Når man er blevet immun over for malaria efter at have haft sygdommen, ser det ud til, at kroppen bruger en mere effektiv beskyttelse, end hvis man er blevet vaccineret mod den dødelige sygdom. Det viser et nyt studie fra Københavns Universitet. Forskerne mener, at de nye resultater kan bruges til at forbedre de eksisterende vacciner mod malaria.
Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.
Hvert dør omkring en halv million børn i Afrika på grund af malaria. Infektion med malariaparasitten er så udbredt og dødelig en sygdom, at forskere kloden over forsøger at forstå den bedre, så den kan blive bekæmpet.
Nu er forskere fra Københavns Universitet kommet et væsentligt skridt nærmere, da de har fundet en vigtig forskel på naturligt erhvervet immunitet og immunitet efter vaccination.
– De antistoffer, som kroppen producerer, når man har været smittet med malaria, ser anderledes ud, end dem som kroppen producerer, når man er blevet vaccineret. Og det betyder formentlig, at vores immunforsvar kan reagere på en bedre måde, når vi har været naturligt smittet, end hvis vi er blevet vaccineret mod malaria, siger Lars Hviid, professor på Institut for Immunologi og Mikrobiologi.
”Natural killer cells”
Immunforsvaret kan sætte gang i forskellige systemer til at forsvare kroppen. Det sædvanlige forsvar mod infektioner med parasitter, virus og bakterier består af såkaldte makrofager.
– Når vi udsættes for et angreb udefra, så kan immunsystemet producere antistoffer, der sætter sig på det fremmedlegeme, der skal bekæmpes. De bliver så genkendt af nogle små celler, der hedder makrofager, som søger hen til antistoffet og æder bakterien eller virussen. Det er grundlæggende sådan, immunitet mod de fleste infektionssygdomme fungerer, forklarer Lars Hviid.
Men nu har forskerne fundet ud af, at immunitet mod malaria ser ud til at virke anderledes. Her er det nemlig nogle andre typer celler, som kroppens immunsystem bruger til at bekæmpe infektion med malariaparasitten.
– Vi har fundet ud af, at antistofferne ser forskellige ud, afhængig af om man er blevet vaccineret eller smittet. Og det betyder, at kroppen sætter gang i et andet forsvarsværk, den bruger i stedet det, vi kalder natural killer cells, siger Lars Hviid.
Mere til fælles med kræft
Natural killer cells kender forskerne normalt som et af kroppens bedste våben til at bekæmpe kræftceller. Men nu ser det altså ud som om, at forsvaret mod malaria har træk til fælles med immunforsvaret mod kræft.
– Lidt populært sagt kan man sige, at immunsystemet har et mere skræddersyet forsvar mod malaria end mod andre typiske infektioner. Måske har vi evolutionært udviklet os sådan, fordi det er en så smitsom og dødelig sygdom, det er svært at gætte på, siger Lars Hviid.
Forskerne har gjort fundene ved at sammenligne blodprøver fra ghanesiske personer, der har haft malaria med blodprøver fra personer personer der deltog klinisk fase 1-studier af en eksperimentel malaria vaccine.
Han forklarer, at den nye viden kan bruges til at udvikle nye og forbedrede malariavacciner.
– Vores studie anviser en ny strategi til at udvikle endnu bedre malariavacciner i fremtiden. For nu ved vi, hvordan kroppen sætter gang i forsvaret med natural killer cells, og det kan vi jo efterligne med vacciner, siger han.
Han ser frem til, at han og andre forskere fremadrettet kan teste, om en fremtidig malariavaccine vil kunne udnytte natural killer cells i stedet for makrofager, som de nuværende vacciner gør.
Læs hele studiet: ”Afucosylated Plasmodium falciparum-specific IgG is induced by infection but not by subunit vaccination”
Forsiden lige nu:
Forskningsmagten er blevet placeret i skødet på fondene
I SPORENE PÅ MAGTEN. Staten har svigtet som forskningspolitisk anker og finansierende myndighed. Særligt de erhvervsdrivende fonde udfylder tomrummet med mere produkt- og patentorienterer forskning, vurderer magtforskere.
I vesten forsker vi mest i egen navle – det former vores forståelse for verden
Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed i akademia, mener forskere fra DIIS.
Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne
GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.
Seneste artikler:
McKinsey: Syv gode råd til klimaneutralitet og grønne gevinster
SOMMERLÆSNING: Mckinsey har undersøgt verdens førende virksomheders arbejde med bæredygtig og rentabel forretning. De erfaringer udstiller syv nøglefaktorer, som virksomheder bør fokusere på for at skalere og høste grønne gevinster.
Politiken skævvrider egne klimadata over for avisens læsere
SOMMERLÆSNING: Siden 2019 har Dagbladet Politiken hvert år offentliggjort en såkaldte grøn status. Men læserne får kun indblik i en meget lille del af avisens reelle klimabelastning.
Kvikguide: Sådan sikrer du dig mod at greenwashe
SOMMERLÆSNING: Sustain Report har allieret sig med tænketanken Frej og giver her virksomheder en quickquide til let og elegant at undgå greenwashing og dermed undgå at bryde markedsføringsloven.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
