Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Forside

Uld var en vigtig valuta i bronzealderen

NY FORSKNING: Uld var næsten ligeså vigtigt som bronze for vores forfædre i den globaliserede bronzealder. Det viser ny dansk forskning.

Rektangulært tæppe fundet i mandsgraven fra Trindhøj i Sønderjylland, som er dateret til ældre bronzealder. Tæppet er fremstillet af hvid uld, hvilket er sjældent blandt bronzealderens tekstiler. Det måler 110x240 cm og har påsatte frynser i begge ender

Vores viden om Europa i bronzealderen har taget nogle gevaldige kvantespring i de seneste år takket være en kombination af arkæologisk grundforskning og naturvidenskabelige analysemetoder.

Talrige medier og senest DR’s serie ”Historien om Danmark” har beskrevet to unge kvinder, Egtvedpigen og Skrydstruppigen, og deres overraskende skæbne gravlagt i vældige bronzealderhøje i det jyske, selvom de ifølge strontiumisotop-analyser er født og opvokset flere månedsrejser sydpå.

De to kom givet hertil som en udløber af bronzealderens globaliserede samfund og det handelsnetværk, der sammenflettede hele Europa og fjerntliggende egne. Det opstod ud af en efterspørgsel på metaller især bronze og et øget behov for uld, da bronzealdermennesket i stigende omfang gik i dragter af vævede tekstiler.

Rekonstruktionstegning, som viser, hvorledes det store sammensyede stykke stof kan draperes omkring kroppen Tegning: Marie-Louise Andersson, Nationalmuseet

– I bronzealderen skete der store ændringer af samfundet, og der opstod en decideret overklasse med en rigdom bygget på handel. De handlede sig til luksusgenstande af metal, glas og andre eksotiske materialer, men også til uld. Danske tekstilfund fra perioden viser, at de brugte enorme mængder vævet tekstil til deres dragter og dermed uld i et omfang, som de ikke kunne producere lokalt, forklarer seniorforsker Ulla Mannering fra Nationalmuseet.

Analyser af uldkvaliteten i tekstiler fra bronzealder og ældre jernalder tyder på, at der skete en selektiv avl på dyr med den eftertragtede bløde og lettere underuld.

Analyser af de danske bronzealdertekstiler har også vist, at en del af ulden blev importeret udefra:

– Den importerede uld kan være kommet hertil af samme handelsruter som bronzen og dermed sydfra, men den kan også stamme fra områder i Skandinavien. Sikkert er dog, at selve tekstilproduktionen – det at spinne og væve – er sket lokalt i en organiseret, kontrolleret produktion. For de bronzealdertekstiler, vi finder på vore breddegrader, er utroligt ensartede og må derfor være ud af samme tradition. Så det med, at tekstilproduktion alene skulle være en del af kvindernes arbejde på de enkelte gårde, er ikke sandsynligt. Det har været for tids- og ressourcekrævende og blev nok ret hurtigt sat i system, fortsætter Ulla Mannering.

Tekstilproduktionen kunne f.eks. finde sted på områdets storgård, hvor mange kvinder gik sammen om arbejdet. Nogle forskere mener at kunne påvise produktion i storskala med deciderede tekstilcentre i det sydeuropæiske område.

Men allerede i ældre bronzealder var der en stærk nordisk tekstiltradition, der dog var afhængig af importeret uld. Analyser af uldkvaliteten i tekstiler fra bronzealder og ældre jernalder tyder på, at der skete en selektiv avl på dyr med den eftertragtede bløde og lettere underuld. Præcis hvornår de skandinaviske fårs uld blev egnet til tekstilproduktion kan fremtidige DNA-analyser formentlig afdække.

De mange, nye resultater indenfor tekstilforskningen herhjemme skyldes etableringen af Danmarks Grundforskningsfonds Center for Tekstilforskning (CTR) tilbage i 2005, hvor arkæologer og tekstileksperter har studeret samlingen af forhistoriske tekstiler fra danske lokaliteter i samarbejde med anerkendte naturvidenskabelige institutioner i ind- og udland.

I Danmark har vi en lang tradition for tekstilforskning, da vi takket være de optimale bevaringsforhold i moser, gravhøje og egekister ligger inde med et på verdensplan unikt og omfattende tekstilmateriale

CTR’s banebrydende forskningsresultater er opsummeret i en dugfrisk publikation: ”Arkæologisk tekstilforskning. Baggrund og ny viden”.

– Den nye bog er tænkt og skrevet bredt og til glæde for både for forskere, historie- og tekstilinteresserede og til formidling på lokalmuseer og historiske markeder. Jeg ser en del dragtrekonstruktioner, der er helt hen i vejret og giver publikum et forkert billede af, hvordan datidens mennesker gik klædt. Det er ærgerligt, for det er jo vigtigt at holde sig så tæt på virkeligheden som muligt, og det kan vi bidrage til”, påpeger Ulla Mannering, der rådgav om dragtrekonstruktionerne til DR’s ”Historien om Danmark”.

CTR’s bevilling fra Grundforskningsfonden ophørte i 2016, men centeret fortsætter på Københavns Universitet i samarbejde med Nationalmuseet.

– I Danmark har vi en lang tradition for tekstilforskning, da vi takket være de optimale bevaringsforhold i moser, gravhøje og egekister ligger inde med et på verdensplan unikt og omfattende tekstilmateriale med fund fra de fleste af oldtidens perioder. Derfor har vi ikke kun udbygget vores viden om bronzealderen, men også opstillet en samlet tekstilhistorie fra stenalder til vikingetid og kan i det hele taget drøfte oldtidstekstiler på et helt andet niveau og i en helt anden detaljegrad, end forskere andre steder har mulighed for”, siger Ulla Mannering.

Så forskerne fra CTR har med de seneste 10 års forskning og den nye publikation sat tonen i den arkæologiske tekstilforskning. I de kommende år vil de gå i detaljer med tekstilmaterialet fra vikingetiden, og der ligger ifølge Ulla Mannering et stort potentiale og sikkert også en del mediebevågenhed.

Vil man læse mere nyskabende forskning om uld, så har Karin Frei fra Nationalmuseet denne artikel i Antiquity.

”Arkæologisk tekstilforskning. Baggrund og ny viden”, Nationalmuseet 2017, rigt illustr., pris 160 kr. ex. porto, bestilles på Københavns Universitets webshop

Forsiden lige nu:

Forskningen i Region Sjælland har vokseværk

På seks år er Regions Sjællands samlede antal af forskningsartikler steget med over 50 procent. ​Særligt to forskningsområder og et hospital høster gode resultater.

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.