En teknologipagt er en glimrende idé, men kan ikke realiseres, hvis den ikke indeholder en betydelig styrkelse af universiteternes niveau i forskning og undervisning.
En teknologipagt skal derfor indeholde klare og konkrete mål, strategier og aktionsplaner på de udvalgte områder; først og fremmest en frigørelse af de danske universiteter fra den statslige, politiske styring.
Vore universiteter burde efter amerikansk forbillede omdannes til frie, selvejende institutioner
Vore universiteter burde efter amerikansk forbillede omdannes til frie, selvejende institutioner, der suverænt bestemmer over egen forskning og undervisning. Dette kræver, at man som i USA indfører studieafgifter, tjener penge på salg af akademisk know how og organiserer donationer fra virksomheder og enkeltpersoner, der gerne vil støtte elitiseringen af dansk forskning og uddannelse.
Samtidig burde man etablere en række fonde, legater og stipendier, der kan søges af kompetente studerende, der ellers ikke kan rejse finansiering til studiets gennemførelse.
Bedre muligheder for højrisikovirksomheder
De højteknologiske iværksættere har trange kår i Danmark, da kapitalkrævende nye virksomheder stort set er uden muligheder for finansiering. Vi ser ganske vist etableringen af en række IT-virksomheder og servicefirmaer, fordi disse initiativer nok stiller krav til innovation og opfindsomhed, men ikke til kapital.
Til gengæld er det næsten umuligt at rejse 75-100 millioner kroner til etablering af nye biotek- eller industrivirksomheder. Denne finansieringstørke skyldes i høj grad iværksætterskatten, der beskatter urealiserede kursgevinster hos investorerne, der som konsekvens skal afhænde deres aktier for at betale skatten.
Iværksætterskatten er en vækstdræber for danske innovative initiativer og skal fjernes
Iværksætterskatten er en vækstdræber for danske innovative initiativer og skal fjernes, hvis en teknologipagt skal have praktisk betydning. Også investorernes afskrivningsmuligheder i højrisiko-virksomheder skal forbedres markant.
Den Sociale Pensionsfond blev dannet i 1970 for at forbedre enkepensionerne. I 2008 var fondens midler vokset til omkring 140 milliarder kroner, uden at enkerne havde modtaget nogen udbetaling. Siden har fonden været under afmontering, hvor midlerne anvendes til almene socialpolitiske formål. I stedet burde en teknologipagt omdanne de resterende fondsmidler til en højteknologisk iværksætterfond, der kunne investere i banebrydende, men kapitalkrævende nye virksomheder.
En teknologipagt bør opprioritere vores akademiske og industrielle engagement i sol, thorium og vand
Det ville også være hensigtsmæssigt, hvis teknologipagten kunne fremme dansk know how inden for udvalgte områder af stor betydning for verdensøkonomien. Vi burde være med helt fremme i forskning og udvikling af sol- og thoriumenergi, der begge står foran store teknologiske gennembrud i de kommende årtier.
Selv om Danmark har en god position inden for industriel vandbehandling, er vi ikke på højde med Israel, der stormer frem med nye, avancerede teknologier til afsaltning af havvand til lave omkostninger. En teknologipagt bør opprioritere vores akademiske og industrielle engagement i sol, thorium og vand.
Vi kan, men vi skal også ville
Skiftende regeringer har i tidens løb leveret megen bragesnak og svulstige skåltaler såsom ’Gang i halvfemserne’ og ’Danmark som foregangsland’, men det blev ved klichéerne og de hule fraser. En teknologipagt kan kun realiseres, hvis politikerne lærer af Californien, hvor fremsynede politikere, erhvervsfolk og universiteter i fællesskab lagde og realiserede planer, der på få årtier gjorde Californien til et globalt førende vækst- og velstandssamfund. Man satsede målrettet på, at gøre Californien til en magnet for kompetente iværksættere fra hele verden. Og det lykkedes. Det kan vi også, hvis viljen er til stede.
Klummen er skrevet af erhvervsmand Asger Aamund
Forsiden lige nu:
Knæk koden til sundhedsdata og sæt patentmaskinerne i gang
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Novo Nordisk Fonden peger på fire områder, som skal sikre vilkårene for life science økosystemet og den danske førerposition.
Pionerforskere vinder verdens største hjerneforskningspris for molekylære afsløringer
Tre internationale pionerforskere vinder The Barin Prize 2023 for at have afsløret de molekylære mekanismer bag hjernens udvikling og plasticitet. Det understreger basalforskningens store betydning, fremhæver Lundbeckfondens forskningsdirektør og sidste års danske prisvinder.
IDA: Medlemskabet af det europæiske forsvar skal give forskningen den ekstra milliard
Danmark er blevet en del af Det Europæiske Forsvarsagentur, og det bør kaste en milliard ekstra kroner af til dansk forskning i det kommende forsvarsforlig, mener IDA.
Seneste artikler:
Urtidsforsker modtager årslegat på 5 mio. kroner
Donald Canfield, professor i økologi og forskningsleder på Biologisk Institut, Syddansk Universitet, modtager Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning 2023 på 5 mio. kroner.
Robotter kan sætte fart på den bæredygtige omstilling i tre nøglesektorer
Robotteknologien buldrer frem og viser sig at være et bæredygtigt trumfkort i alle brancher. Fødevareproduktion og landbrug, affaldshåndtering og energi har særligt stort potentiale, som Teknologisk Institut guider os igennem.
Tænketank bag guide: OK til klimakreditter, men brug dem rigtigt
Tænketanken Frej peger på faldgruber og giver gode råd til ansvarlig brug af de omdiskuterede klimakreditter.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
