9,7 milliarder kroner gav de 12 største fonde fra 2012 til 2014 i forskningsstøtte, skriver Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Novo Nordisk Fonden er med næsten en mia. kr. i årlig uddeling langt de største indenfor fondsfinansieret forskningsstøtte, og har lige forhøjet deres støtte.
Men mange mindre fonde bidrager også til forskningen.
Science Report har talt med tre forskellige forskningsstøttende fonde for at høre, hvad de lægger vægt på, når de skal kaste penge efter et projekt.
De tre fonde, Augustinus Fonden, TrygFonden og Poul Due Jensens Fond, har hver sit formål med forskningen og støtter derfor projekter indenfor forskellige områder.
– Vores forskningsstrategi definerer nogle bestemte typer forskningsprojekter, som vi arbejder med. Vi arbejder med at udvikle, afprøve og udbrede effektive indsatser indenfor eksempelvis førstehjælp, siger TrygFondens forskningschef, Anders Hede.
Brugbar forskning
Hos Poul Due Jensens Fond, der ejer virksomheden Grundfos, har de valgt at fokusere på de teknologiområder, der i bred forstand er interessante for Grundfos. I stedet for at modtage ansøgninger, opsøger fonden selv, de forskere, de støtter.
Vi lægger vægt på, at de miljøer, vi arbejder med – og det er primært miljøer – der har verdensklassepotentiale.
– De skal have et link ind til det, som Grundfos arbejder med. Forskningen, vi støtter, skal omfatte nogle af de teknologiområder, vi arbejder indenfor. Vi henvender os til miljøerne og spørger dem, hvad kan vi gøre for jer, siger direktør for fonden, Christian Hartvig.
– Vi lægger vægt på, at de miljøer, vi arbejder med – og det er primært miljøer – der har verdensklassepotentiale. De behøver ikke at være der, men de skal kunne udvikle sig til ledende forskningsmiljøer indenfor det område, siger Christian Hartvig.
Han nævner, at de lige nu støtter et projekt omkring wireless transceiver teknologi på Aarhus Universitet. Teknologien kan eksempelvis få maskiner til at kommunikere trådløst med hinanden. Grundfos skal ikke selv producere wireless transceivers, men teknologierne er vigtige for de applikationer Grundfos arbejder med, ligesom de ingeniører, der kommer ud af et sådant miljø er attraktive for ikke alene Grundfos, men også for andre teknologivirksomheder i området.
De bedste får støtten
Augustinus Fonden støtter både projekter indenfor sundhedsvidenskab, forskning i kunst og kultur og Ph.d.ers udlandsophold. Som de andre fonde søger Augustinus Fonden det bedste, de kan få for pengene.
Han nævner at de kigger efter CV’et og publikationslister for at sikre, at forskeren er i stand til at løfte opgaven. Ellers vil pengene være spildte.
– Vi lægger vægt på, at der skal være et internationalt forskningsniveau og et forskningsfelt med interessante perspektiver, når vi støtter forskning. Og når vi støtter Ph.d.er, så lægger vi vægt på, at vi støtter de bedste og de dygtigste, siger Frank Rechendorff Møller, direktør for fonden.
Han nævner at de kigger efter CV’et og publikationslister for at sikre, at forskeren er i stand til at løfte opgaven. Ellers vil pengene være spildte. Særligt på det sundhedsvidenskabelige område vurderes ansøgningerne af eksterne konsulenter efter samme standarder, som benyttes i de offentlige forskningsråd.
Ikke altid CV’et
Hvor Poul Due Jensens Fond primært støtter ”fra toppen og helst hele forskningsmiljøer frem mod verdensklasse”, hvilket indebærer førende professorer indenfor et felt, og hvor Augustinus Fonden foretrækker at støtte ”individuelle forskere blandt de bedste og dygtigste”, vælger TrygFonden en lidt anden strategi:
– CV og originalitet vægter mindre end idé og metodekvalitet, forklarer Anders Hede og uddyber:
– Altså selvfølgeligt, hvis man kommer fra et miljø, der slet ikke har prøvet, at bedrive den her slags forskningsprojekt, så bliver man kigget meget grundigt efter i sømmene, og man bliver afkrævet meget detaljeret, hvordan man vil gøre det og afkrævet protokoller og lignende. Men vi kigger først og fremmest på ideen og skalerbarheden af ideen, siger han.
Fondene ændrer sig
Tiderne skifter, og det betyder også, at fondene løbende overvejer, hvordan deres penge skal fordeles. Poul Due Jensens Fond har tidligere støttet en lang række forskellige forskningsområder indenfor både psykologi og medicin, men har valgt at fokusere på naturvidenskab og teknologi,
– Uanset hvor god en sag det er at støtte indenfor cancer og børnesygdomme, så giver det mening for os at satse på det naturvidenskabelige område, siger Christian Hartvig, som forklarer, at det ikke er mere end fire år siden, at de støttede meget bredere, end de gør i dag.
Aktuelt gør vi den overvejelse, hvor vi kan spille den mest fornuftige rolle, og hvor det fremadrettet giver mest mening for os at støtte forskningen
De andre fonde reviderer også løbende deres strategi. TrygFonden har de et repræsentantskab, som fra tid til anden justerer strategien, og hos Augustinus Fonden foregår overvejelserne lige nu:
– Aktuelt gør vi den overvejelse, hvor vi kan spille den mest fornuftige rolle, og hvor det fremadrettet giver mest mening for os at støtte forskningen, siger Frank Richendorff Møller.
Han forklarer, at det kan ende med at fonden vil gå mere tematisk til værks. Det vil sige, at de eksempelvis fokuserer støtten på det sundhedsvidenskabelige område, så støtten rettes mod enkelte sygdomsområder.
Men samtidig med, at flere af fondene specialiserer sig, så er der også trends i tiden, som er værd at kigge på, når man skal søge midler.
Elfenbenstårne samles
– Der er jo en tendens til at begynde at oprette tværdisciplinære centre, hvor flere forskningscentre arbejder sammen om en fælles agenda ud fra deres dybdeviden. Udfordringen er jo ofte, at forlade det forskningsmæssige elfenbenstårn og få forskerne til at kigge ud til de andre elfenbenstårne og få dem til at arbejde sammen, siger Christian Hartvig.
Det er ikke fordi tværfag er sådan en ideologi eller sådan… Hvis nogen andre, har lavet noget, der er relevant på feltet, som ligger udenfor ens eget fag, så skal man have styr på det.
Hos TrygFonden er det ligefrem et krav, at man kigger på, hvad andre fag har beskrevet om det emne, man søger forskningsmidler til.
– Det er ikke fordi tværfag er sådan en ideologi eller sådan… Hvis nogen andre, har lavet noget, der er relevant på feltet, som ligger udenfor ens eget fag, så skal man have styr på det. Fordi der er ingen mening i at udsætte borgerne for, at man genopfinder den dybe tallerken. Der nytter det ikke at sige, man ikke læser noget udenfor sit felt. Hvis man afleverer en ansøgning, hvor det ser ud som om, man ikke har fagligt overblik, så ryger ansøgningen i papirkurven, forklarer Anders Hede.
Satser på undtagelser
Den hårde konkurrence om forskningsmidlerne betyder, at fondene hvert år afviser masser af ansøgninger. Hos Augustinus Fonden oplyser Frank Rechendorff, at fonden imødekommer en fjerdedel af ansøgningerne om midler.
Hos TrygFonden oplever de eksempelvis, at forskerne enten satser på, at fonden gør undtagelser fra deres strategi, eller at de bare ikke undersøger fonden, inden de søger.
– Der er en pæn del af de ansøgninger, vi får ind, som ligger udenfor vores strategi, forklarer Anders Hede, som fortæller at de tit har afvist projekter, som endnu engang vil påvise, at der er en eller anden form for social ulighed i sundhed.
– Det findes der allerede tusindvis af artikler, der påviser det. Vi vil meget hellere arbejde med idéer om, hvad man gør ved dette alvorlige problem, siger han og henviser til fondens strategi.
