Ideen lyder simpel. Alle europæiske forsker skal have adgang til al videnskabelige data skabt for offentlige penge med et enkelt login. Det skal blive virkelighed i et samarbejde mellem ledende europæiske forskningsinstitutioner og EU
– Jeg ser det som en ny ”republic of letters”, siger Carlos Moedas der er EU-kommisære for research, videnskab og innovation, til EU research & innovation Magazine, med henvisning til det netværk af lærde, der opstod i 1600- og 1700-tallets Europa og USA, hvor viden blev spredt i en slags avanceret form for bogklub for videnskabsfolk
Selv om der er tale om en sky, virker ideen på ingen måde luftig. EU vil for eksempel investere ikke mindre end 200 mio. euro (ca. 1,5 mia kr) i projektet, der forventes at være færdigt allerede i 2020.
Skyen af videnskabelige data menes, at kunne øge det interdisciplinære samarbejde, og ikke mindst spare tid og penge, når forskerne undgår at lave eksperimenter, der allerede er lavet.
Ikke nemt at bygge
Det er enorme mængder af data der skal lægges op i skyen og gøres tilgængeligt. Alene data fra for eksempel den Europæiske Synchrotron Strålingsfacilitet i Frankrig lægger hver måned millioner af gigabites på egne servere. At gøre de enorme datamængder tilgængelige for godt 1,7 millioner europæiske forskere, er ikke nogen lille opgave
– Internettet er ubrugeligt, hvis det bare er data. Forskerne skal også have redskaber som browsere og søgemaskiner for at finde de data de leder efter, og dermed gøre det til noget, de kan bruge, siger professor John Womersley, fra ESS.
For at undgå at ”The European Open Science Cloud” (EOSC) bare bliver en datakirkegård, kræver det opbygning ikke bare af værktøjer til at søge, men også en backend der har en gennemskuelig struktur, hvor data bliver metadateret på fornuftig vis.
I øjeblikket pågår arbejdet med at planlægge arbejdet og opnå enighed blandt EU’s medlemslande.
Forsiden lige nu:

Ny magtudredning skal undersøge demokratiets kapløb med tiden
Professor i statskundskab Michael Bang Petersen er forskningsleder af en ny magtudredning, som skal undersøge demokratiets tilstand og videnskabens rolle i et samfund udfordret af tid og teknologi. Det er første gang i 20 år.

Ny alliance skal veksle viden til biodiversitet i erhvervslivet
Lyttebøfferne er slået ud i det såkaldte “Biodiversitetspartnerskab”. Miljøministeriet, organisationer og forskere skal det næste år samle anbefalinger til danske virksomheder indsatser for at beskytte verdens natur.

Novo Nordisk Fondens fem nye forskningsgrupper arbejder med innovativ CO2-fangst
Novo Nordisk Fonden går ind i nye, uudforskede områder og støtter fem nye CO₂-projekter. Projekterne skal skabe innovativ, tværfaglig forskning inden for områder, der supplerer centrets eksisterende forskning i CO₂-fangst.
Seneste artikler:

‘Det danske forskningsmirakel’ skranter – tiden er inde til en ny universitetslov
Universitetsloven og strukturen for dansk forskning kan være en vigtig faktor for nedgangen i ‘det danske forskningsmirakel’, vurderer professor og overlæge Jens Frederik Rehfeldt.

KU kalder regering: Vi har akut brug for jeres life science-strategi
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Vores sundhedsdata mangler muskler, forskningsinfrastrukturen halter, og der er rift om talenterne. KU giver tre forslag til løsninger.

Lemvigh-Müller går i kødet på scope 3 med Science Based Targets
Lemvigh-Müller slår hul på udfordringen med særligt scope 3 udledninger. Videnskabeligt baserede standarder og datasystematik er afgørende for at hæve den bæredygtige barre, mener bæredygtighedschef Pernille Kiær.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.