Med Rane Willerslev ved roret blæser der nye formidlings-vinde over Nationalmuseet. Til at hjælpe med at få vind i sejlene og skabe endnu mere blæst, har Jeanette Varberg for nylig sat sig i museumsinspektørstolen med skiltet ”historieformidling” bag på.
Der mangler en bevidsthed hos danskerne om, at Nationalmuseet er en forskningsinstitution med stor tyngde.
Hun har tidligere været på Moesgaard, modtaget blandt andet P1s Rosenkjærpris for god vidensformidling og skrevet flere bøger om emner som folkevandringer og fortidens slagmarker. Alligevel går hun til opgaven med en stor portion ydmyghed:
– Jeg kommer ikke bare ind fra højre og vil lave om på noget. Jeg ser min første lange periode som en tid, hvor jeg skal tage ved lære og uddannes i, hvad det er der foregår her på museet.
De høje vinduer i hendes smalle kontor vender ud mod folketinget og Thorvaldsens museum, og selv om hun vil være lyttende og lærende, er hun ikke i tvivl om, hvad hendes opgave bestå i:
– Der mangler en bevidsthed hos danskerne om, at Nationalmuseet er en forskningsinstitution med stor tyngde. Så min opgaver er, at styrke videnskabsformidlingen – den findes jo allerede, men sammen med ledelsen skal jeg bringe formidlingen i spil og få den ud over museumsrummet og ud i offentligheden.
En opgave der også rager ud over Nationalmuseets mure:
– Det, der sker i samfundet i dag, har rod i historien, og ved at forstå hvad der er gået forud, har man en bedre værktøjskasse til egentlig at se, hvad der er, der sker i dag. Jeg vil vove at påstå, at historie og arkæologi har været ignoreret og ikke længere har så stor en plads i folks bevidsthed som det havde i 50erne, 60erne og 70erne – der har været en nedgangsperiode. Nu prøver vi at hive det op igen.
Men det er ikke kun det faglige, der udfordrer. Ligesom mange andre institutioner kæmper Nationalmuseet også med den årlige 2% besparelse, som Jeanette når at nævne:
– Alle brokker sig over det, men derfor skal det alligevel siges, for ellers tror folk, der er nok flæsk at tage af, og det er der ikke, understreger hun.
Historisk momentum
På trods af besparelse er timingen for museet og missionen god. Der er mere momentum i øjeblikket, end vi har set i mange år, hvor fx DR-satsningen ”Historien om Danmark” har skabt en stor interesse, hvilket også afspejler sig i besøgstallene på flere museer.
Noget af det jeg arbejder med, er at gøre forskning i vores fortid relevant i vores nutid.
Det samme kan ses af, der pludselig er interesse for at lave tv-programmer om historie igen. Det har det ellers været småt med siden 1980erne.
– Seriemediet har gjort meget med fx ”Vikings” og ”Britannia” – om romernes erobring af England, hvor der bliver bygget en underholdningsverden op omkring historien – og der kan man så stå her og sige, at hvis du er interesseret i den periode, så kan vi fortælle dig meget mere om det.
Dermed burde der også være trædesten at stå på, i opgaven med at få bragt mere historisk bevidsthed til danskerne:
– Der ligger utrolig mange historier herinde på tværs af afdelinger, hvis bare de bliver formuleret, så man forstår, hvorfor denne her forskning er vigtig. Noget af det jeg arbejder med, er at gøre forskning i vores fortid relevant i vores nutid. Altså binde det op på emner, der er oppe i tiden som optager danskerne, og så give det her perspektiv tilbage i tiden. Jeg skal være med til at rette spotlightet, så vores gæster kan se perspektivet.
Forsiden lige nu:

Skal industrien bestemme den grønne forskning?
I SPORENE PÅ MAGTEN. Forskning har fået en hovedrolle i den grønne omstilling af samfundet. Vi undersøger, hvem og hvad der dirigerer dagsordenen.

Sprogforskers karrieresti er belagt med både hverdagssprog og trusler
DERFOR BLEV JEG FORSKER: “Jeg ved, hvor du bor” er ikke en trussel i sig selv, men har alligevel en ildevarslende lyd. Tanya Karoli Christensen har specialiseret sig i den slags ytringer og fortæller i dag, hvorfor hun blev forsker.

OL-kemi, Science-hold og grønne løsninger: Ørsted Medaljen hylder unik underviser og rollemodel
STEM-fagene og en grøn fremtid skal være for alle. Det formår lektor, Novo-rådgiver og gymnasielærer i kemi Nicolai Bogø Stabell med unik undervisning, der både når universitetshøjder og samtidig lader talentet overvinde forhindringer hos udfordrede elever. Derfor modtager han H.C. Ørsted Medaljen i bronze.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.