Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Ny viden

Forskning viser lovende resultater for sårheling hos diabetespatienter

Forskere fra Roskilde Universitet og University of Coimbra i Portugal har sammen præsenteret forskningsresultater, der på længere sigt kan vise sig at få positiv betydning for behandling af sår hos diabetespatienter.

Patienter med diabetes – både type 1 og 2 – har øget risiko for kroniske sår på både underben og fødder. Det skyldes en kombination af nedsat følesans og et dårligt karomløb, der betyder, at deres sår heler dårligere.

Lige nu er behandlingsmulighederne begrænsede, for det er svært både at behandle inflammation og få såret til at hele samtidig. De kroniske sår har behov for hjælp til at fuldføre helingsprocessen. Men et samarbejde mellem forskere fra Roskilde Universitet og University of Coimbra i Portugal har ført til resultater, der viser sig lovende og som på længere sigt måske vil kunne føre til, at man kan få vævet til at hele bedre selv.

Resultaterne er netop blevet præsenteret i en ny forskningsartikel om sårheling i det videnskabelige tidsskrift Scientific Reports – og to af forskerne bag er professor Louise Torp Dalgaard og postdoc Anja Elaine Sørensen fra Roskilde Universitet, hvor Anja Elaine Sørensens postdoc-forløb er finansieret af Danish Diabetes Academy.

“Vi er meget optimistiske omkring vores fund og håber, at det kan komme diabetespatienter til gavn. Der er behov for nye og forbedrede behandlingsmuligheder til diabetiske fodsår,” siger Anja Elaine Sørensen.

Anja Elaine Sørensen og hendes forskningsgruppe har undersøgt mus med diabetes, og de har fundet ud af, at hudens indhold af små RNA-molekyler er markant ændret ved diabetes hos de undersøgte mus. RNA er en forkortelse for ribonukleinsyre og er små molekyler, der har forskellige funktioner i cellerne hos dyr, planter og nogle virustyper.

Forskerne har fundet ud af, at man ved at nedsætte aktiviteten af det såkaldte mikroRNA-155-molekyle kan fremme sårhelingen hos musene markant. Det giver både en hurtigere heling og mindre inflammation.

I første omgang har forskerne påvist en effekt på diabetiske mus, og håbet er, at man kan opnå en lignende positiv effekt på mennesker. Det er noget af det, der skal undersøges i fremtiden.

Forsiden lige nu:

DTU-lektor om eksterne partnere: Det kan løfte forskning til nye højder

Der er ikke mange forskere tilbage, der kimser af eksterne samarbejder, mener Repræsentant for Forskningspolitisk Udvalg i DUA. Selv føler han sig tryg i de rammer, universiteterne har sat op, men bekymrer sig mere over, hvordan de kommercielle interesser fører til smallere forskning.


Seneste artikler:

Forbrugerne skal elske en mindre og bedre garderobe

PODCAST. Lars Riis forlod den traditionelle modebranche og har startet tøjfirmaet ELSK. I podcasten Bæredygtig Business taler Steffen Max Høgh med ham om fast fashion, og hvordan man får kunderne til at betale en højere pris for kvalitetstøj.


Frit spil for greenwashing i primetime på Danmarks Radio

SOMMERLÆSNING: DR-programmet Løvens Hule er effektiv reklameplatform. Men DR kontrollerer ikke, at iværksætternes påstande om miljø- og klimavenlige produkter holder vand. DR svigter seerne siger CSR-ekspert.


Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.