Hvor meget bliver vi i virkeligheden overvåget? Hvor sker der i virkeligheden med os, når vi ser porno? Og er tarmen i virkeligheden menneskekroppens 2. hjerne? Det er blot nogle af de spørgsmål, en helt ny podcastserie om videnskab søger svar på. Svarene vil de to værter, Anders Hagen og Barbara Nyholm, finde ved at udfordre hinanden til at lægge krop til en række af forsøg.
Serien er produceret af Science Report for DRs P3 og skal løbe i tre sæsoner henover de næste seks måneder.
I seriens første afsnit, der udkom onsdag, oplever Barbara Nyholm det ubehagelige ved at blive hacket og dermed ikke have kontrol over sine personlige oplysninger. Forsøget er dog orkesteret af hendes medvært Anders Hagen, der har fået en amatørhacker til at installere et overvågningsprogram på Barbara Nyholms personlige computer.
Ofte handler videnskab ikke bare om, hvordan tingene er, men hvordan din virkelighed er
Podcastserien, der ikke overraskende har fået navnet ’I Virkeligheden’, henvender sig først og fremmest til yngre lyttere. Derfor er værternes erfaringer og oplevelser på egen krop en vigtig del af den videnskabelige formidling.
– Det er en måde at konkretisere mange af de store spørgsmål, vi stiller os selv. Ofte handler videnskab ikke bare om, hvordan tingene er, men hvordan din virkelighed er, fortæller Barbara Nyholm og fortsætter;
– Jeg kan rigtig godt lide ideen om, at man formidler videnskab på en måde, hvor det bliver forståeligt for folk, der ikke til daglig er i kontakt med det. Det er en ære at få lov til at bygge bro mellem lytterne og videnskaben, og jeg synes, vi kommer med nogle gode svar på, hvordan videnskaben fungerer i ens egen hverdag, siger hun.
Selvom Barbara Nyholm ikke lægger skjul på, at hackingen var en ubehagelig oplevelse, vil hun ikke desto mindre fortsætte med at stille sig til rådighed for videnskabelige forsøg med det formål at gøre lytterne klogere.
– Det er nervepirrende og grænseoverskridende, men det giver god mening i den her podcast.
I tredje afsnit forsøger jeg mig med en tarmskylning, og det er selvfølgelig grænseoverskridende, men forhåbentlig bliver det også meget mere håndgribeligt for lytterne i forhold til at forstå, hvor stor en rolle tarmen har for vores ve og vel. Så jeg synes generelt, at det er i en god sags tjeneste, jeg gør det, siger værten.
Hun mener, at den virkelige udfordring i podcastserien er, at værterne kun har godt 20 minutter til at svare på nogle store spørgsmål, som lytterne gerne skal kunne relatere sig til – og ikke mindst være klædt på til at tage stilling til.
– Derfor vil vi også meget gerne have lytterne til at dele deres underen med os, siger Barbara Nyholm med en indskydelse om, at man som lytter kan sende sin videnskabelige udfordring til mailadressen ivirkeligheden@dr.dk.
Guidet af eksperter
Netop nysgerrighed er i høj kurs hos værterne, og derfor vil de kaste sig over en bred palet af emner, heriblandt økologi, den danske ulv, mobilafhængighed og barnløshed.
Det er dejligt at få de mange sindssygt dygtige forskere frem i rampelyset
Selvom de to værter spiller en stor rolle i formidlingen af videnskab, står værternes oplevelser dog ikke alene. I hvert afsnit bliver de stærkt suppleret af en ekspert inden for lige netop dét område, podcasten sætter fokus på.
– Vi har hele tiden eksperterne til at guide os og gøre os og lytterne klogere. Og så er det dejligt at få de mange sindssygt dygtige forskere frem i rampelyset. Det er i det hele taget en kæmpe glæde at kunne aflive myter og samtidig få så meget viden, at man begynder at stille spørgsmål ved alt dét, man ”bare” plejer at gøre, uden altid at vide, hvorfor man gør det, siger Barbara Nyholm.
På DR er podcastredaktør Rasmus Bjerre også begejstret for den nye videnskabspodcast.
– Det her er videnskabsformidling på en helt ny måde. Udover at lytterne er sikret en perlerække af videnskabelige ”wauw”-oplevelser kan man også roligt forberede sig på nogle hysteriske latteranfald. Så lyt ikke til den i upassende situationer, siger han til dr.dk.
‘I Virkeligheden’ udkommer i tre sæsoner i løbet af året, hvoraf onsdagens premiereafsnit er en del af den første.
Lyt til podcasten på P3s digitale platform – eller hent den hvor du plejer at hente dine podcasts.
Forsiden lige nu:

Styrelse overvejer at trække støtte fra forskningsinstitutions klimaværktøj
Offentlig støtte til udvikling af et værktøj til livscyklusvurdering (LCA) af byggerier kan være i strid med EU’s statsstøtteregler. Uden støtte er det tvivlsomt, om værktøjet kan fortsætte.

Danske Space Explorers går sammen i banebrydende partnerskab
31 danske universiteter, virksomheder og andre rumaktører har etableret et samarbejde der skal udvikle dansk rumforskning.

Ekstraordinære neurotalenter tiltrækkes af dansk forskningscenter
Forskningscenteret Dandrite tilbyder som noget helt unikt 9-årige forløb til forskningstalenter inden for neurovidenskab. Det giver talenterne mulighed for langsigtet ”high risk – high gain”-forskning.
Seneste artikler:

KU kalder regering: Vi har akut brug for jeres life science-strategi
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Vores sundhedsdata mangler muskler, forskningsinfrastrukturen halter, og der er rift om talenterne. KU giver tre forslag til løsninger.

Når køn bliver en (lille) forskningsfordel
Er det en fordel at være kvindelig forsker i mandsdominerede moskemiljøer? Ja, det kan det være, og måske har kvindelige forskere også mere blik for køn i deres forskning, antyder islamforsker Lene Kühle i dette indlæg.

Kvasir Technologies sætter kurs mod kommercielt gennembrud med støtte fra EU
Hos Kvasir Technologies i Søborg har CEO Joachim Bachman Nielsen svært ved at få armene ned for tiden. Hans virksomhed har for nylig modtaget en bevilling på godt 20 mio. kr. fra Horizon Europe. Det giver ro til at opskalere og professionalisere virksomheden.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.