Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Forside

Kun ITU har nået den nationale målsætning for open access

ITU har mangedoblet antallet af artikler der er frit tilgængelige på kun et enkelt år

– … jeg undrede mig også, da jeg første gang så de her tal, fortæller Jens Chr. Godskesen, der prorektor på ITU i telefonen.

ITU ligger som det eneste danske universitet over det erklærede nationale mål, hvor 80 % af alle artikler skal være publiceret Open Access (OA). Altså hvor artikler ikke ligger bag en betalingsmur, men er åbent tilgængeligt for alle. Det anses som en nødvendighed for at sprede viden og accentueres i dag af, at forlagene bag de store videnskabelige tidsskrifter tjener styrtende med penge, på at de videnskabelige artikler ofte koster penge.

I Danmark publicerer de fleste universiteter et sted mellem 15 og 45 % af deres artikler Open Access. Dårligst ligger Aarhus Universitet, men 4 universiteter ligger på 20% eller derunder.

Men ITU har formået at rykke sig fra 18% til over 80% på et enkelt år.

Jens Chr. Godskesen har flere bud på hvorfor, det er gået så godt.

Bottom-up i stedet for top-down
Som en del af den nationale danske Open Access strategi, der kom i 2014 blev institutionerne opfordret til at komme med deres egne open access strategier, og det gjorde ITU naturligvis også.

På ITU var det en meget lidt topstyret proces:

Der var altså ikke tale om en top-down-, men mere en bottom-up-process

– I forbindelse med opfordringen fandt ledelsen en nøgleperson, en forsker, der drev processen med vores egen open access-politik internt hos os. Der var altså ikke tale om en top-down-, men mere en bottom-up-process, så forankringen lå allerede tidligt hos forskerne. Det, tror jeg, er en af grundene til, at det går så godt.

Forskerne har selv ansvaret
Hvor de fleste andre institutioner har lagt ansvaret væk fra forskerne, har man gjort det anderledes på ITU, hvor forskerne selv har ansvaret for at registrere publikationer. Om end de får god hjælp af en forskerstøtteenhed, og det er helt nødvendigt, mener Jens Chr. Godskesen.

Vores forskere er rigtig dygtige til at registrere, og så får de også god hjælp.

Støtteenheden tager nemlig ud og holder oplæg og hjælper efterfølgende forskerne med at registrere rigtigt, men selve ansvaret for at artiklen kommer ud som open access, ligger hos forskeren:

– Vores forskere er rigtig dygtige til at registrere, og så får de også god hjælp. Mangler der f.eks. en pdf-fil, så vil forskerstøtteenheden finde ud af det, fordi de tjekker registreringerne. Derefter vil de tage fat i forskeren og sige, at artiklen ikke opfylder open acces-betingelserne, og så har de en dialog, om hvordan man forbedrer det.

Desuden kan det også være en fordel, at universitetet er befolket af forskere, der er vant til at arbejde med data:

– ITU er et universitet med mange dataloger, der måske er bedre til at beherske de teknisk udfordringer i at gøre artiklerne tilgængelige, siger Espen Aarseth, der er leder af Center for Computer Games Research og som har medvirket til udbredelsen af open access på universitetet.

Fordel at være lille
På spørgsmålet om hvorvidt universiteterne har en incitamentsstruktur, der giver forskerne en god grund til at publicere open acces – det kunne fx være meritgivende eller økonomisk belønning, er svaret at ITU ikke har gjort noget særligt.

Til gengæld mener Jens Chr. Godskesen, at ITU har en fordel ved at være et lille og monofakultært universitet, hvor der ”kun” publiceres omkring 230 artikler om året. Det er godt 30 gange mindre end det mest publicerende universitet, som er KU.

Jeg tror, det har en stor betydning, at vores forskerstøtteenhed har kort vej til forskerne

– Jeg tror, det har en stor betydning, at vores forskerstøtteenhed har kort vej til forskerne og dermed nemmere kan vejlede dem, siger Jens Chr. Godskesen. Men hvis jeg kort skal opsummere, vil jeg fokusere på, at vi er et lille universitet, forskerne opretter selv deres artikler, og de får god støtte af forskningsstøtteenheden, slutter han.

Forsiden lige nu:

Københavns Universitet brillierer i Champions League

Forskere fra Københavns Universitet modtog otte ud af 14 danske Starting Grants, da European Research Council (ERC) uddelte bevillinger tidligere på ugen. Prorektor David Dreyer Lassen kalder ERC for forskningsfinansieringens Champions League, og glæder sig over, at flere af forskerne kommer udefra.

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.