links

11 millioner kroner til tværnationalt forskningsprojekt om pandemier i de nordiske samfund

Af - 16. januar

Professor Lone Simonsen fra Roskilde Universitet står i spidsen for et forskningssamarbejde på tværs af fire nordiske lande. Forskningsprojektet Pathogens, Pandemics and the Development of Nordic Socities – også kaldet NORDEMICS – har netop modtaget cirka 11 millioner kroner fra NordForsk.

Forskerne fra fire nordiske lande vil undersøge, hvordan faktorer som urbanisering, øget handel og rejser, befolkninger i bevægelse, vacciner og klimaforandringer påvirker dynamikken i epidemiske og pandemiske infektioner. Systematisk vil de undersøge historiske sundhedsdata, for at forstå mønstre for spredning og sundhedsmæssig indvirkning af sådanne sygdomme i de nordiske lande gennem de seneste 300 år. Metoden kan nemlig drage fordel af den nordiske tradition for journalføring, idet den har givet store mængder af sundheds- og dødelighedsdata, som endnu ikke er analyseret grundigt.

Det er en fantastisk mulighed for, at vi sammen og på tværs af forskningsfelter kan studere store pandemier og epidemier på tværs af Norden over tre århundreder og se på samfundsmæssige faktorer, som bestemmer spredning og dødelighed,” siger professor Lone Simonsen.

Ved at forstå fortidens pandemier er man bedre klædt på til at reagere optimalt på nutidens og fremtidens pandemier. Målet med NORDEMICS er, at forskningen vil hjælpe de nordiske lande med at reagere mere effektivt på nutidige trusler som den nuværende COVID-19-pandemi.

Læs hele pressemeddelelsen her.

Tags:

kultur

Det er fucking god formidling

Eske Willerslev og YouTuberen Maria Jarjis taler begge til deres målgrupper. Alligevel rammer Jarjis mere plet med sin formidling, vurderer ekspert.