Man skal ikke lade sig snyde af, at store spillere som Novo-, Nordea-, Oticon-, og Agustinus Fonden er i top 25 over mest uddelende fonde. Sammen med de øvrige fonde på top 25-listen, står de for 70% af donationskronerne.
Det betyder imidlertid ikke, at chancerne for at modtage en bevilling fra dem er større. I 2016 stod de små og mellemstore fonde nemlig for intet mindre end 85% af alle donationer. Danmarks Fonde har talt med professor og fondsekspert ved Center for Civilsamfundsstudier på CBS, Anker Brink Lund, som ikke undrer sig over fordelingen:
– Vi har en tendens til at glemme, at det ikke kun handler om størrelsen af fondenes uddelinger målt i penge. Men for den enkelte ildsjæl, der får 10.000 kr. til et projekt, kan det betyde rigtig meget at modtage en fondsbevilling. Og her har de små og mellemstore fonde en stor rolle at spille, fordi de står for langt hovedparten af antallet af bevillinger, siger han.
Sidste år blev der i alt uddelt lige knap 74.000 bevillinger, hvoraf top 25-fondene stod bag 11.500 af dem. Der er derfor grund til at kigge andre veje, hvis man som gennemsnitsdansker er i en situation, hvor man skal søge støtte til et mindre projekt.
Anker Brink Lund gør dog opmærksom på, at områder som forskning, sundhed og kultur, som kræver stor millionbeløb fortsat skal finde sine penge hos de store fonde, som i 2016 uddelte 11,7 mia. kr.:
– Set ud fra en overordnet samfundsmæssig betragtning er det de store fonde, der vægter tungest, fordi de både har økonomi og ekspertise til at satse målrettet på udvalgte velfærdsområder, siger Anker Brink Lund.
Læs artiklen fra Danske Fonde og se bevillingstallene for de mest uddelende fonde her.
Forsiden lige nu:

Politikerne har lyttet: Pengepulje skal sikre arbejdskraft til life science
Uddannelses- og Forskningsministeriet åbner pulje til udvikling af life science-uddannelser og kompetenceudvikling. Det er første svar på branchens opråb om politisk handling.

Øget fokus og nye mål skal løfte “overset perle”
Danmark bruger 640 millioner kroner om året på ni internationale forskningsfaciliteter. Med en ny rapport udarbejdet af Uddannelses- og Forskningsministeriet og National Udvalg for Forskningsinfrastruktur vil Danmark med fire overordnede temaer have endnu mere gavn og udbytte af faciliteterne og samarbejdet.

AI og kunstigt væv kan overvåge vores sundhed og sætte turbo på behandling indefra
FREMTIDENS AI. Forskningsfeltet cyberorganik integrerer AI med bioimplantater, avancerede proteser og hjerneteknologi . Det åbner nye døre og dilemmaer for forskere og sundhedsvæsnet, mener DTU-professor Alireza Dolatshahi-Pirouz.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.