links

Ny rapport: Nordisk kost kan forebygge folkesygdomme og gavne klimaet

Af - 29. september

Der er store sundhedsmæssige gevinster at hente ved at spise nordisk kost, når det kommer til livsstilssygdomme som blandt andet type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdom. Og så er den også klimavenlig.

Det skriver Vidensråd for Forebyggelse i en pressemeddelelse.

Hvad er nordisk kost, og kan den være med til at forebygge nogle af de store folkesygdomme, som koster både leveår og livskvalitet for de ramte?

Det har en arbejdsgruppe bestående af forskere med indsigt i fødevarer, kostmønstre og sammenhængen med sundhed og sygdom set på. De har i Vidensråd for Forebyggelses nye rapport ”Nordisk kost, sundhed og sygdom” samlet den eksisterende viden om de sundhedsmæssige effekter af at spise nordisk kost.

– Det, vi kan konkludere, er, at risikoen for at udvikle blandt andet type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdom kan nedsættes ved at spise nordisk kost, siger adjungeret professor, Kjeld Hermansen, der er formand for arbejdsgruppen bag rapporten.

– Og det ser også ud til, at nordisk kost har en positiv effekt på vægttab, for tidlig død og muligvis på forebyggelse af visse kræftformer.

Sammenholdt med middelhavskost
Forskerne sammenholder i rapporten nordisk kost med middelhavskost og ser på effekten af de to kostmønstre på de store folkesygdomme type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdom og kræft samt overvægt og risikoen for tidlig død hos voksne. Hos børn gennemgås effekterne på vægtstatus og på insulin og kolesterol.

– Nordisk kost og middelhavskost minder på mange måder om hinanden. Middelhavskosten er dog langt bedre undersøgt, og der er en relativt stærk dokumentation for, at den har gavnlige sundhedsmæssige effekter.

– Nordisk kost er konstrueret som et kostmønster med de samme positive effekter som middelhavskosten, men som passer til danske forhold, forklarer Kjeld Hermansen.

Nu har vi et videnskabeligt fundament
Nordisk kost består af lokale råvarer og er i høj grad plantebaseret, det vil sige, den består af for eksempel fuldkornsprodukter, grove grøntsager, frugt, bær, nødder, olie og fisk, men med færre animalske fødevarer, og nedsat indhold af salt og sukkersødede drikke.

– Det kommer nok næppe som nogen overraskelse, at de nævnte fødevarer hver for sig er sunde, men i denne rapport har vi set på dem som et samlet kostmønster og har samlet den forskning og evidens, der er for effekten af nordisk kost som et hele.

– Og det er væsentligt, fordi det giver os et stærkt fundament til at anbefale fremme af et kostmønster som nordisk kost, ligesom også World Health Organization har efterlyst for et par år tilbage, siger Kjeld Hermansen.

World Health Organization efterlyste i 2018 videnskabelig dokumentation for, at en regional kost som for eksempel den nordiske kost har sundhedsfremmende egenskaber i forhold til en række af de store folkesygdomme, således at der kunne skabes et grundlag for politiske beslutninger og handlingsplaner, som fremmer nordisk kost.

I Vidensrådets nye rapport forklares årsagsmekanismerne bag de gavnlige sundhedsmæssige effekter. De er komplekse at forklare, men i grove træk er det blandt andet nordisk kosts virkning på mikroorganismerne i tarmen og hormoneffekter, som fører de positive sundhedseffekter med sig.

Bæredygtighed er væsentlig
Ud over at have gavnlige sundhedsmæssige effekter er nordisk kost et kostmønster, der er klimavenligt i og med, at det rummer lokale og flere plantebaserede og færre animalske fødevarer.

Og netop klimavenligheden kan vise sig at være en væsentlig motor, der kan medvirke til at drive nordisk kost frem, fordi det taler ind i den klimadagsorden, vi har i øjeblikket.

– Folks madvaner kan være utroligt svære at ændre. Hvis man skal have folk til at spise anderledes, så kræver det, at det giver mening for dem at skifte til en ny kost, for eksempel at den gavner klimaet.

– Den skal også være genkendelig og passe til den kultur, man har. Den skal ikke være for dyr, den skal være relativt nem at tilberede, velsmagende og bestå af fødevarer, der er let tilgængelige, forklarer Kjeld Hermansen.

De officielle kostråd fra myndighederne er langt hen ad vejen på linje med det nordiske kostmønster. De anbefaler en række af de samme fødevaregrupper og principper som det nordiske kostmønster, men i modsætning til den nordiske kost, er den samlede effekt af et kostmønster, der bygger på de officielle kostråd, ikke testet.

Ud på danskernes middagstallerkener
Der skal dog mere til end kostanbefalinger for at få en befolkning til at ændre kostvaner. Der forestår et promoveringsarbejde, hvis det skal vinde indpas, forklarer formand for Vidensråd for Forebyggelse, Morten Grønbæk:

– Nu har vi samlet evidensen i denne her rapport, der ligger fint i tråd med udmeldingerne fra WHO, og den håber vi naturligvis vil starte nogle ringe i vandet. Men fremme af nordisk kost kræver et samspil mellem forbrugerne og de offentlige myndigheder, fødevareproducenterne, de fagprofessionelle, der arbejder med kost og sundhed, detailhandelen, økonomaer i kantiner på arbejdspladser og i institutioner og lærerne i skolerne.

– Desuden, eftersom evidensen fortsat ikke er så stærk, som vi godt kunne tænke os, er der også behov for yderligere forskning i de sundhedsmæssige effekter af nordisk kost hos børn og voksne.

Tags:

Science Report