Ideen lyder simpel. Alle europæiske forsker skal have adgang til al videnskabelige data skabt for offentlige penge med et enkelt login. Det skal blive virkelighed i et samarbejde mellem ledende europæiske forskningsinstitutioner og EU
– Jeg ser det som en ny ”republic of letters”, siger Carlos Moedas der er EU-kommisære for research, videnskab og innovation, til EU research & innovation Magazine, med henvisning til det netværk af lærde, der opstod i 1600- og 1700-tallets Europa og USA, hvor viden blev spredt i en slags avanceret form for bogklub for videnskabsfolk
Selv om der er tale om en sky, virker ideen på ingen måde luftig. EU vil for eksempel investere ikke mindre end 200 mio. euro (ca. 1,5 mia kr) i projektet, der forventes at være færdigt allerede i 2020.
Skyen af videnskabelige data menes, at kunne øge det interdisciplinære samarbejde, og ikke mindst spare tid og penge, når forskerne undgår at lave eksperimenter, der allerede er lavet.
Ikke nemt at bygge
Det er enorme mængder af data der skal lægges op i skyen og gøres tilgængeligt. Alene data fra for eksempel den Europæiske Synchrotron Strålingsfacilitet i Frankrig lægger hver måned millioner af gigabites på egne servere. At gøre de enorme datamængder tilgængelige for godt 1,7 millioner europæiske forskere, er ikke nogen lille opgave
– Internettet er ubrugeligt, hvis det bare er data. Forskerne skal også have redskaber som browsere og søgemaskiner for at finde de data de leder efter, og dermed gøre det til noget, de kan bruge, siger professor John Womersley, fra ESS.
For at undgå at ”The European Open Science Cloud” (EOSC) bare bliver en datakirkegård, kræver det opbygning ikke bare af værktøjer til at søge, men også en backend der har en gennemskuelig struktur, hvor data bliver metadateret på fornuftig vis.
I øjeblikket pågår arbejdet med at planlægge arbejdet og opnå enighed blandt EU’s medlemslande.
Forsiden lige nu:

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne
GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.

Ny formand for ph.d.-råd skal kombinere forskning og folkeskole
Professor Nikolaj Elf træder til som ny formand for Ph.d.-rådet for Uddannelsesforskning, som årligt uddeler 30 millioner kroner til ph.d.’er.

Nye bevillinger skal finde konkrete løsninger på aktuelle samfundsudfordringer
Fra konstruktiv klimajournalistik til indsats for hjemløse. Fem nye forskningsprojekter har modtaget bevillinger fra Velux Fondens HUMpraxis-program.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.