På Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND) søger vi en ny prodekan for forskning.
SUND er med sine 3.200 forskere, heraf 1.790 ph.d.-studerende, og ca. 8.000 studerende blandt de største fakulteter på Københavns Universitet. Fakultetet placerer sig helt i top både i Norden og i Europa samt højt på verdensplan og har en omsætning på mere end 3 mia. kr. årligt.
Du har lyst til at indgå i fakultetets topledelse og spille en afgørende rolle på det sundhedsvidenskabelige forskningsområde – både på de indre og på de ydre linjer. Indadtil bliver du brobygger mellem fakulteter og institutter, hvor du skal være med til at sikre de bedste betingelser for vores forskere, så infrastruktur, rekruttering og administration understøtter SUNDs fortsatte placering i den absolutte top. I relation til omverdenen skal du bl.a. varetage dialogen med offentlige og private fonde samt andre vidensorganisationer og aktører på det sundhedsvidenskabelige felt.
Du er en internationalt anerkendt forsker inden for et af fakultetets fagområder, du har erfaring med forskningsledelse, og du har tæft for økonomi og administration. Du er en visionær holdspiller med et sikkert blik for medarbejderinddragelse, og du har stærke kommunikative evner.
Læs det fulde stillingsopslag og den fulde jobprofil på www.jobportal.ku.dk, hvor stillingen og de ønskede kvalifikationer og kompetencer er nærmere beskrevet. Her er også et link til at søge stillingen.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til dekan ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Bente Merete Stallknecht på tlf. 2875 7540 eller partner i Genitor Martin Isenbecker på tlf. 2565 9231.
Ansøgningsfristen er den 8. august 2022. Forventet tiltrædelse er den 1. oktober 2022 eller snarest derefter
Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.
Ansøgningsfrist
08-08-2022
Tiltrædelsesdato
Start hurtigst muligt
Kategori
Ledelse
Arbejdssted
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Hjemmeside
http://www.sund.ku.dk
Forsiden lige nu:

Ny satsning skal løfte dansk data science til nye højder
Et nyt akademi – Danish Data Science Academy – skal binde erhvervsliv, offentlige myndigheder og forskningsverdenen sammen og skabe et unikt data science miljø i Danmark.

Missionorienteret forskning skaber forandring
De seneste måneders debat om forskningsfrihed maner til eftertanke. Skal samfundet lykkedes med de store missioner, kræver det en balance mellem fri og strategisk forskning. Det er op til politikere og beslutningstagere at sørge for at denne balance, og det er op til forskere at indgå kritisk og konstruktivt, mener forfatterne.

Bohrs eksponentielle aktualitet
I anledning af genudgivelsen af ”Det Udelelige” har vi talt med Tor Nørretranders. Det er blevet til en snak om Niels Bohrs aktualitet og bogens betydning for Nørretranders’ karriere og for nutidens generation af danske fysikere.
Seneste artikler:

Kunsten at huske, vi ser på verden med forskellige briller
Tre bøger har spillet en særlig rolle for lektor og forsker, Lone Koefoed Hansen. To bøger om menneskets forhold til teknologien og en tredje, som påminder os om altid at have andres perspektiver for øje.

Finn Foton skal lære børn – og deres forældre – om naturvidenskaben
Ny børnebog skal inspirere hele familien til at snakke om kvantefysik og andre avancerede naturvidenskabelige emner.

Danmarks grønne godfather: – Når det gælder forskning, er det piskende nødvendigt, at vi får toptrimmet systemet
På centrale teknologier står vi stærkt i Danmark og potentialerne er store. Men vi skal oppe os i fremtiden, lyder det fra Anders Eldrup.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
