fortsætte.

Danske Space Explorers går sammen i banebrydende partnerskab
31 danske universiteter, virksomheder og andre rumaktører har etableret et samarbejde der skal udvikle dansk rumforskning.

Ekstraordinære neurotalenter tiltrækkes af dansk forskningscenter
Forskningscenteret Dandrite tilbyder som noget helt unikt 9-årige forløb til forskningstalenter inden for neurovidenskab. Det giver talenterne mulighed for langsigtet ”high risk – high gain”-forskning.
Seneste artikler:

KU kalder regering: Vi har akut brug for jeres life science-strategi
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Vores sundhedsdata mangler muskler, forskningsinfrastrukturen halter, og der er rift om talenterne. KU giver tre forslag til løsninger.

Når køn bliver en (lille) forskningsfordel
Er det en fordel at være kvindelig forsker i mandsdominerede moskemiljøer? Ja, det kan det være, og måske har kvindelige forskere også mere blik for køn i deres forskning, antyder islamforsker Lene Kühle i dette indlæg.

Kvasir Technologies sætter kurs mod kommercielt gennembrud med støtte fra EU
Hos Kvasir Technologies i Søborg har CEO Joachim Bachman Nielsen svært ved at få armene ned for tiden. Hans virksomhed har for nylig modtaget en bevilling på godt 20 mio. kr. fra Horizon Europe. Det giver ro til at opskalere og professionalisere virksomheden.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.