En teknologipagt er en glimrende idé, men kan ikke realiseres, hvis den ikke indeholder en betydelig styrkelse af universiteternes niveau i forskning og undervisning.
En teknologipagt skal derfor indeholde klare og konkrete mål, strategier og aktionsplaner på de udvalgte områder; først og fremmest en frigørelse af de danske universiteter fra den statslige, politiske styring.
Vore universiteter burde efter amerikansk forbillede omdannes til frie, selvejende institutioner
Vore universiteter burde efter amerikansk forbillede omdannes til frie, selvejende institutioner, der suverænt bestemmer over egen forskning og undervisning. Dette kræver, at man som i USA indfører studieafgifter, tjener penge på salg af akademisk know how og organiserer donationer fra virksomheder og enkeltpersoner, der gerne vil støtte elitiseringen af dansk forskning og uddannelse.
Samtidig burde man etablere en række fonde, legater og stipendier, der kan søges af kompetente studerende, der ellers ikke kan rejse finansiering til studiets gennemførelse.
Bedre muligheder for højrisikovirksomheder
De højteknologiske iværksættere har trange kår i Danmark, da kapitalkrævende nye virksomheder stort set er uden muligheder for finansiering. Vi ser ganske vist etableringen af en række IT-virksomheder og servicefirmaer, fordi disse initiativer nok stiller krav til innovation og opfindsomhed, men ikke til kapital.
Til gengæld er det næsten umuligt at rejse 75-100 millioner kroner til etablering af nye biotek- eller industrivirksomheder. Denne finansieringstørke skyldes i høj grad iværksætterskatten, der beskatter urealiserede kursgevinster hos investorerne, der som konsekvens skal afhænde deres aktier for at betale skatten.
Iværksætterskatten er en vækstdræber for danske innovative initiativer og skal fjernes
Iværksætterskatten er en vækstdræber for danske innovative initiativer og skal fjernes, hvis en teknologipagt skal have praktisk betydning. Også investorernes afskrivningsmuligheder i højrisiko-virksomheder skal forbedres markant.
Den Sociale Pensionsfond blev dannet i 1970 for at forbedre enkepensionerne. I 2008 var fondens midler vokset til omkring 140 milliarder kroner, uden at enkerne havde modtaget nogen udbetaling. Siden har fonden været under afmontering, hvor midlerne anvendes til almene socialpolitiske formål. I stedet burde en teknologipagt omdanne de resterende fondsmidler til en højteknologisk iværksætterfond, der kunne investere i banebrydende, men kapitalkrævende nye virksomheder.
En teknologipagt bør opprioritere vores akademiske og industrielle engagement i sol, thorium og vand
Det ville også være hensigtsmæssigt, hvis teknologipagten kunne fremme dansk know how inden for udvalgte områder af stor betydning for verdensøkonomien. Vi burde være med helt fremme i forskning og udvikling af sol- og thoriumenergi, der begge står foran store teknologiske gennembrud i de kommende årtier.
Selv om Danmark har en god position inden for industriel vandbehandling, er vi ikke på højde med Israel, der stormer frem med nye, avancerede teknologier til afsaltning af havvand til lave omkostninger. En teknologipagt bør opprioritere vores akademiske og industrielle engagement i sol, thorium og vand.
Vi kan, men vi skal også ville
Skiftende regeringer har i tidens løb leveret megen bragesnak og svulstige skåltaler såsom ’Gang i halvfemserne’ og ’Danmark som foregangsland’, men det blev ved klichéerne og de hule fraser. En teknologipagt kan kun realiseres, hvis politikerne lærer af Californien, hvor fremsynede politikere, erhvervsfolk og universiteter i fællesskab lagde og realiserede planer, der på få årtier gjorde Californien til et globalt førende vækst- og velstandssamfund. Man satsede målrettet på, at gøre Californien til en magnet for kompetente iværksættere fra hele verden. Og det lykkedes. Det kan vi også, hvis viljen er til stede.
Klummen er skrevet af erhvervsmand Asger Aamund
Forsiden lige nu:

Forskerne er taberne, når fuptidsskrifter går på rov
En voksende underskov af såkaldte fagfællebedømte fuptidsskrifter truer forskningskvalitet og risikerer at knuse forskeres karrierer. Men der er råd at hente for at undvige de brodne kar.

Derfor blev Niels Bohr Instituttet NATO’s nye kvantecenter
Niels Bohr Instituttet bliver NATO’s nye kvantecenter, og det skaber enorme perspektiver for udviklingen af dansk kvanteforskning og for Danmark som forskningsnation. Vi har spurgt lederen af Niels Bohr Instituttet, hvordan det lykkedes at skaffe centret til Danmark.

Blå proteiner kan rense indre farvande og levere mere bæredygtig mad
Der er særdeles gunstige betingelser for at dyrke tang og muslinger i de danske fjorde, fremhæver professor Jens Kjerulf Petersen, DTU Aqua. Muslingeproduktionen har potentiale til 20-30 gange den nuværende størrelse.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.