En bevilling på 28 mio. kr. fra VILLUM FONDEN har gjort det muligt at oprette et Villum Kann Rasmussen professorat på DTU til den internationalt førende katalyseforsker Jens Kehlet Nørskov.
Jens Kehlet Nørskov er i øjeblikket ansat på Stanford University og har etableret sig som verdens førende forsker inden for teoretisk katalyse. Hans forskning har bl.a. haft fokus på at finde nye typer katalyser, der kan anvendes til at udvikle bæredygtige teknologier til fremtidens produktion af brændstoffer og kemikalier.
Jens Kehlet Nørskov har tidligere være ansat på DTU, men blev hentet til Stanford i 2010 for at starte
et forskningscenter inden for katalyse og energiomsætning.
– Vi vil selvfølgelig fortsætte det tætte samarbejde, jeg har etableret på Stanford, da vi har skabt en
meget effektive forskningsakse mellem Californien og Danmark inden for dette område, siger Jens
Kehlet Nørskov.
Bevillingen fra VILLUM FONDEN bliver forankret på DTU Fysik, DTU Kemi og DTU Energi, der alle vil
indgå i det kommende center for katalyseteori.
