En af de seneste års mest kendte danske spionagesager er sagen fra sidste år, hvor en russisk statsborger og kemiingeniør blev idømt tre års fængsel ved retten i Aalborg for at spionere mod DTU og den nordjyske teknologivirksomhed SerEnergy A/S.
Men sagen er ikke enestående. Der har de seneste 10 år været adskillige spionagesager mod vestlige universiteter, også danske.
Og Rasmus Larsen, prorektor på DTU, mener, at store dele af den vestlige academia skal til at skifte fokus.
– Vi skal koncentrere os mindre om at drive videnskaben fremad, og mere om at være opmærksom på, hvilke samarbejder der er gunstige for vores internationale samfund, siger han.
Spørgeguide skal forberede forskere
DTU indgår hvert år ca. 2.000 virksomhedskontrakter. Mange af dem er internationale, og det stiller krav til universitetets sikkerhedsprocedurer, og måden man forbereder sine forskere på spionagetruslen.
For DTU’s direktion, institutdirektører, centerdirektører og hele vejen ned gennem organisationen, er der et arbejde med at være opmærksom på og have en dialog om de udfordringer og problemstillinger, der er ved internationale samarbejder, forklarer Rasmus Larsen.
Han tilføjer, at sagen fra sidste år har fået DTU til både at styrke deres eksisterende sikkerhedsprocedurer og lave nye.
Et af de nye tiltag er en intern spørgeguide for internationaler partnerskaber.
– Spørgeguiden indeholder spørgsmål, som man skal spørge sig selv om, når man indgår et samarbejde. Det drejer sig om spørgsmål som fx; er partneren fra et sanktionsramt land? Er forskningen reguleret af restriktioner, fx i forhold til dataudveksling (GDPR), eksportkontrolregler (dual-use) eller nagoyaprotokollen (udveksling af biologisk materiale)? Hvad er de forskellige partneres interesse? spørger Rasmus Larsen.
Læs også: PET har skruet markant op for indsatsen
– Kan man svare nej til det hele, kan man fortsætte processen omkring samarbejde. Er der spørgsmål, som man er i tvivl om, skal man enten gå til ledelsen eller til nogle af de ressourcepersoner, der er på området, siger han.
Et andet tiltag der endnu ikke er blevet implementeret på hele universitetet, er en ’eskalationstrappe’, som to institutter lige nu afprøver.
– Som en ekstra hjælp til at få samarbejdsaftaler landet eller afvist, har vi også en eskalationstrappe, som man holder øje med, i forhold til IP og kommercialisering, og i forhold til kritiske teknologier, og vi har udvalgt to pilotinstitutter til at arbejde det igennem, med henblik på at udrulle det på hele universitetet, siger han.
Udfoldet samarbejde med PET
Udover at styrke eksisterende sikkerhedsprocedurer og at have igangsat nye, har sagen fra sidste år også skabt et bedre samarbejde med PET, forklarer Rasmus Larsen.
– Efter sagen har vi fået et mere udfoldet samarbejde med PET. Vi har bl.a. haft dem på besøg hos den øverste ledelse og i de miljøer, der er mest spionagetruede. Det hjælper både ledelsen og vores forskere med bedre at forstå truslen, men det hjælper også PET i forhold til at lære forskningsverdenen bedre at kende, siger han.
Det er altså ikke kun universiteter, men også de danske efterretningstjenester, der arbejder med at forbedre Danmarks indsats mod spionagetruslen.
Inden for Danmarks grænser arbejder PET løbende på at udvide deres kendskab til og deres netværk inden for dansk forskning.
Helt generelt er der dog blandt flere universiteter i den vestlige verden et efterslæb, når det kommer til de sikkerhedsprocedurer, der skal forebygge og afdække formodet spionage, mener Rasmus Larsen.
– Universiteter i hele den vestlige verden skal til at vende på en tallerken, siger han.
Forsiden lige nu:
Anja C. Andersen tildeles pris og kommer i fornemt selskab med Meryl Streep og Suzanne Brøgger
PRISER. Rungstedlundprisen anno 2024 Anja C. Andersen. Hun anerkendes for sin sin store formidlingsindsats om astrofysik, naturvidenskab og videnskabens natur.
Nyt nationalt forskningscenter skal sikre den bedste start på livet
BEVILLING. Københavns Professionshøjskole, Novo Nordisk Fonden, LEGO Fonden og TrygFonden opretter et nyt tværfagligt forskningscenter med særlig fokus på de mindste børn. I centerets arbejde skal forskning og praksis gå hånd i hånd med henblik på at styrke indsatsen for at sikre de små børns trivsel.
Fra giraffer til DNA-støvsuger: Forsker vinder pris for levende forskningskommunikation
PRISER. Lektor i biologi Kristine Bohmanns hiver årets forskningskommunikationspris hjem. Uddannelses og Forskningsministeriet lægger særligt vægt på forskerens seneste kreative påfund: En opfindelse, der suger dyrs DNA ud af luften.
Seneste artikler:
Prisvindende forsker drømmer om stjerne-eksplosioner og større inklusion i akademia
I mandags modtog professor Irene Tamborra fra Niels Bohr Institutet den prestigefyldte Eliteforsk-pris for sin forskning i gigantiske eksplosioner fra døende stjerner. Hun drømmer om at opleve en supernova tæt på Jorden, så hun kan udtrække data fra den, og en forskningsverden, der er mere inkluderende.
Dansk professor bliver præsident for international organisation
Hun er en af de førende i Danmark, når det kommer til miljøvurderinger. Nu tager Lone Kørnøv springet internationalt, når hun som præsident for IAIA skal styrke miljøvurderingspraksis på verdensplan.
Virksomheder i opråb til politikere: Stram klimakravene til byggeriet
Over 170 virksomheder og organisationer støtter opfordring fra Reduction Roadmap. Vi skal tage afsæt i klimavidenskaben og derfor stille langt skrappere klimakrav til byggeriet.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.