links

40 mio fra Velux Fonden til humanvidenskabelige projekter

Af - 25. september

Kærlighedens topografi, vredens normer, buddhisme og forbrug. Syv humanvidenskabelige forskningsprojekter sætter med bevillinger fra VELUX FONDENs kernegruppeprogram nye perspektiver på blandt andet vores følelser, politik og religion.

Med kernegruppeprogrammet har VELUX FONDEN siden 2008 fokuseret på at støtte humanvidenskabelig grundforskning på højeste niveau i tæt samarbejde med universiteternes humanistiske institutter. I år får de syv projekter bevillinger på i alt 40 mio. kr.

– Støtten til den frie grundforskning er under pres på det humanvidenskabelige område. De syv projekter viser den imponerende originalitet i metoder og nye perspektiver på velkendte fænomener, som humanvidenskabelige forskere kan bidrage med, når de får mulighed for at forfølge egne ideer på tværs af fagområder. De skaber almennyttig værdi for vores demokrati og kultur; og de styrker den forskningsbaserede undervisning af kommende kandidater, som i sidste ende er forskningens største samfundsmæssige værdi, understreger Henrik Tronier, der er programchef  for VELUX FONDENs humanvidenskabelige område.

Vredens spilleregler og faglig synergi
Der er stor spændvidde i de syv projekter, der beskæftiger sig med alt fra neurale netværk til organisationsteori. Et af projekterne undersøger fx vredens muligheder og regler:

– Vi er optagede af, om vrede kan være en positiv kraft, der kan mobilisere kritik, og hvordan vrede legitimeres, afhængigt af hvilke sociale positioner vreden kommer fra. Vi vil belyse, hvilke følelsesmæssige krav der ligger i vores samfund, og hvordan de påvirker forskellige gruppers muligheder for igennem vrede at rejse kritik, siger lektor Merete Monrad fra Aalborg Universitet, der er tovholder på projektet ’Normer der styrer udtryk af vrede’.

Bevillingen giver Merete Monrad mulighed for at styrke både forskningsmiljø og samarbejde på tværs af discipliner:

– Med bevillingen kan vi styrke forskningsmiljøet inden for emotionssociogien. Og så gør den det muligt for os at bringe forskningstraditioner sammen, der ellers har været adskilt. På den måde kan vi skabe synergi på tværs af faglige traditioner som fx kriminologi, socialt arbejde og sociologi.

Tags:

debat

Polariserede prioriteringsdiskussioner spænder ben for dansk forskning

Nærmest rituelt diskuteres det hvert efterår, hvordan de offentlige forskningsinvesteringer skal prioriteres, i stedet for at fokusere på komplementaritet og helhedstænkning. Det er problematisk i en situation, hvor forskningen forventes at bidrage til løsningen af kriser, skriver Kaare Aagaard.