Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Andre medier

11 unge forskertalenter får stipendier fra Danmarks Frie Forskningsfond

Danmarks Frie Forskningsfond har bevilliget 1.420.400 kroner til 11 talentfulde studerende, som skal bruge de næste 6-12 måneder på at fordybe sig i forskning inden for sundhedsområdet.

Det oplyser Danmarks Frie Forskningsfond i en pressemeddelelse.

Formålet med bevillingen er at klæde unge forskertalenter på til en videnskabelig karriere ved at lade dem fordybe sig i et selvstændigt forskningsprojekt.

De 11 nye projekter kan alle bidrage til at afklare væsentlige kliniske problemstillinger.

En af de 11 bevillingsmodtagere er Bjarne Møller-Madsen fra Aarhus Universitet, som vil undersøge, om bedre information gennem videomateriale kan være med til at reducere angst på operationsdagen hos børn mellem 6 og 14 år. I projektet vil han undersøge børnenes smertetærskel til forundersøgelsen, hvor de også vil blive scoret på et angstskema. Derudover vil de få udleveret videomateriale, som forklarer begivenhedsforløbet på operationsdagen samt to billeder af kirurgen, der skal udføre operationen. Ét hvor kirurgen har hverdagstøj på og ét, hvor kirurgen er klædt i operationsudstyr. Ved at sikre, at børnene føler sig trygge før operationen, kan man forhindre, at smertetærsklen falder og dermed give børnene en bedre oplevelse på hospitalet.

På Rigshospitalet vil Klaus Gottlob Müller undersøge effekten af styrketræning på knoglemassen hos tidligere kræftramte børn, som er blevet behandlet med knogletransplantation (KMT).

KMT har vist at være en effektiv behandling mod leukæmi, men er desværre også forbundet med en række senfølger, heriblandt tab af knoglemasse. Hvis det viser sig, at styrketræning har en forebyggende effekt på tab af knoglemasse, kan det danne grobund for indførelsen af træningsforløb efter behandling med KMT. På den måde vil projektet bidrage til at forebygge en af de væsentligste senfølger ved knogletransplantation og bidrage til en forbedret livskvalitet hos tidligere kræftramte børn.

Se bevillingsmodtagerne her.

 

Forsiden lige nu:

DTU-lektor om eksterne partnere: Det kan løfte forskning til nye højder

Der er ikke mange forskere tilbage, der kimser af eksterne samarbejder, mener Repræsentant for Forskningspolitisk Udvalg i DUA. Selv føler han sig tryg i de rammer, universiteterne har sat op, men bekymrer sig mere over, hvordan de kommercielle interesser fører til smallere forskning.


Seneste artikler:

McKinsey: Syv gode råd til klimaneutralitet og grønne gevinster

SOMMERLÆSNING: Mckinsey har undersøgt verdens førende virksomheders arbejde med bæredygtig og rentabel forretning. De erfaringer udstiller syv nøglefaktorer, som virksomheder bør fokusere på for at skalere og høste grønne gevinster.


Kvikguide: Sådan sikrer du dig mod at greenwashe

SOMMERLÆSNING: Sustain Report har allieret sig med tænketanken Frej og giver her virksomheder en quickquide til let og elegant at undgå greenwashing og dermed undgå at bryde markedsføringsloven.


Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.