Når forskere i dag gør nye opdagelser, er der ofte en supercomputer involveret i publikationen. En supercomputer kan rumme og processere tonsvis af data, og det giver forskere mulighed for at sammensætte data på helt nye måder.
– Der ligger et kæmpe potentiale i supercomputere. Forskere kan få indsigt i nogle sammenhænge, man ikke har kunnet se før nu, fortæller Birgitte Vedel Thage, chefkonsulent i Kompetencecentret i DeiC.
Danish e-Infrastructure Cooperation (DeiC) har identificeret de videnskabelige publikationer, der er baseret på data fra en dansk supercomputer imellem 2015 og 2017. I alt er 290 videnskabelige artikler blevet registreret på de tre år.
– Vores analyse viser en eksplosiv vækst. Det er mere end en fordobling af publikationer, hvori der er gjort brug af en national supercomputer, der er kommet ud hvert år fra 2015 til 2017, fortæller Birgitte Vedel Thage.
Samlet set er der sket knap en femdobling af videnskabelige publikationer siden lanceringen af de første nationale supercomputere. Og det store videnskabelige out-put kommer næppe til at stoppe her.
– Vi forventer, at den kurve bliver ved med at stige. Der er et øget behov for regnekraft i fremtiden. Det er i hvert fald kun, hvad vi hører fra forskerne, siger Birgitte Vedel Thage.
Behov for større mængder data
Forskere har længe givet udtryk for, at deres behov for data kun er stødt stigende, hvilket en behovsanalyse, DeiC blandt andet står bag, også konkluderer. En supercomputer giver dog ikke blot adgang til tonsvis af data, også udenfor Danmarks grænser. Den giver også nye muligheder for at strukturere og analysere data, hvilket der er lige så stor efterspørgsel på.
Én af de forskere, der har benyttet en supercomputer i forbindelse med sin forskning, er bioinformatiker og professor Søren Brunak.
– I min forskning har jeg rigtig mange data i spil, som vi slet ikke kunne komme igennem, hvis ikke vi havde den kapacitet, der ligger i sådan nogle supercomputere, fortæller han og tilføjer, at;
– Vi er gode til at samle data i Danmark, og supercomputere giver nogle helt nye muligheder, fordi vi kan kigge på rigtig mange ting på én gang – også dét, vi ikke selv havde tænkt på at undersøge.
Ved hjælp af en supercomputer bliver det blandt andet muligt for Søren Brunak at forske i sygdomskombinationer i den enkelte patient, og hvordan sygdomme kan være relateret.
– Det vi er interesseret i, er primært statistik – og når vi ser den samme sygdomskombination i flere mennesker, så bliver det rigtig interessant. Er der for eksempel et gen, der systematisk leder til én bestemt kombination af sygdomme? Det kan vi forhåbentlig blive klogere på.
Høj international gennemslagskraft
Selvom kvantiteten i sig selv er bemærkelsesværdig, har de videnskabelige publikationer, der er kommet ud af forskningen, samtidig høj international gennemslagskraft.
Ud af de 290 videnskabelige publikationer, DeiC har registreret, er otte at finde i det prestigefyldte tidsskrift Nature. Desuden har hovedparten (85 procent) af publikationerne høj international gennemslagskraft.
Gennemslagskraften vurderes ud fra en såkaldt JIF, Journal Impact Factor, som er betegnelsen for, hvor meget en forskningsartikel i et tidsskrift bliver citeret. Det vil sige, at JIF-tallet er en rangering af tidsskrifterne, og jo højere JIF-tal, desto mere citeret er publikationerne i det pågældende tidsskrift.
I gennemsnit citeres 4 ud af 10 publikationer i tidsskrifter med en JIF på 4, imens 45 procent af publikationerne udkommer i tidsskrifter med en gennemsnitig JIF på 13. Til sammenligning har ét af tidsskrifterne i Nature-familien, nemlig Nature Communications, en JIF på 12.
Og det prestigefyldte Nature, som otte af publikationerne altså udkommer i, har en JIF på 40.
– Idet forskere bliver målt på, hvor meget de publicerer, kan citationer i store, internationale tidsskrifter have stor karrieremæssig betydning, siger Birgitte Vedel Thage.
DeiC’ analyse er den første til at dokumentere den reelle forskning, der har gjort brug af nationale supercomputere, fortæller hun endvidere.
Det betyder, at det også for første gang er muligt at få indblik i, hvilke faggrupper og hvilke universiteter, der publicerer på baggrund af at have brugt en national supercomputer i forskningen.
Fordelingen af de 290 videnskabelige publikationer, der har anvendt supercomputer, er i udpræget grad inden for natur- og sundhedsvidenskab. Størstedelen (34 procent) hører til fagområdet biologi, imens næst flest, svarende til godt en fjerdedel af publikationerne, hører under medicin.
