Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Forside

Storbritannien står til at tabe enorme forskningsbeløb på Brexit

…hvis de overhovedet får lov til at være med i efterfølgeren til Horizon 2020

Foto: iStock.

I Storbritannien trækker Brexit dybe bekymringsrynker over mange forskerpander. Ikke bare ser det ud til at blive sværere at fastholde forskningssamarbejder med resten af Europa, hvorfor ledende personer fra det britiske forskningsmiljø nyligt var på charmetur til flere lande i Europa, herunder Danmark. Ligeså alvorligt er det, at Storbritannien ser ud til at miste rigtig mange forskningskroner.

Hul i økonomien

I 2015 betalte Storbritanien således godt 5,4 mia. euro til EU, men trak hele 8,8 mia. euro den anden vej. Altså en ”nettofortjeneste” på hele 3,4 mia. euro (godt 25 mia. kr). De ser ud til at forsvinde, når UK står uden for EU.

Fra politisk hold er der ikke meget hjælp at hente, om end Teresa May gør, hvad hun kan. Hun har nyligt udtalt at “UK vil gerne have muligheden for fuldt ud at være med i de europæiske forsknings- og innovationsnetværk herunder eftefølgeren til Horizon 2020”, og tilkendegivet at landet naturligvis er indstillet på at betale, hvad det koster.

Den indstilling deler hun imidlertid ikke med landets forskningsminister Sam Gyimah, der bakker en kommentar om ”UK ikke for nogen pris vil være med i Horizon 2020”, fra et andet medlem af regeringen op.

Fra EU side er der heller ikke meget hjælp at hente for Teresa May og den britiske forskningsverden. Det europæiske parlament udtalte i marts, at Storbritanniens deltagelse i Horizon Europe kun kan blive en realitet, ifald det sker uden en netto overførsel af penge ud af EU.

Dermed ligger der mange sten på vejen, inden en eventuel deltagelse i EU’s forskningsaktiviteter kan blive en realitet for Storbritannien efter Brexit.

Forsiden lige nu:

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.