links

195 millioner til vigtige formål i 2020

Af - 4. januar

Bestyrelsen for Poul Due Jensens Fond godkendte på mødet onsdag d. 15. december årets sidste donationer.

Beslutningen bringer årets samlede uddelinger op på 195 millioner med en fordeling inden for Fondens uddelingsområder på:

  • 65 millioner til forskning og læring.
    Særligt projektet ’Bæredygtig sørestaurering fylder godt i denne pulje. Projektet samler flere danske universiteter med formålet at finde en bæredygtig og skånsom metode til at fjerne fosfor fra søer og genanvende det.
  • 90 millioner til vand og bæredygtig udvikling.
    Bidraget til humanitær bistand på samlet set 43,3 millioner skal bemærkes her, for COVID-19 har betydet en ekstra trussel for børn og familier med akut behov for hjælp.
  • 40 millioner til inklusion og samfundsengagement, hvor bl.a. Dansk Røde Kors og Den Sociale Retshjælp begge fået støtte til at udvide de digitale aktiviteter for udsatte borgere

I anledning af 75-året for Grundfos besluttede Fonden samtidig at øge bevillingsrammen til 200 millioner svarende til 1 procent af Grundfos globale indtjening i det foregående år.

Den endelige liste over årets uddelinger offentliggøres sammen med Fondens årsregnskab og årsskrift til marts.

 

Tags: