– Jeg får breve og mails, jeg får smser fra Hongkong, Singapore, USA og så videre, fortæller Lars Lund der er professor på Syddansk Universitet på en skrattende telefonlinie, som dog langt fra forstår at skæmme hans begejstring.
– I går skrev en urolog fra England, som har en patient, der spørger ham hver uge, om ikke vi i Danmark snart går i gang med behandlingerne.
Hvis man nu kan komme ned på en koncentration af stamceller på et par milliliter, så kan man måske bruge det til at kurere den manglende evne til rejsning.
Ideen til behandlingen startede ellers som en løs tanke på et møde om en maskine, der kan isolere stamceller fra fedtvæv. Lars Lund har tidligere arbejdet med mænd med rejsningsbesvær.
– …og mens vi så sidder og snakker, får jeg denne her ide. Hvis man nu kan komme ned på en koncentration af stamceller på et par milliliter, så kan man måske bruge det til at kurere den manglende evne til rejsning.
Og dermed var ideen, der muligvis kunne give rejsningen tilbage til mænd efter en operation for prostatakræft ved at indsprøjte stamceller, født.
Pilotstudie gav pote
Stamceller er en type celler, der kan blive til alle de andre typer af celler og som findes i fx fedtvæv. Når de sprøjtes ind, kan de transformere sig til en fx en glat muskelcelle eller en nervecelle. Ideen blev starten på et tværfagligt samarbejde mellem farmakologisk, plastik kirurgisk og urologisk afdeling og mundede ud i 2 Ph.d. forløb- et dyre eksperimentelt og et klinisk. For at finde ud af om ideen kunne flyve, fik Martha Haahr, Ph.d. studerende hos Lars Lund, med besvær de relevante tilladelser fra det nationale etiske råd, lægemiddelstyrelsen og sundhedsstyrelsen, og endelig kunne de gå i gang med pilotstudiet, som stoppede da 21 mænd var fundet.
Der findes flere måder at få fat i stamceller, men en af de nemmeste er ved at bruge patientens egne.
– Ved en fedtsugning fik de fjernet ½ liter fedt af vores plastickirurg, og via en maskine og hjælp fra bl.a. dygtige laboranter isolerede man stamcellerne til 5 milliliter.
Hovedparten af stamcellerne sprøjtede lægen nu ind i penis hos patienten. Forskerne måtte kun behandle en patient om dagen for at have 100% sikkerhed for ikke at blande væv mellem patienter. Den sidste milliliter blev brugt til at bestemme de forskellige slags stamceller samt måle bl.a. koncentrationen af dem.
– Resultatet af det pilotstudie publicerede vi sidste år i tidsskriftet ”Lancet”, hvor vi sammen med en gruppe fra Frankrig som de første i verden viste, at det her kunne hjælpe mændene.
… hos de mænd der havde effekt efter en måned, holder den sig også 12 måneder efter.
Dengang fandt de, at 73% af mændene fik rejsningsfunktionen tilbage. Et år efter blev lavet opfølgende undersøgelser for at se om effekten holdt.
– Her et år efter, kan vi konkludere, at det er helt sikkert at bruge metoden, der har ikke været nogen bivirkninger, og hos de mænd der havde effekt efter en måned, holder den sig også 12 måneder efter.
Men 21 mænd er ikke nogen stor forsøgsgruppe at konkludere på, at derfor måtte nye forsøg med en større gruppe sættes i gang. Det skulle i vise sig ikke at blive helt let.
Stamcellemystik
Præcis hvordan stamcellerne ”ved”, hvad de skal gøre, når de er blevet sprøjtet ind i penis, er ikke let at blive klog på, selv om forskerne ved noget fra bl.a. dyreforsøg.
– Det stamcellerne gør her er at transformere sig til muskelceller, og på en eller anden måde genskaber den også nerverne til penis. Vi ved slet ikke præcist nok, hvad der sker, men vi kan se, det virker.
Lars Lund er nu alligevel ikke bekymret over den manglende viden, for metoden har været brugt i alt fra forsøg i hjertet og ryggen over knæled hos mennesker – med gode resultater.
På bagkant af de gode resultater, skulle man mene, det ville være nemt at finde penge til flere forsøg, der kunne validere resultatet i en større forsøgsgruppe. Men selv om de havde tilladelserne og havde haft dem et års tid, kunne de ikke komme videre uden penge.
– Vi har søgt mange steder rundt, for det koster jo rigtig meget at bruge maskinen og de reagenser, der skal til, er dyre. Men endelig var jeg sammen med vores gruppe så heldig at få en bevilling igennem hos Det Frie Forskningsråd, der gav 1.6 mio. til at dække en del af omkostningerne
De nye forsøg
Til august har de nu både penge, bevillinger og forsøgspersoner til at starte et større, randomiseret placebostudie, hvor 35 mænd får snydebehandling og 35 får den ”ægte” stamcellebehandling
– Det er den eneste måde, man videnskabeligt kan bevise, at det her virker. Det har ikke været helt nemt at skulle forsvare, for kan jeg virkelig tilbyde en mand i placebobehandling at komme i fuld bedøvelse, få lavet en fedtsugning, og efterfølgende en injektion af saltvand i penis? Spørger Lars Lund med henvisning til de etiske overvejelser.
Omkring næste sommer kan vi forhåbentlig vise denne her effekt i det nye studie, og så er jeg helt sikker på, at det bliver et krav inden ugen er omme, at det bliver en offentlig behandling.
Men det har ikke været de overvejelser, mændene har skænket mange tanker. I hvert fald har det været nemt at finde deltagere. Og skulle de få placebobehandling i første omgang, står de først på ventelisten, når behandlingen bliver offentlig tilgængelig.
Og det er der i Lars Lunds øjne ingen tvivl om, den gør
– Omkring næste sommer kan vi forhåbentlig vise denne her effekt i det nye studie, og så er jeg helt sikker på, at det bliver et krav inden ugen er omme, at det bliver en offentlig behandling. Så der kan sundhedsstyrelsen ikke bruge 60 dage på behandling af sagen, det kan jeg godt sige dig. Der er helt givet en stor gruppe mænd, vi kan hjælpe, siger Lars Lund som desuden mener, at omkostningen ved behandlingen ikke vil være uoverkommelig for det offentlige, når først det videnskabelige fundament er på plads og behandlingen almindelig.
Videre perspektiver
Men perspektiverne rækker videre ifølge forskeren. Godt 10-15% af dem, der har problemer med rejsning, kan skyde skylden på prostatakræft. En langt større del – hele 70% – skyldes blodtryksproblemer og sukkersyge (diabetes). Dermed melder det naturlige spørgsmål sig, om de kan hjælpes af stamcelle behandlingen. Det mener Lars Lund er sandsynligt…
– Næste hug er at undersøge diabetespatienter og folk med blodtryksproblemer, og jeg er meget optimistisk.
Men i første omgang gælder det svaret på de nye forsøg med prostatakræft, der kommer til næste sommer, om alt går vel.
Forsiden lige nu:

Styrelse overvejer at trække støtte fra forskningsinstitutions klimaværktøj
Offentlig støtte til udvikling af et værktøj til livscyklusvurdering (LCA) af byggerier kan være i strid med EU’s statsstøtteregler. Uden støtte er det tvivlsomt, om værktøjet kan fortsætte.

Danske Space Explorers går sammen i banebrydende partnerskab
31 danske universiteter, virksomheder og andre rumaktører har etableret et samarbejde der skal udvikle dansk rumforskning.

Ekstraordinære neurotalenter tiltrækkes af dansk forskningscenter
Forskningscenteret Dandrite tilbyder som noget helt unikt 9-årige forløb til forskningstalenter inden for neurovidenskab. Det giver talenterne mulighed for langsigtet ”high risk – high gain”-forskning.
Seneste artikler:

KU kalder regering: Vi har akut brug for jeres life science-strategi
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Vores sundhedsdata mangler muskler, forskningsinfrastrukturen halter, og der er rift om talenterne. KU giver tre forslag til løsninger.

Når køn bliver en (lille) forskningsfordel
Er det en fordel at være kvindelig forsker i mandsdominerede moskemiljøer? Ja, det kan det være, og måske har kvindelige forskere også mere blik for køn i deres forskning, antyder islamforsker Lene Kühle i dette indlæg.

Kvasir Technologies sætter kurs mod kommercielt gennembrud med støtte fra EU
Hos Kvasir Technologies i Søborg har CEO Joachim Bachman Nielsen svært ved at få armene ned for tiden. Hans virksomhed har for nylig modtaget en bevilling på godt 20 mio. kr. fra Horizon Europe. Det giver ro til at opskalere og professionalisere virksomheden.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.