Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Andre medier

Dansk hjertelæge modtager international forskningspris

Morten Schmidt, som er forsker ved Aarhus Universitet, har modtaget den internationale pris – BCPT Young Researcher Nordic Prize. Prisen belønner hans forskning inden for hjerte-kar-mæssige risici ved forskellige typer af medicin.

Det skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.

Hvilke typer medicin kan gøre skade på hjertet? Det er omdrejningspunktet for Morten Schmidts forskning på Institut for Klinisk Medicin. Han har blandt andet fundet frem til nogle uheldige hjerte-kar-mæssige bivirkninger ved en særlig type smertestillende medicin, som af den grund ikke længere kan købes i håndkøb i flere lande. Det er på baggrund af sin forskning gennem de seneste godt 10 år, at Morten Schmidt modtager BCPT Young Researcher Nordic Prize 2021. Prisen tildeles et yngre forskningstalent i Norden med betydelige resultater i rygsækken inden for basal eller klinisk farmakologi.

Ifølge bedømmelseskomitéen faldt valget på Morten Schmidt, da han har bedrevet forskning af højeste international standard, som har haft betydelig klinisk og folkesundhedsmæssig effekt. Hans forskning har bidraget til både danske og europæiske retningslinjer for brug af lægemidler. Morten Schmidt, som også er læge på Aarhus Universitetshospitals hjerteafdeling, er meget taknemmelig for den internationale pris, som han mener giver motivation for hele den forskergruppe, som han står i spidsen for.

Forsiden lige nu:

Stort millionbeløb til forskning i menneskets opfindelse af ’værdi’

Nyt forskningsprojekt skal undersøge, hvordan værdi opstod som koncept for første gang i menneskets historie. Det sker, efter at seniorforsker Lasse Vilien Sørensen fra Nationalmuseet modtager en bevilling på 15 millioner kroner fra Det Europæiske Forskningsråd.


Forskningsmagten er blevet placeret i skødet på fondene

I SPORENE PÅ MAGTEN. Staten har svigtet som forskningspolitisk anker og finansierende myndighed. Særligt de erhvervsdrivende fonde udfylder tomrummet med mere produkt- og patentorienterer forskning, vurderer magtforskere.


I vesten forsker vi mest i egen navle – det former vores forståelse for verden

Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed i akademia, mener forskere fra DIIS.


Seneste artikler:

McKinsey: Syv gode råd til klimaneutralitet og grønne gevinster

SOMMERLÆSNING: Mckinsey har undersøgt verdens førende virksomheders arbejde med bæredygtig og rentabel forretning. De erfaringer udstiller syv nøglefaktorer, som virksomheder bør fokusere på for at skalere og høste grønne gevinster.


Kvikguide: Sådan sikrer du dig mod at greenwashe

SOMMERLÆSNING: Sustain Report har allieret sig med tænketanken Frej og giver her virksomheder en quickquide til let og elegant at undgå greenwashing og dermed undgå at bryde markedsføringsloven.


Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.