Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Institutleder til Institut for Cellulær og Molekylær Medicin, Københavns Universitet

Kan du skabe optimale rammer for tilvejebringelse af ny cellulær og medicinsk viden?

På KU søger vi en institutleder til Institut for Cellulær og Molekylær Medicin (ICMM), der gennem en nærværende, støttende og inspirerende ledelse kan sikre den strategiske udvikling af instituttets virke. Du evner at skabe god trivsel blandt instituttets medarbejdere og studerende, og du kan repræsentere instituttet effektivt både internt og eksternt, udvikle gode samarbejdsrelationer og skabe indflydelse.

Du bliver en del af fakultetsledelsen på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, hvor du sammen med dekanen, prodekanerne, fakultetsdirektøren og de øvrige institutledere vil inddrage medarbejderne og de studerende i udviklingen af den strategiske retning og sikre implementering af strategien.

ICMM forsker og underviser i cellulær og molekylær medicin og har inden for det seneste årti understøttet udviklingen af adskillige ambitiøse og bæredygtige forskningsprogrammer samt rekrutteret topforskere fra nogle af de bedste internationale institutioner. Vi er dybt engagerede i at udvikle en fremtidssikret model for at drage fordel af det høje forskningsniveau i den forskningsbaserede undervisning.

Du er en anerkendt forsker inden for et af instituttets fagområder, og du har erfaring med forskningsledelse og forskningsbaseret uddannelse. Du har visioner for udvikling af instituttet og for forskningens mulighed for at udvikle og påvirke samfundet. Du er empatisk og har evner og lyst til at lede og samarbejde med medarbejdere og studerende.

Læs den fulde job- og personprofil her, hvor stillingen og de ønskede kvalifikationer og kompetencer er nærmere beskrevet, og hvor du kan søge stillingen.

Ansøgningsfristen er den 12. september 2021. Forventet tiltrædelse: den 1. januar 2022.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte dekan for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Ulla Wewer på tlf. 3532 7051 eller partner i Genitor Martin Isenbecker på tlf. 2565 9231.SØG STILLINGEN

Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.

Info

Ansøgningsfrist: 12-09-2021
Ansættelsesdato: 01-01-2022
Arbejdstid: Fuldtid
Afdeling/Sted: Institut for Cellulær og Molekylær Medicin