Med Rane Willerslev ved roret blæser der nye formidlings-vinde over Nationalmuseet. Til at hjælpe med at få vind i sejlene og skabe endnu mere blæst, har Jeanette Varberg for nylig sat sig i museumsinspektørstolen med skiltet ”historieformidling” bag på.
Der mangler en bevidsthed hos danskerne om, at Nationalmuseet er en forskningsinstitution med stor tyngde.
Hun har tidligere været på Moesgaard, modtaget blandt andet P1s Rosenkjærpris for god vidensformidling og skrevet flere bøger om emner som folkevandringer og fortidens slagmarker. Alligevel går hun til opgaven med en stor portion ydmyghed:
– Jeg kommer ikke bare ind fra højre og vil lave om på noget. Jeg ser min første lange periode som en tid, hvor jeg skal tage ved lære og uddannes i, hvad det er der foregår her på museet.
De høje vinduer i hendes smalle kontor vender ud mod folketinget og Thorvaldsens museum, og selv om hun vil være lyttende og lærende, er hun ikke i tvivl om, hvad hendes opgave bestå i:
– Der mangler en bevidsthed hos danskerne om, at Nationalmuseet er en forskningsinstitution med stor tyngde. Så min opgaver er, at styrke videnskabsformidlingen – den findes jo allerede, men sammen med ledelsen skal jeg bringe formidlingen i spil og få den ud over museumsrummet og ud i offentligheden.
En opgave der også rager ud over Nationalmuseets mure:
– Det, der sker i samfundet i dag, har rod i historien, og ved at forstå hvad der er gået forud, har man en bedre værktøjskasse til egentlig at se, hvad der er, der sker i dag. Jeg vil vove at påstå, at historie og arkæologi har været ignoreret og ikke længere har så stor en plads i folks bevidsthed som det havde i 50erne, 60erne og 70erne – der har været en nedgangsperiode. Nu prøver vi at hive det op igen.
Men det er ikke kun det faglige, der udfordrer. Ligesom mange andre institutioner kæmper Nationalmuseet også med den årlige 2% besparelse, som Jeanette når at nævne:
– Alle brokker sig over det, men derfor skal det alligevel siges, for ellers tror folk, der er nok flæsk at tage af, og det er der ikke, understreger hun.
Historisk momentum
På trods af besparelse er timingen for museet og missionen god. Der er mere momentum i øjeblikket, end vi har set i mange år, hvor fx DR-satsningen ”Historien om Danmark” har skabt en stor interesse, hvilket også afspejler sig i besøgstallene på flere museer.
Noget af det jeg arbejder med, er at gøre forskning i vores fortid relevant i vores nutid.
Det samme kan ses af, der pludselig er interesse for at lave tv-programmer om historie igen. Det har det ellers været småt med siden 1980erne.
– Seriemediet har gjort meget med fx ”Vikings” og ”Britannia” – om romernes erobring af England, hvor der bliver bygget en underholdningsverden op omkring historien – og der kan man så stå her og sige, at hvis du er interesseret i den periode, så kan vi fortælle dig meget mere om det.
Dermed burde der også være trædesten at stå på, i opgaven med at få bragt mere historisk bevidsthed til danskerne:
– Der ligger utrolig mange historier herinde på tværs af afdelinger, hvis bare de bliver formuleret, så man forstår, hvorfor denne her forskning er vigtig. Noget af det jeg arbejder med, er at gøre forskning i vores fortid relevant i vores nutid. Altså binde det op på emner, der er oppe i tiden som optager danskerne, og så give det her perspektiv tilbage i tiden. Jeg skal være med til at rette spotlightet, så vores gæster kan se perspektivet.
Forsiden lige nu:

Pionerforskere vinder verdens største hjerneforskningspris for molekylære afsløringer
Tre internationale pionerforskere vinder The Barin Prize 2023 for at have afsløret de molekylære mekanismer bag hjernens udvikling og plasticitet. Det understreger basalforskningens store betydning, fremhæver Lundbeckfondens forskningsdirektør og sidste års danske prisvinder.

IDA: Medlemskabet af det europæiske forsvar skal give forskningen den ekstra milliard
Danmark er blevet en del af Det Europæiske Forsvarsagentur, og det bør kaste en milliard ekstra kroner af til dansk forskning i det kommende forsvarsforlig, mener IDA.

’Det danske forskningsmirakel’ er på tilbagetog
Forskningskonference og ny rapport har taget temperaturen på dansk forsknings internationale gennemslagskraft. Konklusionen er entydig: Temperaturen falder.
Seneste artikler:

Når køn bliver en (lille) forskningsfordel
Er det en fordel at være kvindelig forsker i mandsdominerede moskemiljøer? Ja, det kan det være, og måske har kvindelige forskere også mere blik for køn i deres forskning, antyder islamforsker Lene Kühle i dette indlæg.

Kvasir Technologies sætter kurs mod kommercielt gennembrud med støtte fra EU
Hos Kvasir Technologies i Søborg har CEO Joachim Bachman Nielsen svært ved at få armene ned for tiden. Hans virksomhed har for nylig modtaget en bevilling på godt 20 mio. kr. fra Horizon Europe. Det giver ro til at opskalere og professionalisere virksomheden.

Nyt center skal styrke den forsvarsteknologiske udvikling i Danmark
De danske universiteter har sammen med fem godkendte serviceinstitutter dannet Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC). Centret forankres på Aalborg Universitet, og ambitionen er at styrke udviklingen af nye teknologier og øge samarbejdet mellem industrien, Forsvaret og universiteterne.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.